Svar: Kan ikke sove og vågner hele tiden
Kære far og mor
Når børn pludselig græder, næsten skriger om natten og virker utrøstelige, så skal man altid overveje om barnet kan have ondt. Det kan være tandfrembrud, som I selv har overvejet - det kunne også være øreproblemer. Netop fordi trykket i ørerne stiger, når hun ligger ned, så er det når hun skal sove og ofte undervejs i søvnen, at det gør ondt og hun græder og protesterer.
I skal også være opmærksomme på at små børn også kan få blærebetændelse. Det kan påvirke deres appetit og deres velbefindende meget - og det kan gøre at de græder, når de tisser ...
En anden mulighed er at hun græder fordi hun drømmer ekstra meget. I fortæller at hun netop er begyndt at kravle (super flot!) og samtidig oplever hun at mor er væk i dagtimerne. Hun er altså nu igang med separationsfasen og det kan påvirke hendes søvn og give gråd - ofte vil hun også græde, når man går ind i et andet rum og lader hende tilbage, fordi hun ikke forstår, hvor man går hen og naturligt føler sig forladt og alene, når hun ikke kan se en ... Derfor kan hun lige nu have ekstra meget brug for fysisk kontakt og nærhed.
Og så er der naturligvis også det med prutterne og maven, som I nævner. Og jeg tænker, når jeg ser hendes dagsplan at I måske skal prøve at give lidt mindre mælk og mere vand af kop. Med den alder hun har nu, vil det være passende med 4 amninger dagligt - de vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Og i stedet for amningen om dagen, kan jeres datter få mme af kop, som nu.
Jeg vil derfor foreslå jer en dagsplan der ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, vand eller mme af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud) - hjemmelavet eller frugtmos fra glas af forskellige slags evt. med fuldkorn eller ...
... spelt, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 10.00 uden mælk. Og det er helt fint kun at sove en time her.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost, for at variere indtaget. Må f.eks. gerne få forskellige risretter nu og kan spise rester fra aftensmaden.
13.30-14: Mellemmåltid bestående af f.eks. en banan og lun mælk af en kop og puttes til middagslur derefter. Lad hende evt starte med at sidde op i barnevognen, gå en tur og lad hende se sig omkring, mærke vinden i ansigtet og put hende først, når hun tydeligt viser sig parat. Lad hende gerne sove 1.5 time eller mere, hvis hun kan, netop fordi I går ...
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.
Du må gerne amme en ekstra gang her om eftermiddagen, hvis du skønner at det vil være dejligt for både mor og datter at mødes på denne måde
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs - der begyndes f.eks. med ris og gode retter kan være boller i karry, ris med rødspætte eller lignende. Suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller ligenende i hånden. Vand af kop.
Kommer i bad
MME/Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Som I kan se så indgår der i denne plan færre amninger og mindre mme af kop - derimod vand og også flere mellemmåltider. Jeg tænker at det godt kan gøre en forskel for jeres datter, hvis I får ændret rytmen lidt og at det også kan give lidt mere ro i maven om natten ...
Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.