Svar: Sove alene, hvornår?

---

Kære Ditte

Tak for dit brev og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er ikke nogen faste regler for, hvornår det er passende at lægge barnet på eget værelse. Det afhænger fuldstændig af det enkelte barn og den enkelte familie.

Generelt kan man sige, at børn under 6 måneder ikke bør sove alene. Det at sove i samme rum som forældrene er med til at forebygge vuggedød. Undersøgelser viser at forældres natlige støj er med til at "holde barnet igang". Det er her vigtigt at sige, at det at sove i samme rum, er ikke det samme som at sove i samme seng.

Nogle vælger at flytte barnet på eget værelse i 6-7 måneders alderen. Mange børn sover i denne alder uroligt, de småklynker i søvne fordi de drømmer meget og deres natlige lyde forstyrrer forældrene. Samtidig har man som forældre (især mor:)) ofte en tendens til at reagere på alle de små lyde barnet laver om natten, tager måske barnet op, lægger det til brystet osv. og det er helt naturligt og rigtig godt for de mindste børn, men når barnet bliver 6 måneder, så skal det til at lære at sove uden at få mælk om natten. Derfor er det for mange en hjælp at flytte barnet på eget værelse i denne alder. Barnet sover mere roligt og får lov til at komme videre i søvnen på egen hånd, og forældrene sover mere roligt fordi de ikke hører alle smålydende ...

Modsat, så vil mange børn netop så også i denne alder have brug for hjælp til stillingskift, en beroligende hånd, kærtegn, behov for at få dynen puttet på sig osv. Og derfor er der så også mange der vælger at have barnet i soveværelset, fordi det naturligt er lettere at hjælpe barnet med disse ting, når man ikke behøver stige ud af sin lune seng og gå ind i et tilstødende lokale.

I 8-10 måneders alderen vil mange børn sove meget uroligt og kan have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Børn er i denne alder i separationsfasen og igang med at øve sig i at være adskilt fra deres forældre. Og søvn er altid forbundet med adskillelse. Derfor sover mange børn i denne alder meget uroligt. Mange børn starter også i dagpleje eller i vuggestue her og det kan naturligt gøre deres søgning mod forældrene større, de har naturligt ekstra meget brug for at vide at vi er der for dem, passer på dem og ikke forlader dem.

For mange vil det derfor være problematisk at putte barnet på eget værelse netop i denne periode og derfor kan man godt tale for at gøre det før, netop fordi hvis barnet har sovet på eget værelse i 6-7 måneders alderen, så vil man måske kunne holde fast i disse rutiner, når man støder ind i den meget urolige periode i 8-10 måneders alderen ...

Modsat, så vil mange også vente til den urolige periode er overstået og vente på at barnet får lidt mere alder og dermed også lidt mere bevidsthed om at man er der, at man ikke er forsvundet. Det tager dog rigtig lang tid - de fleste børn er 16 måneder før de begynder at ...

---

---

... forstå dette.

I 13-14 måneders alderen kommer der ofte en ny urolig periode og det samme sker i 18-20 måneders alderen. Generelt vil jeg sige, at det er en god idé at flytte barnet på eget værelse på et tidspunkt, hvor der ikke sker for meget i barnets liv og hvor man som forældre også har overskud til at lære barnet at sove på eget værelse.

Det er rigtigt at jo ældre barnet er, jo mere vil det naturligt også kunne protestere og vise egen vilje - at det feks. hellere vil sove sammen med forældrene, men det skal man vel også lytte til ... Der er jo altid en grund til at barnet sender de signaler, som barnet sender :)

Behovet for at vi sover hver for sig er opstået i takt med at vi har fået større huse og lejligheder. Dengang bedsteforældrene var børn, var det helt naturligt at børnene sov sammen og at forældre og børn også sov sammen. Sådan er det ikke mere. I dag sover børn på flot indrettede værelser, nogle har separate børneafdelinger osv. Jeg synes det er vigtigt at lytte til sit barn og hvad barnet har behov for og derudover naturligvis også finde ud af, hvordan man selv har det bedst. Og i nogle familier fungerer det bedst, hvis man sover hver for sig, i andre familier sover alle bedst, hvis man sover sammen.

Jeg synes også der skal være plads til fleksibilitet. I nogle perioder har barnet naturligt mere behov for at være tæt på sine forældre end i andre perioder. Og her må man regulere ind :)

---

---

---

Med hensyn til varme, så anbefales det at sovetemperaturen i værelset, hvor vi sover ligger mellem 16-20 grader - altså omkring 18 grader. Derudover skal din datter naturligvis klædes passende på og jeg tænker at det ville være en rigtig god idé at du forsøgte med en ulddragt. Det kan være en bodystocking i uld eller uld/bomuld-blanding og/eller en natdragt i uld eller blanding uld/bomuld.

Uld har den egenskab at den kan hjælpe barnet med at regulere temperaturen. En forudsætning for god søvn er, som du skriver, at barnet ikke hverken fryser eller får det for varmt. Og når man giver sit barn undertøj eller nattøj i uld, så hjælper man barnet med at holde sig lun om natten. Ulden har nogle lange, snoede fibre, der skaber millioner af luftlommer omkring barnets hud - og det er det, som hjælper barnet, så det hverken får det for varmt eller for koldt.

Derudover så kan uld suge 40% af sin egen vægt. Det betyder at når barnet sveder, så suger ulden sveden og barnet føler sig fortsat tør. Det kan altså hjælpe din datter både, når hun sover på ryggen og der virker til at svede og let få det for varmt, men også på brystkassen, hvor du oplever at hun let får det for koldt, når dynen sparkes af.

Jeg synes du skal prøve uldundertøj / uldnattøj i en periode og se om det giver nogen ændring hos jer. Måske har du set at jeg har en uldserie til børn i Føtex :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---