Annonce

Annonce

Svar: Søvnudfordringer på alle tidspunkter af døgnet


24. september 2012

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

I fortæller at jeres datter er født fire uger før tid, hun er født med sædefødsel, har haft kolik, ligget i sele i syv uger og det lyder som om at det på mange måder har været en lidt svær start, hvilket hun naturligt vil være påvirket af - det vil sige at hun på mange måder nok er en lidt følsom lille pige, der har ekstra meget brug for tæt fysisk kontakt og nærhed, for at føle sig tryg nok, når hun skal sove. Og det er okay - det er sådan hun er og det skal I naturligvis hjælpe hende med og det ændrer sig stille og roligt med tiden.

I fortæller mig at det der virker bedst er hvis I sidder med hende i armene og vugger hende på en pilates bold. Og jeg tænker at det er helt naturligt at det virker - når hun holdes i jeres favn, så føler hun sig omsluttet og dermed tryg. Hun fornemmer jeres varme, nærhed, vejrtrækning osv. og samtidig bevæges hun, fordi I kan sidde og hoppe og vugge hende. Og jeg forestiller mig at ligeså snart I lægger hende fra jer, så vågner hun, så protesterer hun - hvilket igen er helt naturligt, fordi skiftet mellem jeres favn og seng eller barnevogn naturligt er for stort for hende.

I fortæller at I har forsøgt med slyngevugge, kugledyne og sikkert mange andre ting og det som lige umiddelbart vil være mit forslag er at I forsøger med en sovepose. Det kan være en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose eller lignende. Dette af flere årsager:

- Posen giver genkendelighed. Uanset om hun skal sove hjemme eller ude, puttes i sin barnevogn eller i sin seng, så er posen der og det er posen hun forbinder med sit soveritual. Det kan tage lidt tid at vænne hende til det, men lærer hun det, så vil posen kunne hjælpe hende på sigt.

- Hun vil føle sig omsluttet, som når hun ligger i jeres arme. Det vil gøre hende tryg og skiftet mellem favn og seng vil ikke være så stort. Det vil minde om det hun kender og måden hun puttes på nu.

- Hun vil kunne blive ammet i posen. Det vil sige at det vil være en rigtig god idé at du starter med at amme hende, herefter skifter hende og putter hende i posen og imens hun så ligger i posen, så ammer du hende igen. Hun får således mulighed for at falde fuldstændig til ro i ...


Annonce

... posen, som hun er vant til med brystet.

- Hun vil kunne blive vugget og hoppet med imens hun er i posen. I vil stadig kunne sidde på bolden, berolige osv som I plejer, men I vil stille og roligt kunne putte hende i seng og tiden på bolden kan gøres mindre og mindre, så den tilsidst helt kan undværes og hun på sigt kan puttes direkte ned at sove - netop fordi posen er blevet genkendelig.

Hun skal naturligvis klædes på efter om hun sover ude eller sover inde, om det er nat eller dag osv. Men følelsen af at være omsluttet og dermed tryg er rigtig vigtig og det tænker jeg at en sovepose kan give hende ...

Derudover tænker jeg at det måske vil hjælpe jer med hjertelyd, hvid støj , hverdagslyde eller lignende. Mange børn falder til ro med disse lyde. Man kan købe f.eks. en DooDoo bamse, man kan downloade apps med forskellige lyde og man kan købe en CD med hvid lyd. Der er flere muligheder for at give sit barn tryghed gennem lyd og en del børn har faktisk stor glæde af dette.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hun er en pige, der har brug for lidt ekstra ro omkring sig og det er vigtigt at I ved, at det er naturligt at børn født før tid har søvnproblemer. Det handler både om deres tidlige start i livet og den uro de har haft omkring sig under indlæggelsen samtidig med at barnet har et umodent nervesystem. Undersøgelser viser, at hjertelyd blandt andet hjælper med at modne barnets umodne nervesystem, og giver barnet en følelse af tryghed og sikkerhed, hvilket igen påvirker søvnen positivt. Børn sover længere tid ad gangen og mere roligt end de børn, der ikke lytter til f.eks. hjertelyd.

Og det er også vigtigt at I ved, at "børn født før tid" også er børn født mellem uge 34 og 36+6. Disse børn kan godt have særlige behov og skal ikke ses som små mature børn.

Vær opmærksom på at lyset ikke må være for skarpt. Når hun skal sove er det vigtigt at I dæmper belysningen, fordi det hjælper hende til at koble bedre fra. Det betyder ikke at der skal være bælgravende mørkt, men dæmpet belysning, som virker beroligende.

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej - og vil naturligvis anbefale jer at læse min bog "Helens bog om børn og søvn" :) I den er der både et kapitel om børn i 3-4 måneders alderen og et kapitel om for tidlig fødte børn ...

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce