Svar: Appetitten er gået på standby
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og et er rigtig godt at din dreng er blevet tjekket ved lægen i går, så du forhåbentlig nu ved, om hans pludselige vægring mod mad skyldes sygdom, infektion eller andet ...
Det lyder som om at der sker rigtig meget motorisk med ham lige nu. Han er begyndt at rejse sig ved dig og bruger rigtig mange ressourcer rent fysisk - og det kan naturligvis godt gøre at hans har svært ved at holde fokus på at spise.
Jeg vil foreslå dig lidt forskellige ting du kan forsøge:
Det kan være en god idé at starte alle måltider med lidt i hånden, som han kan sidde og gumle på og du kan så lave grød og mos parat imens og supplere maden i hånden med lidt på en ske.
Det vil være en rigtig god idé at du hjælper ham med at holde fokus på skemaden, gerne ved at lade ham spejle sig i dig, når du åbner munden, så åbner hanogså munden. Han skal altså sidde i sin høje stol og med dig foran sig og du skal tale til ham om manden "mmm mam mam, smager godt" - åbne munden (spejle sig) ind med skeen og forfra. Det skal køre i en ret lind strøm, må ikke gå alt for langsomt, for så mister han fokus. Kommer far ind i køkkenet eller bliver han forstyrret af noget andet, så anerkend det, sæt ord på"hov der kommer far, hej far", og fang så hans opmærksomhed igen "hej skat, skal du have lidt at drikke", "er du klar igen" "hmmm, mam mam" og forfra.
Du må gerne variere mellem hjemmelavet og færdiglavet mad, så han får så mange forskellige smage, konsistenser osv. som muligt. Du kan f.eks. købe mos/middagsretter på glas eller frost, som han måske godt vil spise til frokost og så kan du give ham jeres mad om aftenen.
Han skal have mange små måltider dagen igennem, det sikrer ham energi nok og giver også samtidig den ro, at hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så glider der nok lidt ned til næste måltid.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Starter med lidt frugt i hånden at gumle på selv, og du følger efter med ...
... f.eks.lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden og suppleres med lidt frugt- og bærmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur uden flaske (det giver bedre plads til frokosten)
Frokost 11.30-12: Starter med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, - hjemmelavet eller købt. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl 13-13.30
Eftermiddag evt. lidt flerkornsgrød med frugtmos - men dette måltid springes evt over, hvis han sover sent, som han har gjort i den plan du har sendt
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 17.30-18: Starter igen med lidt brødskorper, kogt stykke blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk - udgangspunktet jeres mad og med den alder han har nu vil forskellige risretter med sovs ofte være et hit - f.eks. boller i karry :) Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig
Det er vigtigt at du forsøger at finde balancen mellem at lade ham selv sidde med mad, gumle, opbløde maden med spyt, øve sig mundmotorisk og finde ud af at det at spise er okay, dejligt og hyggeligt - og samtidig hjælpe ham med at holde fokus, så han får lidt ekstra indenbords, uden at han føler sig presset og så pludselig nægter helt. Det kan være rigtig svært :)
Han skal naturligvis have sin mælk og lægen har sandsynligvis også sagt til dig at han som minimum skal have ½ liter mælk dagligt. Derudover skal hans væskebehov dækkes via vand af kop og hans behov for mad, - via skemaden ... Jg håber at ovenstående plan giver lidt idé om, hvordan dagen kan skrues sammen.
Hold fokus på at små hyppige måltider er bedre end få og store måltider. Det er altså helt okay, hvis han lige nu ikke spiser mere end ½ dl skemad af gangen, hvis han så derudover også gumler på lidt mad, bibeholder interessen for at spise og forbinder det at spise med noget rart.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.