Annonce

Annonce

Svar: Mælk nok


17. september 2012

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Søs

Tak for dit brev :)

Mange børn vil i 5-6 måneders alderen virke lidt frustrerede, når de ligger ved brystet og det skyldes ofte at barnet er ved at være så stort, at der er behov for at få sat mælkemængden lidt op.

Derfor er det vigtigt at du lægger hyppigt til - jo hyppigere du ammer, jo mere mælk kommer der. Det giver derfor mere mælk at amme hver anden time i stedet for hver fjerde time. Derfor kan det være en god idé at du lige nu prøver at amme fra begge bryster, forstået på den måde at du mellem hver lur lægger til begge sider - du bør dog stadig sørge for at hun tømmer et bryst af gangen (jvf mit tidligere svar til dig).

Når hun vågner kan det derfor være en god idé at lægge til det ene bryst, hjælpe hende med at spise godt og effektivt, sørge for at holde hende igang, så hun ikke falder i søvn. Når hun er færdig med at spise der, så skal hun bøvse, I pludrer lidt osv. og så bliver hun skiftet og inden hun så skal puttes til næste lur, så lægger du hende til modsatte bryst. Her kan hun så spise toppen, få lidt tørstslukkende mælk og derefter falde i søvn stille og roligt. Når hun så vågner igen, så starter du på det bryst, hvor hun spiste toppen sidst, lader hende spise rigtig godt i bund der, bøvser hende af, skifter hende, lægger til modsatte bryst og putter hende igen. På den måde får du stimuleret begge bryster, du får øget din mælkemængde og du får lillepigen fyldt godt op med mælk, så hun får mælk nok.

Det vil også være en rigtig god idé at amme om natten, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Derfor øger det din mælkemængde, hvis du ammer om natten.

Når din datter "bokser" til brystet, så er det for at stimulere din nedløbsrefleks og det er sådan at den stimuleres hele tiden og ikke kun først i amningen. Det fungerer sådan at når din datter lægges til, så vil der være lidt mælk at smage, så hun fornemmer at der er noget at komme efter. Når hun dier, så sendes der signaler om at nedløbsrefleksen skal starte og mælken begynde at løbe, så kommer mælken og hun synker og så dier hun igen, for hele tiden at sende signaler om at mælken skal blive ved med at løbe. Hun vil derfor have en sutterytme, hvor hun sutter, sutter, sutter, venter på mælken, synker mælken, sutter igen, venter, synker. I starter går det hurtigt men i løbet af amningen bliver det mere og mere rytmisk.

Du skal være opmærksom på ikke at støtte hendes hoved med din hånd. Hvis du skal holde hendes hoved, når hun ligger ved brystet, så støt hende i nakken og ikke på baghovedet. Brug meget gerne ammepuden som støtte. Hvis du har tendens til at holde hendes baghoved, så kan hun føle sig presset til brystet og det kan gøre at hun bliver som en flitsbue.

Når hun bliver meget urolig ved brystet så kan det være en god idé at skifte ammestilling. Hun kan f.eks. starte med at blive lagt til i den traditionelle stilling, hvor hun ligger i din favn med maven mod din mave. Og når hun så bliver utålmodig, ked af det, frustreret, så tager du hende op, giver hende en bøvsepause og så lægger du hende til samme bryst men i tvillingestilling. Det vil sige hvor hun ligger med kroppen ud under din ene arm. På den måde hjælper du hende til at tømme og ...


Annonce

... stimulere brystet bedre.

Din datter er betydeligt bedre til at stimulere og tømme brystet end en brystpumpe og derfor kan du ikke regne med den mængde, som du malker ud. Der vil normalt være mere mælk i brystet, end brystpumpen viser - og som udgangspunkt bør du ikke bruge en brystpumpe, men lade din datter styre behovet. Din krop vil normalt naturligt regulere behovet ind efter det din datter viser behov for og hvis du begynder at stimulere ekstra med en brystpumpe, så kan du godt producere for meget mælk ... Modsat, må du naturligvis også gerne malke ud og gemme til senere brug, så du har noget at supplere med, hvis du ønsker det.

Hvis du gerne vil malke ud, så kan det med fordel gøres, når din datter sover - altså imellem to amninger og det kan med fordel også gøres sen aften eller tidlig morgen, netop for at få effekt af prolaktin. Og hvis du på nogen måde kan overkomme det, så kan det faktisk være en meget stor fordel at malke ud på et bryst imens din datter dier fra modsatte bryst. Det øger faktisk mælkemængden med op til 60% hvis man kan tømme begge bryster samtidig ...

Mælken dannes hurtigt igen. Det betyder at en time efter du har malket ud, vil ca 45 % af mælken være kommer igen, efter 2 timer mere end 70 %, efter 3 timer mere end 90% og efter 4 timer vil du have dannet fuld mængde igen.

Når du ønsker at malke ud og​ gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og skolder dem mellem hvert brug.
4) Udmalket mælk køles ned under koldt vand og der påføres datomærkning.
5) Mælken fryses ned med det samme eller
6) Mælk som er udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden det hældes sammen.

Når mælken skal tøes op, tager du plastikflasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt tøes mælken op i køleskab eller optøes i mikrobølgeovn. Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader før den gives til barnet og opvarmet mælk kan ikke gemmes.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er optøet ved hjælp af varme, skal bruges med det samme
Optøet mælk må ikke fryses igen
Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres.

Til sidst vil jeg lige nævne, at du skal være opmærksom på, at hvis du begynder at supplere din datter med mælk på flaske (også selvom det er udmalket modermælk), så vil dette godt kunne påvirke din amning. Jo mere flaske hun får, jo mindre mælk vil du naturligt producere, fordi din krop tror, at du producerer nok og din produktion afhænger netop af hvor meget hun dier hos dig ...

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce