Svar: Modermælkserstatning og mulige maveproblemer
Kære A og M
Tak for jeres brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :)
Til børn der er i risiko for at udvikle allergi, fordi mor og/eller far har eller har haft allergi, børneeksem, astma eller lignende, anbefales det at man giver speciel erstatning de første fire måneder. Det kan være Althera, Nutramigen eller Profylac.
Alle disse erstatninger er gode og opfylder de ernæringskrav der er til erstatning og I kan roligt give jeres datter disse. Hvis I synes Althera ikke fungerer optimalt, kan I forsøge med et af de andre - så længe I holder jer inden for de højt hydrolyserede erstatninger, som disse tre hører til, så kan I forsøge jer frem og får samme allergiforebyggende effekt.
Vælger I at skifte erstatning, så kan det være en god idé at gøre det langsomt, så jeres datters mave ikke bombarderes med et for stort skift. Det betyder at hvis I f.eks. giver hende 7 flasker Althera nu og gerne vil skifte, så kan I give 6 flasker Althera og en flaske af et af de andre produkter. Næste dag kan I så give 5 flasker Althera og 2 flasker af den nye erstatning, efterfølgende 4 flasker Altera og 3 flasker af den anden osv. Indtil I finder en løsning, som fungerer godt for jeres datter og dermed også for jer :)
De højt hydrolycerede produkter er ofte forholdsvis lette at fordøje, men generelt må man sige, at tendensen til at få forstoppelse øges, når barnet får modermælkserstatning fremfor når barnet ammes. Børn der ammes kan også få forstoppelse, men det ses ikke så hyppigt, som hos børn der får modermælkserstatning. Det kan nogle gange være nødvendigt at give barnet f.eks. laktulose, for at holde maven igang.
Et barn der får modermælkserstatning bør have afføring en gang i døgnet og afføringen bør være grødet. Den må ikke være hård eller knoldet og det må ikke gøre ondt på barnet at komme af med det. Det er normalt, uanset om man ammer eller giver flaske, at man kan se barnet presse og have afføringstrang. Det er også normalt at man kan høre maven rumler og at mælken bearbejdes og kommer igennem ...
... systemet ... :)
Det er en god idé at I forsøger at hjælpe jeres datter med at bøvse, når hun har spist. Det er sådan at når hun spiser, så vil hun naturligt sluge lidt luft undervejs i måltidet og den luft skal hun af med. Hvis hun bøvser efter måltidet, så vil det ofte give mere ro i maven - hvorimod hvis hun ikke bøvser, så skal luften igennem mave og tarm og det kan naturligt give lidt ekstra mavekneb og dermed urolig søvn. Om natten bøvser hun måske ikke helt så godt og effektivt som om dagen, fordi hun om natten naturligt får mælk og "bare" sover videre og det kan være forklaringen på at hun om natten sover mere uroligt. Samtidig er hun naturligt også så lille at det at sove tæt på jer, mærke jeres varme, vejrtrækning osv. giver hende ro og gør hende tryg. Det at være hos jer er det mest trygge sted at være, det minder hende om tiden i livmoderen og det er rigtig dejligt for hende :)
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder at barnet er undersøgt grundigt af en læge og man har udelukket at barnet har smerter, døjer med allergiproblemer eller andet, som kan forklare gråden. Der er altså tale om et sundt og rask barn, der græder rigtig meget. Mange går automatisk ud fra at når man taler om kolik, så betyder det at barnet har smerter i mave- og tarmsystemet. Men der er faktisk ikke undersøgelser som viser at børn der græder meget, har mere luft i maven end børn der ikke græder meget. den nyeste forskning tyder derimod på at børn med kolik græder fordi deres nervesystem er umodent. Det betyder at de er sværere at trøste, de har sværere ved at falde til ro, selvom de bliver taget op, holdt om osv. Og kolik er noget barnet vokser fra :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan læse meget mere om dette i min nyeste bog "Helens bog om gråd og trøst".
I kan overveje om jeres datter vil have glæde af en sut. Det at sutte kan virke beroligende og samtidig kan det også gøre at mælken og luften hjælpes igennem systemet og at hun ved at sutte på den måde får lidt ro i maven :)
Håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.