Svar: Hjælp til putterutiner

---

Kære Appelone

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at I gør rigtig mange gode ting hos jer og at de udfordringer I oplever er helt normale - jeg tænker at hos jer vil tingene stille og roligt ændre sig hen af vejen og at det er rigtig godt at I netop er så opmærksomme, omsorgsfulde og nærværende :)

Og tak fordi du har købt og læst flere af mine bøger - det er rigtig dejligt!

Med hensyn til amning, så behøver du ikke stoppe amning fordi din datter bliver et år. Du må i princippet amme så længe både hun og du har det godt med det. Og det lyder som om at amningen lige nu er rigtig god. Den hjælper hende med at overgive sig til søvnen, koble fra overfor dagens oplevelser - og falde i søvn. Nogle gange har hun brug for en ekstra amning i løbet af natten og det er helt fint - hun lyder ikke til at have uhensigtmæssige ammevaner, tværtimod, det fungerer godt.

De fleste gange lykkes det at putte hende uden problemer og når det ikke gør, så tager du hende op, vugger hende, betrygger og beroliger med masser af nærhed og fysisk kontakt og det er helt fint. Det er rigtig godt med gyngestolen på værelset, det kender hun og det gør det også muligt for dig at sidde med hende, uden at det bliver alt for tungt - hun er jo ved at være en stor pige :)

Og du fortæller også at far og bedstemor nogle gange kan putte hende, uden mælk og at hun der falder i søvn fint - så det tyder på at hun rent faktisk ikke er afhængig af brystet - men naturligt søger det, når du er der, fordi det er trygt, dejligt og det hun kender, det er ritualet hun har sammen med dig.

Jeg er helt med på at det med godnathistorie ikke fungerer hos jer. I stedet kunne det være en idé at du synger lidt for hende, når du sidder med hende i favnen og ammer hende, så hun på den måde får sangen som et del af sit ritual. Når du på et tidspunkt når til at du gerne vil stoppe amning, så vil det være rigtig fint at erstatte med en kop lun mælk i stedet. Den kan hun stadig får imens du sidder med hende og synger som du plejer - hun får altså mælk og samme ritual, som hun er vant til men mælken kommer fra kop og ikke fra bryst.

Næste skridt er så at putte hende i seng, evt. give hende mælken i sengen og stadig være der, synge for hende, putte, berolige osv. og på den måde lære hende at sove uden at være i din favn. Og tilsidst vil det være rigtig godt at hun får mælken i køkkenet, får børstet tænder og bliver puttet, stadig får sin sang, kærtegn osv. som hun kender og er tryg ved. Tandbørstning efter mælk er en god idé af hensyn til hendes tænder, men det kan være godt at tage en ting af gangen.

Og så skal I prøve at vurdere, hvordan hun reagerer, når hun bliver puttet og ud fra dette finde ud af hvordan det er mest hensigtsmæssigt at reagere. Hun har ikke længere samme fysiske kontakt og nærhed med jer om dagen, sidder ikke på skødet på samme måde som før og er også startet i vuggestue, så hun er adskilt fra jer i løbet af dagen. Og det påvirker hende naturligt og behovet for nærhed, har hun stadig og netop om aftenen, når hun skal sove, vil dette ofte vise sig. Her hvor roen skal falde over hende og hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun ...

---

---

... ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at I sætter jer hos hende, når I fornemmer at det har hun brug for og giver hende den kontakt og nærhed, som der skal til for at hun trygt og roligt lægger sig til at sove.

Og så skal I lytte til hende og finde ud af om hun græder fordi hun er overtræt, om hun protesterer mod at sove eller om hun er utryg. Og alt efter, hvad det handler om så skal I reagere forskelligt.

Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så er det en rigtig god idé at lade hende ligge i sengen, holde hænderne på hende, berolige og betrygge. Jeres hænder på hendes krop, tyngden og varmen, nærheden vil hjælpe hende med at overgive sig. Nogle gange vil det måske være nødvendigt at tage hende op og berolige hende i favnen og så prøve at putte hende igen. Men er hun parat til at sove, så kan det være meget fint at være der og med "håndpålæggelse", hjælpe hende til at mærke roen og at det er sovetid nu.

Hvis hun protesterer, hellere vil lege, hopper rundt i sengen, charmerer og pjatter og signalerer at hun ikke synes det er sovetid - og I vel at mærke ved at tidspunktet er rigtig og at alle forberedelser til en god søvn er opfyldt - så kan det være en idé at gå fra hende kortvarigt. Dette for at signalere at det netop ikke er legetid, men sovetid nu og at I ikke sidder der for underholdning. Når man går til og fra med ca. 3 minutters interval - det jeg kalder for "se-til-metoden", så kan det sagtens være nødvendigt at man kun går et par gange, for så bagefter at sidde hos hende. Man går altså for at vise hende at det er sovetid og for at lære hende at I ikke er forsvundet, og når hun forstår det, så har hun brug for jer, så har hun brug for at I sidder der. Derfor skal I ikke blive ved med at gå, men netop blive hos hende, hvorefter hun så falder til ro.

---

---

---

Hun skal hele tiden være tryg og det er vigtigt at hun ikke føler sig forladt og alene. Her er det helt fint at tage hende op, sidde med hende, vugge hende lidt osv. så hun får fysisk kontakt og nærhed. Hvis hun er helt ulykkeligt, rejser sig op i sengen, strækker armene op imod jer og tydeligt signalerer "tag mig op, gå ikke fra mig", så skal I naturligvis være der for hende, tage hende op, betrygge og berolige og ikke gå. Det er vigtigt her at få helt ro på og så først putte hende, når hun atter viser sig parat. Børn der udtrykker behov for deres forældre og som klynger sig til forældrene har brug for at vi er der og det handler ikke om at de vil bestemme eller have deres vilje, det er et oprigtigt behov for at mærke at vi ikke forsvinder fra dem :) Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Og det kan skifte fra aften til aften. Nogle aftener går det rigtig fint og så pludselig går det ikke og I er nødt til at være der, eller du er nødt til at amme lidt ekstra eller sidde der lidt længere tid og det er okay :)

Håber ovenstående tanker og idéer til hvordan I trinvist kommer videre, vil hjælpe lidt videre på vej :)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---