Brev:
Renlighed - hvordan kommer vi videre?
Hej Helen
Jeg skriver til dig for at få et godt råd vedrørende min datters renlighedstræning. Det bliver nok et lidt længere brev, men vi er meget i tvivl om, hvordan vi kommer bedst videre.
Lidt forhistorie: M havde allerede som helt spæd af og til ondt i maven (som zoneterapi delvis afhjalp) og flere gange frem til 1½ års alderen kortere perioder med tendens til hård mave. Vi har derfor tidligt forsøgt alle de gængse kostråd: ingen bananer, ikke for meget mælk, masser af kiwi og svesker, masser af væske osv.
I foråret 2011 (1 år og 9 mdr. gammel.) gik det dog helt i hårdknude og vi kunne kun meget vanskeligt holde gang i hendes mave. Vi forsøgte med Lactulose, men det hjalp ikke. Efter en række dårlige oplevelser fik hun ordineret Movicol Junior hos egen læge og et dagligt brev i ca. 3 mdr. satte skik på maven. Forsøg med udtrapning resulterede dog i et voldsomt tilbagefald. Og derfor har hun i hele 2012 fået et brev Movicol en gang om dagen. Her i august er vi i samråd med lægen igen begyndt nedtrapning, således at hun nu får hver 2. dag. Det går indtil videre fint, og næste skridt er at hun skal have et brev hver 3. dag.
Min teori er, at de ”dårlige oplevelser” (smertefuld afføring med hård mave) har påvirket vores datter psykisk og at det er det, der giver problemer nu. Hele foråret/sommeren har M gået uden ble i perioder herhjemme i forbindelse med skiftning, varmt i vejret og så videre. Vi har så opfordret hende til at benytte potten, der står fremme, med jævne mellemrum. Vi har set tegnefilm imens og læst oceaner af bøger. Men der er ikke kommet så meget som en dråbe i potten (hvilket vi selvfølgelig ikke gør et stort nummer ud af). Der sker heller ALDRIG uheld. Hun holder sig bare indtil vi giver hende ble på – og har faktisk også et par gange givet udtryk for, at hun ”bliver bange”, hvis der rent faktisk er en dråbe eller to på vej, mens hun sidder på potten. Det er som om, der er en mental barriere, der forhindrer hende i at ”give slip”!
På et tidspunkt fandt jeg så ud af, at straks hun fik bleen på, blev den – naturligt nok – drivvåd. Derfor begyndt vi for ca. 2 måneder siden – inspireret af nogle af dine svar til andre – at give hende ble på og derefter opfordre hende til at sidde på potten og tisse. Tissede hun i bleen, mens hun sad på potten, fik hun så et klistermærke til en lille ”tisse-bog”, vi ...
... har investeret i. Det har fungeret fint. Og nu er hun faktisk så ”renlig” at hun herhjemme går uden ble – og så kommer og siger ”jeg skal tisse i en ble”, når hun skal tisse. Så får hun en ble på og tisser straks, hvorefter den kommer af igen. Ofte sidder hun på potten og tisser i bleen (og så er der klistermærke). Men ikke altid, somme tider vil hun ikke bruge potten. Men er der ingen ble på, kommer der fortsat ikke en dråbe i potten. Hun har tisset på potten 2 gange i det sidste år, hvor hun har siddet på den jævnligt.
Når hun skal lave stort kommer hun ikke og beder om at få ble på til det – så kommer det som regel som en ”bonus”, når hun alligevel har ble på. Det foregår dog ikke på potten. Dengang hun havde hård mave tillagde hun sig en vane med at hænge ind over bordet eller op af noget, mens hun trykker. Hun har også tidligere kæmpet for at holde afføringen tilbage i en grad så hun svedte massivt over det og kunne producere små klatter i adskillige bleer over flere timer (selvom hun ikke længere havde hård mave). Hun skal stadig helst stå og hænge ind over bordet og af og til skal vi også stadig igennem flere bleer på ret kort tid inden hun er ”færdig”.
Vi har ikke forsøgt at ændre på hendes vaner ud over stilfærdigt at forslå, at hun jo kunne sætte sig på potten, hvis hun har lyst. Det har hun ikke. Men jeg tænker, at hvis vi kunne komme skridtet videre med renlighed når det drejer sig om vandladning – så kommer det andet nok også med tiden.
Men hvordan kommer vi nu videre? Vi vil for alt i verden ikke presse hende – hun har haft nok dårlige oplevelser. Men hun er jo tydeligvis klar til det sidste skridt, når hun er helt renlig på nær ”detaljen” med at det er i en ble i stedet for på potten/toilettet, at det foregår. Og jeg har svært ved at se, hvad der skal flytte den barriere, som hun tydeligvis har. Jeg har tænkt på, om potten er forbundet med for mange nederlag, og om vi i stedet skulle købe en toilet-stige for at prøve noget nyt (vi har et børnetoilet-sæde, men det hjælper ikke). Eller er det bedst slet ikke at gøre noget?
Det skal lige siges, at i børnehaven bruger hun fast ble. Hun er lige startet i børnehaven for 1½ måned siden, og vi vil ville ikke introducere for meget på én gang. De sætter hende på toilettet, når de skifter hende, men heller ikke her kommer der noget.
Med venlig hilsen
M’s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire