Brev:
Svær skolestart
Kære Helen.
Tak for dit søde svar på mit sidste brev. Det trøstede.
Vi har været igennem en rigtig udfordrende tid med min datter: Flytning, nye venner, start på ét fritidshjem, skift til et andet fritidshjem og skolestart.
Puha.
Vi valgte at skifte fritidshjem. Det var alt for svært at få en god dialog om min datters behov og trivsel, men nu har vi heldigvis fundet et supergodt sted at være, og hun er også blevet glad for det.
Men udfordringen med at sige farvel følger os.
Jeg afleverer hende hver morgen på skolen, vi kommer 5 - 10 min i 8, og jeg har aftalt med lærerne, at det er ok hun skal holde en voksen i hånden, når jeg går. Det er blevet sværere og sværere at komme afsted, jeg skal nærmest vriste hende løs og de voksne skal holde hende for at jeg kan komme ud af døren. I morges lykkedes det hende at suse efter mig, og vi havde en kæmpe grædescene i skolegården. Læreren var supersød og kom ud og hentede hende, men det lykkedes ikke at sige farvel på en god måde.
Om skolen siger hun, at hun ikke kan lide at være der. Hun siger også, at hun hader det. Når jeg spørger mere ind til det ...
... siger hun, at hun synes det er træls at der hele tiden er nogen der bestemmer hvad man skal. Og det er selvfølgelig også surt:-) Samtidig kommer hun stolt hjem og synger de sange, de lærer derovre, og hun er vellidt af sine kammerater, som meget gerne vil lege med hende, også efter skole.
Ifølge lærerne har hun det fint derovre i løbet af dagen.
Jeg spekulerer selvfølgelig på, om hun er skoleparat, samtidig med at jeg har meget svært ved at forestille mig hende i en børnehave. Og jeg tror hun er kvik nok til at lære det, man skal kunne i 0. klasse.
Efter 6 år med dårlige afleveringer er jeg faktisk ved at være lidt slidt. Hvad pokker kan jeg gøre for at det bliver bedre? Jeg kan efterhånden mærke, at jeg begynder at blive irriteret på hende, fordi hun er så stor. Og samtidig synes jeg det er rigtig synd at det er så svært for hende at sige farvel, og jeg tænker, at hun med sin baggrund har en ekstra sårbarhed, som jeg skal tage hensyn til.
Hvad tænker du? Kan jeg gøre noget for at vende det? Og hvor meget kan man egentlig forvente at lærerne kan yde i 0. klasse?
God weekend!
Med venlig hilsen
moren
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.
Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.