Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise rugbrød og aftensmad


17. september 2012

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære JJ

Tak for dit brev og velkommen til - og hvor dejligt at høre at du både har købt min bog om søvn og min bog om mad - og at du kan bruge dem :)

Planen for dagen du sender ser umiddelbart fin ud og jeg tænker at I et eller andet sted er nødt til at acceptere at jeres datter lige nu ikke spiser særlig meget. Hun har et meget hurtigt tandfrembrud og det vil naturligt påvirke hendes lyst til at spise - samtidig kan det godt være rart for hende at få lidt at gumle på selv og det er naturligvis en god idé at udnytte :) Så hun skal stadig have mad og hun må meget gerne sidde med noget selv, gumle, opbløde med spyt osv. Det vil gøre at lysten til at smage og putte i munden bibeholdes og det er vigtigt :)

Det er helt naturligt at børn i jeres datters alder lukker munden for skeen og I kan med fordel læse min artikel "Lukker munden for skeen", som I finder i min artikelsamling. Jeres datter har en alder nu, hvor hun begynder at blive mere bevidst om at hun netop ved at knibe munden sammen, kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden og afviser maden, sætter naturligt gang i os forældre, for vi ved jo hvor vigtigt det er at hun spiser :)

At hun lukker munden hænger ikke sammen med kræsenhed, men derimod ofte sammen med en spirende selvstændighed. Dette viser sig ofte også ved puslebordet. Hun vil ikke ligge ned, vrider og vender sig, protesterer højlydt, når bleen skal skiftes. Temperamentet kommer mere og mere tydeligt frem, hun er sin egen lille person, hun har sin egen vilje - og det skal hun have lov til :)

Forskellen er dog, at hvis hun ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' hende til at få den på, hvis hun ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end hende og kan 'tvinge' hende til det, mod hendes vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. Uanset hvor meget du hopper og springer, så kan du ikke få hende til at spise, hvis hun ikke vil. Du kan ikke tvinge hende til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har hun mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør hun. Hun fornemmer altså godt at hun ved at lukke munden, gør noget ved jer.

Det er ofte en overgang, det er en periode, og det er ...


Annonce

... vigtigt ikke at presse hende. Det er vigtigt at give hende madro og forsøge at sørge for at måltiderne er hyggelige. Det er vigtigt at hun forbinder det at spise med noget rart.

Jo mere variation I kan give hende, jo mere rigtig mad og mad I andre spiser, jo bedre er det. Og rugbrød behøver hun ikke få lige nu, hvis hun hellere vil have noget andet. Danmark er et af de eneste lande, hvor der spises rugbrød og I kan give hende mange andre former for fiberholdigt brød, som hun måske lige nu hellere vil have. Og det er helt okay - prøv netop at variere, for at få så meget forskelligt i hende som muligt. Vælg brød der vejer i hånden, når du holder det - jo tungere brødet er, jo bedre er det ofte - og der kan stadig være et højt fiberindhold, selvom der ikke her hele kerner i brødet :)

Lav ristede rugbrødsbjælker til hende, så hun får lidt til sine ømme gummer og får rugbrødssmagen på denne måde og lav også gerne øllebrød eller flerkornsgrød, hvor du f.eks. også bruger lidt rugflager, så hun stadig får rug den vej igennem :)

Husk at frokost kan være varm frokost, så hun må gerne få grøntsager, ris, kartofler, pasta osv. i en slags sammenkogt ret - ligesom I normalt ville lave til aften. Du kan også prøve at mixe hjemmelavet og færdiglavet babymad, for på den måde at give variation og sikre hende lidt forskellig smag og bid.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv med sovs, fordi det giver ekstra smag. Det kan være tomatsovs, brun sovs, hvid sovs, hollandaise, bearnaise eller måske bare lidt smørsovs. Mange børn kan rigtig godt lide sovs og det kan gøre at maden i stykker smager lidt bedre og samtidig sikrer det også barnet lidt ekstra fedt, som kan være svært, når skemaden ikke er så interessant.

Hvis hun er glad for pasta, så prøv med forskellige typer af pasta og spaghetti - prøv at give noget med ske eller gaffel og prøv også at supplere med f.eks. pastaskruer, som hun selv kan sidde og gumle på - igen for at holde lysten til at putte i munden og smage lidt ved lige :)

Det er helt okay at I giver vælling om aftenen i stedet for godnatgrød. Vær opmærksom på at hun stadig bør få jerntilskud, hvis hun ikke får mindst 400 ml mme eller vælling i døgnet :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke og fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce