Svar: Hjertebarn og amning
Kære Du
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille datter :)
Tak for din fine beskrivelse af, hvordan hun har det og de udfordringer hun har. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det første jeg vil sige er, at det er rigtig godt du ammer - også selvom din datter tydeligt bliver anstrengt af at amme og det er hårdt for hende, så er det godt. Undersøgelser viser nemlig at børn med hjertefejl bruger langt færre kræfter på amning end de gør, hvis de får flaske. Det hænger sandsynligvis sammen med at der under amning, naturligt vil være lidt pauser, hvor mælken ikke løber så hurtigt og nedløbsrefleksen går igang - men ved flaske, strømmer mælken mere hurtigt og uden pause og det er for mange børn med hjerteproblemer, rigtigt svært at kapere.
Så når du skriver, at du ikke har indtryk af at flaske fungerer, så er det rigtigt og derfor er det godt at du ammer :)
Man kan overveje om hun vil have glæde af et "lact-aid" system eller det der også kaldes for et hjælpebryst. Det er i princippet en sonde der sættes fast ved brystvorten og hvor din datter så suger ekstra mælk til sig imens hun ligger ved brystet. Nogle gange kan det være en måde at få lidt ekstra mælk i barnet på samtidig med at barnet også ammes. Hos jer tror jeg dog at dette også vil være for voldsomt, men du skal naturligvis vide at muligheden findes.
En anden overvejelser går på om ikke I måske kunne have glæde af en syntocinonspray. Det er en hormonspray, som du tager. Et pust i hvert næsebor inden hun lægges til. Det påvirker din nedløbsrefleks, så din mælk løber hurtigere og lettere til brystet og det kan på den måde hjælpe mælken lidt på vej, så hun ikke skal arbejde helt så meget, for at få mælken - men stadig ikke så hurtigt, som hvis det f.eks. var en flaske. Og samtidig bibeholder du jo så amningen. Syntocinon spray er på ...
... recept og skal således ordineres af lægen. Det kan tænkes at du måske på nogle tidspunktet af døgnet vil have mere glæde af den end på andre og du kan på den måde bruge den fleksibelt.
Det kan nogle gange være en idé at stimulere brystet lidt inden du lægger til, fordi du på den måde får sat gang i nedløbsrefleksen og hun igen ikke skal bruge helt så mange kræfter før mælken kommer. Du kan stimulere ved at håndudmalke eller ved at bruge en brystpumpe - ikke for at malke ud, men blot for at få mælken til at løbe lidt lettere til hende.
Når dette er sagt, så er det helt normalt at hun spiser som hun gør og selvom det er hårdt, så er det rigtig fint hvis du kan få hende til at spise ca hver 3 time døgnet rundt. På den måde sikrer du hende mælk og det er helt rigtigt, at det er dig der skal træffe beslutningen om at hun skal spise - du kan ikke gå ud fra at hun altid selv siger til. Det er på samme måde en rigtig god idé at amme hende imens hun er døsig og også amme om natten. Netop om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon og det er således med til at opretholde din mælkemængde netop at amme der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig fint at du prøver at tilbyde lidt skemad. Det skal kun være smagsprøver og du må give hende f.eks. risgrød, majsgrød, boghvedegrød, hirsegrød eller quinoagrød. Du må gerne variere med en lille smule frugtmos som topping. Du kan købe færdiglavet grød eller du kan lave det selv. Fordelen ved det færdiglavede er at du kan lave meget små mængder og der er således ikke så stort et spild.
Man kan godt få særlig ernæring til små børn, hvis det skønnes nødvendigt. Det kan du tale med børneafdelingen om :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og ønsker dig og lillepigen alt det bedste videre frem. Stort knus herfra - og tusind tak for dine pæne ord om min babydagbog, - rigtig glad for at du kan bruge den :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.