Brev:
Rasende 7 årig
Hej Helen
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Håber du kan komme med et par tips, for lige nu har jeg lyst til at løbe langt væk hjemmefra.
Min datter bliver syv år om en måneds tid. Hun er sund og rask, hurtig til at lære og god til sport. Hun er aktiv, og har ingen problemer med at finde legekammerater. Hun er fuld af humor og oftest meget omsorgsfuld. Hun er ikke bange for at prøve nye ting, får hurtig kontakt til andre børn og andre forældre syntes hun er sjov og "altid så glad" når de møder hende. Hun opfører sig også pænt ude hos veninderne. Men her hjemme eskalerer det. Hun har indenfor det sidste år udviklet et kæmpe temperament. Hun er inden for de sidste 2 år blevet storesøster og er flyttet til en ny by, men det er ikke som om det er det der trykker. Far er som oftest kun hjemme i weekender, men afspadserer ofte, det virker heller ikke som om det er det.
Der skal ingenting til hun eksploderer. Det starter om morgenen, hvorfor må man ikke have sommertøj på, når der er koldt. Hun råber og skriger altid over tøjet, hun råber over morgenmaden og når der skal bades eller børstes tænder får den hele armen igen. Hun raser og spytter, råber og skriger og kommer med trusler. Og vender man ryggen til hende og går, som jeg ofte har gjort, fordi jeg har fået nok, efter flere advarsler og overtalelser, så bryder hun grædende sammen og siger undskyld. Men det starter hurtigt op igen. Jeg har gjort alt for at prøve at få styr på situationerne, jeg har varslet hende hende inden badet mm, så hun kan gøre de ting færdige hun er ved, jeg har sagt hvad jeg forventer, jeg har fundet tøj frem i fællesskab med hende om aftenen (men hun vil ikke have det på om morgenen), kort sagt alt. Jeg kan ikke finde på mere.
Nu er hun også begyndt at rase over lillebror, og jeg syntes det er helt urimeligt han skal chikaneres fra morgenstunden midt i morgenmaden. Det er rigeligt, jeg får en dårlig dag. Idag skreg hun så meget over tøj og tandbørstning at hun ikke fik morgenmad, som hun så også skreg over, og da jeg så gav ...
... mig og af to omgange ville tilbyde hende en hurtig omgang morgenmad... ville hun ikke have den. Først efter jeg havde smidt den ud.
Jeg bliver så edderspændt rasende og provokeret over hendes opførsel. Jeg ved godt jeg burde kunne rumme min datter og give hende plads. Men det har stået på så længe og jeg føler mig ret alene om dette her. Min mand får samme ture, og de ender på samme måde. Så weekenderne hvor familien burde hygge sig, bliver oftest også ulidelige og anspændte.
Hvad søren sker der med hende, jeg ved godt, hun udvikler sig i en rasende fart, men hvordan får vi styr på det her. Jeg har prøvet med et system, hvor slikposen til fredag, bliver mindre og mindre pga dårlig opførsel. Det har ingen virkning, selvom hun tydeligvis gerne vil have slikket. Ingen tv/pc har heller ingen virkning. Jeg har sendt hende på værelset (sker ofte), ingen virkning. Oftest skal hun næsten skubbes derind, og det giver mig bare denne øv følelse af at jeg bruger magt og sådan er jeg ikke. Men hun skal s.. derind når jeg siger det. Jeg har fortalt, hende hvordan jeg får det, når hun opfører sig sådan og at jeg elsker hende, jeg har rost hende, når hun gør noget godt, lavet aftaler og ordninger. Ja you name it. Hun har set mig græde, og vi har grædt sammen og talt ud om det og lovet at vi begge prøver igen..... lige indtil næste eftermiddag, så raser hun igen. I skolen siger, de hun altid er glad, så det påvirker hende åbenbart ikke. En dag kørte jeg op i frikvarteret, for at sige undskyld fordi vi var blevet rigtig vrede, men hun gav bare en hurtig krammer og var nærmest upåvirket. Så jeg lider åbenbart mere end hun gør. Ville jo bare ikke, hun skulle have en dårlig dag i skolen.
Lige nu er jeg bare brændt helt ud, det gør så ondt, at jeg ikke kan rumme min datter og jeg har så ondt af hendes lillebror, som skal opleve det postyr hver dag. Søde Helen, jeg håber, du kan give mig lidt håb, sig det er en fase eller komme med et par forslag, for jeg orker hende ikke lige nu... og alligevel savner jeg hende SÅ meget.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.
Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...
21. november 2023 | Udvikling | 7 år, 4 mdr.
Dreng på 7 år, social udvikling
Kære Helen, Vi er forældre til en dejlig dreng på snart 7 et halvt år. Han...
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.