Annonce

Annonce

Svar: Rod i døgnrytme og afhængighed af bryst ved putning


23. oktober 2012

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor til en lille lærke

Tusind tak for dit brev og dine pæne ord til mig - det varmer! :)

Det er helt normalt at små børn falder i søvn med bryst eller flaske, det er helt naturligt at få mælk som del af putteritualet og det er en trygt og dejligt ritual for små børn at have. Og din datter må godt falde i søvn ved brystet og derefter blive putte i sin seng - hvis det fungerer - og det gør det jo hos jer.

Det er ikke noget problem, at hun falder i søvn med brystet, hvis hun derefter sover trygt og roligt. Det er først, hvis hun begynder at efterspørge brystet hver time hele natten igennem og ikke kan komme videre i søvnen, uden at du giver hende brystet, at det bliver en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så længe hun kan nøjes med at få brystet og falde i søvn og derudover sover sammenhængende, så er det fint og man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget der fungerer godt.

Det kan være en god idé at du først putter hende lige der, hvor du lirker brystet ud og hun næsten sover helt - lige præcis der, hvor hun lige vender hovedet et par gange fra side til side, sparke lidt, men falder til ro og falder i søvn. Det er rigtig fint. Får du puttet hende lidt for tidligt, så bliver hun naturligt ked af det og så må du prøve at berolige og lulle hende i søvn og evt. tilbyde brystet igen og så forsøge, når hun atter viser sig klar. Det lyder rigtig fint det du gør. Du skal ikke kæmpe med hende, men forsøge at finde balancen mellem at hun får brystet og ikke bliver uhensigtsmæssig afhængig af det :)

Det kan også være en god idé at du forsøger at fjerne f.eks. formiddagsamningen, så hun om dagen lærer at sove uden at få brystet. Hvis hun kan om dagen, så er det ofte lettere at overføre ritualet til om aftenen. Og så giver det ofte mulighed for et større indtag af frokost :)

At hun ikke vil have sut er okay - rigtig mange børn bruger ikke sut. Sutten er ikke nødvendigvis altid god - børn kan også blive uhensigtsmæssige afhængige af den og have brug for at få den i munden hver time hele natten, så den kan være en ligeså dårlig vane som brystet .. men igen - den behøver ikke være det. Og om man skal ændre noget afhænger helt af, hvordan barnet i øvrigt sover og trives. Og du skriver: "Det er egentlig ikke fordi det er et problem pt. For hun sover fint videre, når jeg lægger hende sovende i sengen og er glad når hun vågner" og det er lige præcis sådan det ...


Annonce

... skal være.

Med hensyn til døgnrytme, så ser planen du forsøger at følge rigtig fin ud og det er helt okay at hendes rytme varierer lidt. Det er en god idé at du forsøger at stå op til fast tid om morgenen og forsøger at putte til fast tid om aftenen - og så må lurene i løbet af dagen variere lidt. Hvis hun kun powernapper, så vil det være en god idé at gå en tur med hende, hvis du på den måde kan holde hende sovende, så hun får en lidt længere lur midt på dagen, men hvis hun ikke kan sove længere og bare virker vågen, frisk og glad, så må det være sådan :) Du kan ikke få hende til at sove på kommando ...

Det er en god idé at du, som nu, forsøger at give hende hovedmåltiderne på nogenlunde faste tidspunkter. Det er med til at påvirke hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme og vil hjælpe til at få lidt mere struktur på dagen. Mellemmåltiderne kan du så forsøge at variere lidt. Det er således en god idé at holde fast i faste tidspunkter for mad (+/- ½ time) og så lave timing mellem mælk og søvn :)

Du må godt amme hende lidt mere end 4 gange i døgnet, hvis hun har brug for det og virker til at kunne spise sin mad, trives osv. - og ikke ammes når hun sover, for at sove videre ... Det kan være bedre at amme hende en ekstra gang i løbet af dagen, i stedet for at hun begynder at søge brystet ekstra om natten. Men når det er sagt, så er det dog også vigtigt at du holder mængden af mælk lidt nede, for netop at sikre hendes indtag af rigtig mad, så hun begynder at spise mere og mere og også lærer at drikke mere og mere af en kop. Det er netop i 7-8 måneders alderen at du kan introducerer mere og mere familiemad og det er vigtigt ikke at springe dette stadie over fordi hun måske for for meget mælk og derfor bliver for mæt til at interessere sig for maden ... Igen en balance du skal forsøge at finde :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er helt normalt at hun, når hun er en lille lærke, ofte har brug for 3 lure dagligt og det må hun gerne få. Hun lyder til at være i en overgangsperiode lige nu, hvor hun nogle dage trives med 2 lure og andre dage har brug for 3 lure og igen er du nødt til at være fleksibel.

Det vil normalt være mere eftermiddagssøvnen end puttetidspunktet om aftenen, der påvirker stå op tidspunktet om morgenen.

Og så håber jeg ikke at uret, der i dag er sat en time tilbage, har givet jer for store problemer ... :) Håber du kan bruge ovenstående videre :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce