Svar: Start i vuggestue og mælk
Kære Victors mor
Tak for dit brev og hvor dejligt at du føler at Victor er parat til vuggestue :)
Den bedste måde at forberede Victor til vuggestuen er ved at I er der for ham, når han har brug for jer. Jo mere tryg han er, jo mere stabil hans hjemmebase er, jo lettere vil han have ved at skulle passes af andre.
Han er stadig så lille at han ikke forstår, hvor I er når I går fra ham og han kan ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I kommer om 5 minutter eller om 5 timer. Det kan være en god idé at han har en bamse, klud eller lignende med hjemmefra, som måske dufter lidt af mor eller lignende, så han på den måde stadig fornemmer lidt at I er der og ikke er forsvundet helt. Et lille fotoalbum med billeder af jer, kan også være beroligende for ham at kikke på og pædagogerne kan tale med ham og sige små sætninger som "mor og far kommer igen" eller lignende. Selvom han ikke forstår ordene, så vil han lytte til roen i deres stemme og stille og roligt naturligt finde ud af hvad det betyder.
Det er rigtig godt at du har mulighed for at give ham en rolig indkøring og at du har tiden til det. Jeg vil anbefale at I forsøger at følge en indkøringsplan der ser således ud:
2-3 dage, hvor mor eller far er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og voksne og viser jeres dreng at her er hyggeligt og dejligt at være. Så han er helt tryg ved stedet.
2-3 dage, hvor I øver at vinke og gå kortvarigt, lader jeres dreng prøve at spise alene med de andre, lader ham blive skiftet af en anden voksen. Hvor hurtigt I skal gå efter aflevering afhænger af, hvordan jeres dreng reagerer. Det kan nogle gange være godt at være der lidt tid først, så jeres dreng får lov til at lande og kommer igang med at lege, hvorefter I så vinker og går. Det kan andre gange være bedre at I går hurtigt og siger farvel med det samme - og afleverer jeres dreng i favnen på en pædagog, der så trøster og hjælper ham videre i dagens aktiviteter og så kommer I igen lidt senere.
2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader jeres dreng spise og lege med de andre, blive puttet og taget op af en ...
... anden voksen. Og hvor I forældre så kommer, når jeres dreng har oplevet både at spise og at sove på stedet og naturligt bliver glad for at vågne og se at mor eller far er der igen :)
Nogle gange går det rigtig fint til at starte med og så finder han pludselig ud af at det er hver dag og ikke kun sjovt og spændende - og så kan reaktionen komme forskudt. Det skal der naturligvis være plads til og netop derfor er det godt at du har mulighed for at være fleksibel og prøve at tilpasse det hele efter hans behov og de signaler han sender.
Det vil være en rigtig god idé at I øver at sige "farvel og goddag" i hverdagen. At du og jeres dreng f.eks. siger farvel og vinker i vinduet eller lignende, når far kører - så I på den måde træner lidt det samme som vil ske, når han skal afleveres i vuggestue.
Med den alder han har, vil det også være rigtig godt at lege "borte-tit" fordi det også giver ham lidt fornemmelse for at I er der, selvom I kortvarigt er ude af syne :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til mælk, så kan han tilbydes lidt sødmælk og lidt sødmælksyoghurt eller lignende. Og hvis han slet ikke drikker dette, så kan det naturligvis være en god idé at tale med lægen om at sikre hans mælkeindtag. Så længe du ammer, så får han dog en del mælk fra dig og hvis du ammer ham 2 gange dagligt og han derudover får mælk via sin grød, spiser sovs, får lidt yoghurt og også får noget ost, så vil hans behov for kalk sandsynligvis blive dækket rigtig fint ind.
Hans lyst til mælk kan ændre sig i takt med at han bliver ældre og når han bliver et år vil hans behov være dækket ind hvis han får mindst 350 ml dagligt. Hans daglige indtag bør ligge mellem 350-500 ml og her tæller det hele med. Hvis han ikke indtager dette, så kan lægen rådgive omkring kalktilskud og der findes flere forskellige slags netop til børn :)
I vuggestuen kan han drikke vand - det burde ikke være noget problem, at de give ham det og at han får sit behov for væske dækket gennem vand er super! Vand er den bedste tørstslukker, så det er rigtig godt at han er glad for vand :)
Håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt