Brev:
Børnepasningsordning - 2 børn og en uerfaren børnepasser
Hej Helen
Tak for din mange gode svar. Det kan jeg virkelig bruge til noget.
Jeg har endnu et spørgsmål.
Min mand skal starte på arbejde 1. november, når min søn er 10 måneder.
Derfor har vi valgt at lade vores søn passe af en privat børnepasser i vores eget hjem, da jeg ikke vil have ham i institution endnu.
Ordningen er kommunalt støttet og derfor er der også et andet barn, der bliver passet i vores hjem. Det andet barn er en pige fra min mødregruppe, som således er nøjagtig lige så gammel som min søn og også kender vores hjem og har set min søn ved flere lejligheder.
Det er så heldigt, at vi har fået mulighed for, at få en børnepasser, som min søn kender rigtig godt, til at passe de to små hjemme hos os.
Hun er helt uerfaren i forhold til så små børn, men jeg har - selv med mine kritiske øjne - vurderet, at hun klarer det rigtig godt ind til videre. Hun har været i gang i 14 dage nu med en slags indkøring og nogle korte dage for at lære børnene at kende og omvendt. Hun er meget sød og kærlig over for dem og motiverer dem fint.
Hun har dog nogle problemer i forhold til at synkronisere de to små i forhold til søvn, hvorfor hun har bedt mig hjælpe hende med dette, da hun slet ikke ved, hvad hun skal gøre. Hun har været alene med dem i et par dage nu, og her har hun oplevet de uheldige situationer, at de sover helt forskudt.
Min søn behøver ikke hjælp til at sove i sin barnevogn om dagen og han græder kun sjældent, når han vågner - dvs. han kan godt ligge og kigge i 5/10 minutter efter han vågner, uden han bliver ked af det.
Det andet barn, har dog brug for rigtig meget hjælp - både når hun skal puttes og når hun vågner. I begge situationer græder hun rigtig meget, og det er min børnepasser selvfølgelig nødt til at tage sig af.
Problemerne opstår så, når pigen skal puttes og min børnepasser står der og skal vugge hende i 15-30 minutter alt imens hun skriger og græder (det lille pus), så vågner min søn. Han kan som sagt godt vente, men han kan ikke vente i 30 minutter. Han begynder som regel at kalde efter max 10 minutter. I går stod min børnepasser så og vuggede og vuggede og trøstede og trøstede det andet barn, da min søn mistede tålmodigheden i sin barnevogn og ville hentes op. Det var min børnepasser så nødt til og hun tænkte, hun kunne stå med ham på armen imens hun rokkede det andet barn. Det viste sig så, at min søn havde en meget fyldt ble og var meget ked af det. Men hun kunne jo ikke gå fra den grædende pige. Derfor stod hun der med det barn på armen, der græd fordi han skulle skiftes - og en grædende pige i barnevognen.
Det samme gentog sig så, da pigen endelig havde sovet og vågnede igen. Min børnepasser var der i gang med at lave mad til min søn, som pev fordi han var så sulten. Så vågnede den anden pige og når hun vågner skriger hun meget voldsomt (hun sover ikke så længe - ca. 30 - 45 minutter). Min børnepasser måtte ud og prøve at få hende til at sove videre alt imens min søn pev alene på køkkengulvet, fordi han var sulten.
Lidt i samme dur forsatte resten af dagen, og det var ærlig talt en meget træt og lidt ked af det børnepasser, jeg mødte ved hjemkomst.
Jeg foreslår så, at det er nødvendigt, at synkronisere de smås søvn så vidt muligt, da dette helt forskudte er temmelig uholdbart både for børnene og børnepasseren, der jo heller aldrig får en pause på denne måde.
Det gør det jo også umuligt at tage på tur og legestue indimellem, når de aldrig er vågne elller sover samtidig.
Min søn vågner pt. ca. 6.30/7.
Han bliver puttet igen kl. 9.30/10.
Så vågner han ca. kl. 11/11.30 - nogle gange først kl. 12.
Så bliver han puttet igen tidligst 14.30 - for det meste først kl. 15.
Så sover han til ca. 16/16.30.
Så puttes han så kl. 19/19.30 til aften.
Jeg kan læse på dine tidligere svar, at det er helt normalt for hans alder at sove sådan.
Pigen sover således:
Vågner ca. 6
Puttes ca kl. 8 og sover så ca. 30-60 minutter til ca. 9, hvor hun så afleveres i vores hjem kl. 9.30.
Så er hun træt igen kl. 11. Forældrene beder min børnepasser putte hende senest kl. 12.
Så sover hun til ca. 13 (men afbrudt, hvor min børnepasser flere gange skal ud og hjælpe hende videre i søvnen)
Så skal hun puttes igen ved 16-tiden, men der bliver hun som regel hentet. Forældrene kan nemlig ikke selv få hende til at sove uden at de går tur med hende, siger de. Det er sikkert rigtigt, men jeg har dog fået hende til at sove på 10 minutter ved at "bumpe" hendes vogn på en bestemt meget stille måde og holde hende på maven, mens jeg sang for hende (et af dine råd, da jeg havde samme problem med min datter). Så det kan godt lade sig gøre :-)
Men alt i alt passer deres søvn-mønstre rigtig dårligt sammen. Efter eget udsagn, er de andre forældre ikke særligt strukturerede, og de kan sjældent huske, hvornår deres datter sover og hvordan hun har sovet. F.eks. ved de sjældent hvad tid hun er vågnet om morgenen, og de har ikke faste tidspunkter de forsøger at gøre noget på - heller ikke faste sengetider, så ...
... vidt jeg kan forstå. Det svinger vist nok fra 18.30-21.30 afhængig af hvordan pigen har sovet om dagen. Hun sover vist nok også ret dårligt om natten.
Der er selvfølgelig nogle der trives rigtig godt uden rutiner, og så er der sådan nogle som mig, som slet ikke trives uden rutiner.
Det er en smagssag, det er jeg klar over.
MEN - i det her tilfælde, vil jeg altså holde på, at ret faste rutiner er det bedste for børnene. Den lille pige trives jo tydeligvis ikke i sin søvn-rutine, når hun græder så ulykkeligt - både når hun skal sove og når hun vågner igen.
Det er klart, at den lille pige til trods for en lang blid indkøringsperiode er meget påvirket af at være et "fremmed" sted med en "fremmed" børnepasser.
Men så meget desto mere, ville jeg anbefale, at børnepasseren indarbejde faste rutiner for at skabe tryghed.
Jeg har foreslået de andre forældre, at børnepasseren synkronisere børnenes søvn stille og roligt ved at hun fx. putter min søn lidt før - og putter pigen lidt senere, så de nærmere sig hinanden i starttidspunktet for deres morgenlur.
For at dette skal kunne lade sig gøre, skal de aflevere pigen 8.30, hvilket de er indstillede på.
De vil dog have, at hun skal puttes senest kl. 9 - og helst allerede 8.45. Jeg mener ikke, at min søn skal puttes kl. 9, selvom han vågnede allerede kl. 6.30. Han kan godt - med lidt støtte og et par ekstra kram - holde sig gående til kl. mindst 9.30 og også kl. 10, hvis han skal.
Jeg er dog villig til at min børnepasser putter børnene kl. 9.15 - så må min søn ligge lidt vågen før han falder i søvn.
Hvor længe de så sover, det er jo nok forskelligt, men jeg har foreslået, at min børnepasser kunne hjælpe pigen til at sove i hvert fald en time, da jeg mener, at et barn der græder så ulykkeligt når hun vågner og kommer op efter 30 minutter stadig MÅ være træt.
Det virkede som om, de syntes at dette var et helt håbløst forslag, da de ikke selv kan få hende til at sove videre. Det er dog igen lykkes for mig, den dag, jeg var hjemme for at hjælpe børnepasseren.
Jeg tænker dog, at denne børnepasning skal være en slags forberedelse til at gå i vuggestue til foråret/sommer. Derfor skal min søn engang i januar/februar til at begynde med at sove en lang lur midt på dagen, da det jo er det, de gør i vuggestuen.
Pigen skal starte vuggestue allerede til marts, hvorfor jeg tænker, at det vel også er vigtigt for hende at lære dels at sove uden for meget hjælp og dels at sove en lang lur fremfor som nu - 3-4 meget korte lure med meget hjælp.
Er det din vurdering, at min børnepasser skal forsøge at tilpasse min søn til pigen eller er det pigen, der skal tilpasses min søn - eller er det i virkeligheden et spørgsmål om at finde en mellemvej, sådan som jeg har foreslået?
Selvfølgelig skal dette foregå på børnenes præmisser og med stort hensyn til dem - men hvordan gør en dagplejemor dog med 3-4 børn i alderen 10-12 måneder, hvis disse børn ikke sover sådan nogenlunde samtidig og uden behov for virkelig meget hjælp. En dagplejemor må da også bruge sådanne redskaber som jeg foreslår - eller er jeg helt ved siden af. Bør begge børn bare sove, som de nu engang sover - uanset hvor uhensigtsmæssigt dette måtte være?
Jeg håber, du kan give mig et godt råd, som jeg kan videregive til min børnepasser og de andre forældre som udgangspunkt for en positiv dialog, så pasningen kan komme til at foregå optimalt.
Min børnepasser er sådan en sød ung pige, og hun siger, at det ikke gør hende noget, at hun ikke får pauser, når de sover så forskudt, men jeg kan se på hende at hun bliver noget "stresset", når hun skal rende fra den ene barnevogn til den anden mens begge børn græder. Dette skal hun jo kunne rumme, for det kan hun jo komme ud for igen - alle dage kan ikke være rosenrøde - men hvis nu de lagde sig samtidig, så kunne hun hellige sig pigen, fordi min søn jo ikke har brug for hjælp til at sove - men han har altså brug for hjælp, når han vågen - til at blive skiftet og få mad - og så nytter det jo ikke noget, at der ikke er tid til det, fordi min børnepasser skal vugge barnevogn med det andet stakkels grædende barn.
Omvendt nytter det jo heller ikke at gå fra en grædende pige, for at skifte den andens ble og give mad. Han kan vel også godt vente - men jeg synes ærlig talt, at det er synd, at han skal vente en halv time på at få skiftet en ble med afføring og på at få mad og drikke, når han er sulten. Jeg synes også det er synd, at børnepasseren er nødt til at stå med ham på armen i sådan en sitution, mens regnen siler ned og hun står der og vugger det andet barn. Det går bare ikke.
Jeg vil RIGTIG gerne have denne pasningsordning til at fungere. Jeg holder meget af de andre forældre og meget af deres datter. Jeg holder også meget af børnepasseren, og jeg er HELT sikker på, at hun med lidt støtte og et par gode råd, kan løfte opgaven. Jeg skal bare lige vide, hvordan jeg bedst råder hende - og så skal jeg have fundet ud af, om de andre forældre er med på den.
Tak på forhånd for dit råd.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...