Svar: Problemer med puttetid
Kære Maria
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af dine overvejelser - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)
Når børn bliver 3-4 måneder gamle, så ændrer deres søvn sig. Rent fysiologisk begynder søvnen at sammensætning og det betyder at den nu begynder at indeholder nogle stadier, som minder mere om den søvn vi voksne ha. I denne alder, åbner verden sig for barnet, jeres datter oplever mere og mere bevidst, hun bruger sig selv både motorisk og mentalt og der er mange flere indtryk, der skal bearbejdes i denne alder. Dette påvirker naturligt også hendes søvn og kan gøre at hun lige nu kan have svært ved at overgive sig til søvnen og hun kan også have svært ved at sove sammenhængende og mere roligt.
Denne ændring betyder ofte at barnet begynder at powernappe lidt, sovere pludselig kortere lure og derudover vil børn i denne alder ofte have en vågenperiode om aftenen. Det er således helt normalt at barnet ikke går til ro for natten kl 20, som mange forældre forventer, men faktisk først er klar til at sove, når klokken er 22 - det er næsten mere reglen end undtagelsen :) Og når hun så bliver omkring 6 måneder, så ændrer hendes søvn og hele dagens rytme sig igen og hun vil begynde at trives med at blive puttet kl ca 20 ...
Generelt vil det være godt i denne alder at arbejde på 3 lure dagligt - det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og den sidste lur ligger så ofte så sent, at barnet går sent i seng. Hos jer sover lillepigen længe og starter dagen sent og lige nu betyder det at hun rent faktisk sover en rigtig lang middagslur og det er helt okay, sådan må hun gerne sove. Men det betyder også at den lur hun tager om aftenen er et behov for netop en lur og at hun derfor skal have lov til at få denne powernap og derefter være vågen. I er altså lige nu nødt til at bruge timerne om aftenen som familietid og ikke partid ...
Alternativt skal I vække hende og starte dagen tidligere, så hendes rytme rykkes frem og hun begynder at sove flere lure i løbet af dagen - men da hun trives, som hun sover lige nu og da hun rent faktisk sover en ret lang middagslur som mange bør i denne alder ofte har svært ved, så synes jeg at I skal lade hende sove og have de rytme, som hun jo trives med .. Det er højst sandsynligt at rytmen vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre.
Det er vigtigt at mælk indgår som en del af hendes putteritual og det er ikke korrekt at hun skal kunne falde i søvn vågen og uden at få mælk. I takt med at hun begynder at få skemad, vil det være super at arbejde på en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og får mælk inden hun skal sove igen. På den måde sikres plads i maven til begge dele og det er vigtigt de næste mange måneder frem.
Når du ammer hende eller giver hende flaske, så må du dog godt arbejde på at hun lærer at falde i søvn uden at have bryst eller flaske i munden. Hun skal have sin mælk, fyldes op, mærke roen i maven og i kroppen, slappe af og være næsten ved at overgive sig til søvnen og stille og roligt så flyttes fra din favn og ned, hvor du ønsker hun skal sove.
Det kan være en god idé at du ammer hende af to omgange, så hun får lidt mælk når hun vågner og får igen inden hun skal sove. Du kan således amme hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur, lege med hende, skifte hende osv. og så amme fra modsatte bryst inden hun skal sove igen. Næste ...
... gang hun vågner, så ammer du fra den side, hvor hun tog toppen sidst, sikrer dig at hun spiser godt og effektivt der, skifter hende og tilbyder toppen fra modsatte side inden hun igen skal sove.
Ved at tilbyde hende bryst fra begge sider imellem hver lur, så sikrer du for det første at hun får mælk nok, derudover øger du din mælkemængde - og md den alder hun har, kan det være en god idé. Det sikrer også at hun begynder at kunne sove lidt længere søvnstræk om natten uden at behøve brystet.
Når hun skal sove, så skal du se på hende og lyt til hendes vejrtrækning, lægge mærke til hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Hun skal altså ikke være spilvågen, men heller ikke sove - hun skal være lige ved at falde i søvn, hun skal flyttes fra din favn lige der, hvor øjnene ruller, hun misser med øjnene og lige når at registrere hvor hun bliver lagt.
Stille og roligt putte hende fra din favn ned i sengen. Hun må meget gerne være svøbt, så hun føler sig omsluttet som når hun ligger i jeres arme, men det vil netop være af et klæde og ikke af jer og det vil gøre det lettere at lave skiftet fra favn til seng, hvis hun er svøbt. Får hun flaske, kan du også vælge at give hende flasken i sengen, så hun ikke skal flyttes, men får lov til at ligge, hvor hun er og hvor du ønsker hun skal sove.
Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun skal ikke ligge og græde, hun kan naturligvis godt være lidt ked af det lige der hvor søvnen skal indfinde sig og hun har svært ved at koble fra - men der er her tale om få minutters gråd og hun græder ikke ulykkeligt, men mere som en overtræt små klynken lige inden hun sover. Er hun ulykkelig, så skal hun op, have mere mad, skiftes, trøstes - hvad der nu er galt og så må I prøve at putte igen, når hun atter er faldet til ro.
Jeg vil ikke anbefale at hun kommer på eget værelse før 6 måneders alderen. I den alder vil det være helt okay af hensyn til vuggedød. Derudover vil det ofte være en god aldr at lære hende at sove uden at få mælk om natten - nogle gange går det derfor bedre, hvis hun ikke er i soveværelset, andre gange er det lettere at lære hende at undvære mælk om natten - dvs. fra midnat til næste morgen tidlig (5-6 timer), hvis I ligger ved siden af hinanden :)
Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og søvn", som netop handler om denne alder, hvad I kan forvente og hvordan I kommer videre, så hun på sigt får gode og trygge søvnvaner :)
Med hensyn til skemad, så kan I godt starte på dette, hvis hun virker parat. Men som udgangspunkt er det en god idé at øge hendes indtag af mælk om dagen først og hvis dette så ikke er nok, så kan I supplere med lidt smagsprøver på en ske. Jeg anbefaler ikke at starte med skemad om aftenen, da det ofte vil give mere urolige nætter. Når I starter, så gør det formiddag eller frokost.
Vælling anbefales normalt ikke før 6 måneders alderen, vælger I alligevel at give vælling allerede nu så bør hun ikke få mere end to flasker vælling i døgnet - svarende til max 400 ml.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.