Svar: Ulvetimen hjemme hos os
Kære mor til K
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med at du venter dig igen :)
Der er hos jer sandsynligvis flere ting der spiller ind og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
For det første, så ja - det er rigtig længe at være i vuggestue i 9 timer og jeg tror, at jeres lille dreng har rigtig svært ved at koble fra, når han er hjemme igen. Han er rigtig rigtig træt, - både motorisk og mentalt - og har naturligt rigtigt svært ved at slappe af og koble fra. Det han egentlig har brug for er at mærke dig, sidde hos dig, putte sig og bare være, uden at skulle en masse - og samtidig så mærker han også en rastløshed i kroppen og har rigtig svært ved at sidde stille, netop fordi han har været af sted hele dagen.
Du kunne prøve at indføre et bad sidst på eftermiddagen, og bruge lidt tid på efterfølgende at frottere ham godt i håndklædet, massere ham lidt osv. så han på den måde får lidt fysisk kontakt og nærhed og efterfølgende naturligt lettere vil kunne finde lidt ro.
Derudover så er det også vigtigt at han får mange små måltider i løbet af dagen og det vil være rigtig godt, hvis I kunne starte med et mellemmåltid,når I kommer hjem. Det at sidde sammen ved bordet, lige få lov til at lande og få lidt sundt at spise og prioritere måltidet og det at være hjemme, kan være en rigtig god idé.
Det kunne være en havregrynsbolle, en portion tykmælk med æble og banan, en råkostsalat med fint revne gulerødder, æbler og lidt rosiner, eller måske lidt rester fra aftensmaden - en frikadelle der skal gnaves sammen med et stykke rugbrød. Det er vigtigt at han får noget sund og noget mættende, som stabiliserer hans blodsukker og dermed også påvirker hans humør - og en riskiks eller lidt frugt er ...
... ikke nok ...
Og så er der naturligvis alderen og de anfald af fortvivlelse han får. Det får han fordi hans hjerne er umoden og han er stadig bare en lille dreng. Når det sker, så er jeres dreng ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.
Det han har brug for er derfor at I giver ham en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han du giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan, eller at du godt forstår at det er dumt, at kopen er rød og ikke blå ... Han har brug for at du sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Han har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear, han brug for trøst og hjælp til at få samling på sig selv. Hans krop er netop i oprør og han vil ofte ikke kunne gøre andet end at lægge sig ned, vride sig, sparke, smide med sit legetøj osv. Han kan kun reagere fysisk ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud. Derfor skal I hjælpe ham med ro, nænsomhed og forståelse.
Og når han så samtidig er træt, så er der ikke noget at sige til, at det hele hurtigt bliver for meget for ham - sådan er det også for os. Når vi er trætte, så er vores overskud bare ikke ret stort :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!