Svar: 3½ år og renlighed
Kære Frejas mor
Tak for dit brev :)
At blive renlig er en proces, der for mange børn tager tid. Det er vigtigt at barnet er både fysiologisk og mentalt parat og det er, som du skriver, vigtigt at man ikke pacer barnet eller presser barnet til noget, hvis det ikke er parat. Det er altid bedst at træne renlighed og det går ofte lettest, hvis barnet selv kommer og meddeler at det har lyst til at prøve .. Jo mere man kan samarbejde, jo bedre er det - det er her den mentale parathed kommer ind :)
Den fysiologiske parathed handler blandt andet om at hun skal kunne holde sig i mindst 3 timer. Derfor kan det være en idé at tjekke din datter ble med tre timers mellemrum i en periode, for at se om bleen er tør.
Jeg anbefaler altid at man beholder bleen på. Det er altid et nederlag med våde bukser og det har hun ikke brug for. Og så anbefaler jeg at man indfører faste toilettider. Det vil sige, at hun tisser (eller forsøger) som det første om morgenen og som det sidste inden hun skal i seng og når man har gjort det i en periode, så indfører man faste toilettider i løbet af dagen - at man altid tisser i forbindelse med måltiderne, at man tisser inden man løber ud for at lege, inden man kører op for at handle osv.
Og det er her vigtigt at man ikke spørger "skal du tisse?", for så er svaret ofte nej og barnet tisser få minutter efter. I stedet skal man tage hende i hånden og sige "Kom vi skal lige tisse inden vi kører", gå med hende ud på toilettet og sørge for at hun forsøger at tisse. Kommer der noget, så er det super, kommer der ikke noget, så roses hun for at forsøge. Er bleen våd, så var det ...
... godt hun havde den på, og så får hun bare en anden på, er bleen tør, så er det også godt, for så kan den bruges igen. Uanset hvordan det går, så er det altså positivt.
Det lyder for mig som om at I godt kan forsøge at give renligheden en chance og du må godt tale med din datter om, at hun nu skal prøve at tisse på toilettet. At I vil hjælpe hende med det, at du vil hjælpe hende derhjemme og pædagogerne vil hjælpe hende i børnehaven, så I i fællesskab vil prøve at se om det kan lykkes. Du kan forklare hende at hun har en blære, en lille pose med tis som skal tømmes og du kan læse bøger om hvordan kroppen fungerer. Og fortælle hende at det er en "drilleblære", som ikke altid kan finde ud af det. Nogle gange tisser den, når den ikke skal og andre gange kan den ikke finde ud af at tisse, når den skal ... og I skal hjælpe drilleblæren med at finde ud af det.
For mange børn er det en stor hjælp at tale om "drilleblæren", fordi det fjerner deres skyldfølelse. Det er ikke dem, det er galt med, det er ikke fordi de ikke kan finde ud af det, det er drilleblæren og sammen hjælpes I med at få den til at finde ud af det :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og hvis det så ikke går, og hun viser sig ikke at være parat, så må det være sådan og så må hun have mere tid.
Når mormor og andre kommenterer på det, så svar som det er "det arbejder vi på, og det skal nok komme" og inddrag din datter i kommentaren, ved at kikke på hende og sige "ikk´skat?!", så hun hører at du bakker op og at I samarbejder om det, præcist som du har lovet hende - netop så hun ikke føler sig forkert.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.