Svar: 3 omsorgspersoner

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker og lad mig med det samme sige, at det lyder som om at du har en tryg og tilknyttet lille pige :)

Børn har brug for kontakt til vigtige voksne og det er helt essentielt for at børn udvikler sig sundt og godt, at de har tilknytning til vigtige voksne. Man taler om primære tilknytningspersoner og sekundære tilknytningspersoner.

De primære tilknytningspersoner vil ofte være mor og far. Det er mor og far der tager sig af barnet helt fra det er lille, de fungerer som barnets sikre base, altså dem, som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår utrygge situationer.

De sekundære tilknytningspersoner er de personer, som barnet bruger, når de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det vil ofte være bedsteforældre, en dagplejer, pædagog i vuggestuen eller en au-pair, nanny eller lignende. Når børn skal passes, så er det vigtigt at de har en god omsorgsperson hos sig, som de kan knytte sig til. De vil ofte have et andet forhold til denne person, de vil være tilknyttet personen, men relationen vil være lidt anderledes, end den er til mor og far.

Men nogle gange, så vil det der normalt er en sekundær tilknytningsperson godt kunne være så tæt på barnet, at det bliver til en primær tilknytningsperson. Og det lyder til at være tilfældet hos jer. Jeres barnepige har været så tæt omkring jeres datter og er så stor en del af jeres familie, at jeres datter på mange måder naturligt er ligeså knyttet til hende, som hun er til jer og det er naturligvis rigtig godt.

Jeres datter er heldig, at hun har tre voksne omkring sig, som hun kan have tillid til vil hjælpe hende og være der for hende. Som jeg læser din beskrivelse af jeres familie, så lærer hun netop ikke at hun ikke kan regne med nogen, men lærer det modsatte, at hun netop altid har en af jer hos sig, nogle gange er I der endda samtidig alle sammen og at hun derfor kan være helt tryg. Hun lærer netop tillid ved at få den og mærke den.

Det I skal være opmærksomme på er naturligvis at barnepigen nok ikke varer ved og det betyder at jeres datter på et tidspunkt vil miste hende, hvilket kan blive en stor sorg. Enten fordi I flytter eller fordi barnepigen rejser og skal noget andet i sit liv, måske danne en familie selv. Det vil være ...

---

---

... rigtig dejligt, hvis I stadig kan holde kontakt, så barnepigen, der har været så vigtig en del af jeres datters liv ikke forsvinder helt ... Når det er sagt, så vil jeres datter jo stadig have jer forældre hos sig og I vil altid have et andet bånd, netop fordi I er hendes forældre og kærligheden mellem jer naturligt er anderledes.

Den største gave du kan give din datter er at elske hende betingelsesløst. Der findes ikke noget større og det er en sværere opgave end det lyder. At elske sit barn betingelsesløst betyder at elske barnet uden betingelser, altså at elske sit barn uanset hvad det gør, hvordan det opfører sig og reagerer på os og på sin omverden. I starten er det for mange forældre let og det falder os helt naturligt at elske det lille barn, der i de første mange måneder på mange måder er hjælpeløst. Det appellerer til vores omsorg og vi holder det, hjælper det, passer på det.

Men i takt med at barnet bliver ældre, så begynder det også at vise mere selvstændighed, og for at kunne adskille sig fra sine forældre, så vil barnet naturligt prøve grænser og barnet vil også skulle gøre det modsatte af os. Barnet er ikke længere hjælpeløst, men begynder at kunne flere og flere ting selv og nogle gange vise vilje og selvstændighed, der går imod det vi vil eller ønsker.

---

---

---

Og netop her er den betingelsesløse kærlighed særlig vigtig. Det er rigtig vigtigt at vi kan elske vores børn som de er. Uden at de behøver gøre sig fortjent til det. Det skal ikke være sådan at vi elsker dem højere, hvis de gør som vi fortæller eller forventer, vi skal kunne elske vores barn højt uden nogen grund.

Og her opstår ofte netop forskellen mellem at være primær og sekundær tilknytningsperson. Den kontakt du f.eks. har med din datter vil være en følelsesmæssig kontakt, som andre ikke har. Man kan tale om at der er et "hengivenhedsbånd" imellem jer. Og det bånd er sandsynligvis anderledes end det bånd jeres datter har med sin barnepige ...

Så jeg synes det lyder som om at jeres datter er heldig, at hun har tre voksne, som vil hende så gerne og som på hver deres måde naturligt elsker hende højt :) Tænk hvis hun ikke havde nogen, hvis der ikke var nogen der så hende, var der for hende og som hun kunne have tillid til ...

Håber du kan bruge mine tanker videre og at det giver dig ro :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---