Svar: Putning om aftenen
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at høre at I har lyttet til jeres dreng og givet ham den tryghed og nærhed han tydeligt har haft behov for - men du har naturligvis ret i at, når tingene trækker ud i en time, så kan det på sigt godt være uholdbart og det kan være fint at arbejde på en ændring ...
Det er naturligvis vigtigt at I jeres dreng puttes til den rette tid. Et godt billede på dette, kan være at forestille sig at der kører et søvntog og at det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis han puttes for tidligt, så bliver han naturligt frustreret over at være i sin seng, vente på at søvntoget kommer - og det samme sker modsat, hvis han puttes for sent, så er det ligeså frustrerende, for så skal han vente på næste tog. Jeres dreng kan kun falde i søvn når han er parat og derfor handler det om at springe på søvntoget i rette tid. Og søvntog kører ofte med 20 eller 40 minutters interval .. så at putte ham f.eks. 20/40 minutter før eller 20/40 minutter senere kunne måske gøre en ændring hos jer.
Deruover har han også en alder, hvor mange børn begynder at blive lidt bange for mørke og hvor han naturligt har brug for at vide at I er der for ham. Han kan have brug for en lille natlampe med blød og dæmpet belysning, ligesom det kan være trygt for ham at døren til hans værelse står åben og at han kan høre jer rumstere rundt og lave noget praktisk. Det er vigtigt at han ikke føler sig alene.
Børn i jeres drengs alder vil ofte have det bedst med samme putteritual. De kan have svært ved at finde ud af, hvis det en aften foregår på en måde og en anden aften foregår på en anden måde. Jo mere genkendelighed der er, jo tryggere er det.
En måde at lære ham at sove i eget værelse på, kan være det jeg kalder for "stryge tøj metoden". Det handler om at I skal stille jer på værelset eller lige uden for døren og lave noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen.
I ...
... skal naturligvis gøre som I gør allerede nu - Putte ham kærligt, læse en godnathistorie, tale lidt om dagen, kysse godnat osv. og derefter skal I så ikke gå fra ham men stille jer og lave noget praktisk - f.eks. stryge tøj.
I er der, han kan hele tiden se jer og I kan tale sammen. Han kan spørge/kalde "moar?!" eller "Faar?!" og I kan svare "ja, jeg er lige her, nat-nat" eller lignende. Hvis han sætter sig op, forsøger at stige ud af sengen osv. så kan I sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" eller lignende og på den måde holde fast i at det er sovetid og at han trygt kan lægge sig til at sove. Det at han selv lægger sig og at det ikke er jer der lægger ham ned, har betydning for at han forstår, at det er sådan det er nu.
Det er vigtigt at I laver noget praktisk og ikke bare sidder og venter. Det at lave noget praktisk signalerer at når han skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget sjov for ham, det er kedeligt det der foregår. Han har jo også en alder nu hvor han godt ved, at når han ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger inde i stuen og det vil han naturligvis gerne være en del af. Derfor er det vigtigt at signalere at I har noget kedeligt arbejde at lave, når han er lagt i seng.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Stille og roligt kan denne metode udvides, sådan at I begynder at gå til og fra hans værelse fordi I har et praktisk formål med det. I kan f.eks. sige "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" og så gør I det. Formålet med at gå er altså praktisk og det signalerer noget helt andet end at sige "nu skal du sove, jeg går og så kikker jeg ind til dig om lidt" - at gå frem og tilbage med tøj giver ikke et pres om at han skal sove, som det andet gør.
Denne metode giver jer altså mulighed for at være der, men være der på afstand, så han stille og roligt lærer trygt at sove i sin seng og blive i sengen om aftenen :)
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.