Svar: Uro og urolig søvn
Kære Lunas mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg er ked af at høre at I fik så voldsom en start, det var jo helt anderledes end I havde regnet med og på ingen måde noget I kunne have forberedt jer på. Så det er helt naturligt, at det har taget tid for at vænne jer til det og at det hele har siddet og sikker stadig sidder dybt i jer.
Det lyder som om at I er rigtig gode til at læse Luna og tolke på de signaler hun sender. Det lyder så godt, at I har prioriteret at give hende masser af nærhed, har holdt fast i at hun ikke skulle holdes af mange forskellige, men som udgangspunkt af jer og at I på den måde har skærmet hende, så verden ikke har været for overvældende, men så hun har fået tingene stille og roligt og i et tempo, hun har kunne kapere. Det ser I resultatet af nu, hvor hun tydeligt er blevet meget mere tryg og har mod på at møde verden :)
Du skriver at hun har taget rigtig god imod skemaden og du fortæller også at hun er begyndt at søge mælk ekstra om natten. Jeg tænker at du skal være opmærksom på at hun ikke spiser alt for store mængder skemad, for så drikker hun ikke nok om dagen. Og hvis hun ikke får sit væskebehov dækket tilstrækkeligt om dagen, så er hun naturligt nødt til at søge det om natten. Med den alder hun har nu, kan det derfor være bedre at hun f.eks. spiser ½ dl 3 gange dagligt og så drikker sin mælk, end at hun spiser f.eks. 1 ½ dl en gang dagligt og derefter afviser sin flaske eller ikke drikker nok.
En dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 8: Tilbydes ½ dl grød med frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9
Frokost 11.30-12: Tilbydes ½ dl. grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 18: tilbydes ½ dl grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Evt. flaske, de fleste børn har brug for mælk om natten indtil de er ca 6 måneder gamle. At sove igennem i 6 måneders alderen svarer til at barnet sover 5-6 timer uden mælk.
Nogle børn har en rytme, hvor de får flaske kl 20, kl 02 og igen kl 06 og det er helt fint, her ligger deres længste søvnstræk så mellem kl 20 og 02 og I må gøre det som umiddelbart virker bedst for jeres datter og jer.
Du skriver at du ofte giver hende sutten, når hun vågner om natten og her skal du være opmærksom på at hun godt kan få det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det sker, hvis du per automatik kommer sutten i munden på hende, hver gang du hjælper hende med stillingsskift, putter hende med dynen, kærtegner hende for at berolige hende og hjælpe hende videre i søvnen. Derfor er det en rigtig god idé, at du forsøger at hjælpe hende til ro uden hver gang at give hende sutten i munden.
Når vi sover så slappes alle muskler i kroppen, også kæbemuskulaturen og ...
... dermed falder sutten ud af munden. Vi veksler hele tiden mellem at sove let og sove dybt og derfor vil sutten naturligt falde ud af munden i løbet af natten. Men det er vigtigt at kunne komme videre i søvnens forskellige faser uden afhængighed af sut, for ellers så sker det, at man som forældre skal op en gang i timen for at give barnet sutten i munden ..
Barnet lærer på den måde at mor eller far kommer med sutten og at barnet ikke kan sove uden at have en sut i munden. Barnet lærer derfor også at vågne hver gang sutter falder ud af munden - og det er det, jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn... Jeres datter er stadig så lille, at det sandsynligvis ikke er det hun har, men I skal være opmærksom på om I er ved at bevæge jer derhen, hvor hun begynder at vågne hver time, for at få sutten i munden ...
Og så er der den motoriske uro .. Det kan nogle gange hjælpe at indføre et bad 1-1½ time før hun puttes til natten. Efter badet skal hun frotteres godt i håndklædet, masseres med lidt creme eller lignende, I kan cykle lidt med hendes ben, lade hende trække sig op i armene, først til siddende og derefter stående stilling osv. så hun bruger sig selv motorisk og også får massage og hjælp til ro i sine muskler.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være en god idé at svøbe hende i en sovepose. Der findes forskellige modeller, det kan være en voksipose eller lignende, hvis I f.eks. også bruger dette i barnevognen, det kan også være en sovepose med eller uden ærmer. Her findes der også forskellige modeller til meget forskellige priser, nogen er lavet med dyn, så de minder om en dyne, andre er i uld osv. Se f.eks. sleepybag.dk. Nogle børn vil finde større ro ved at sove i en eller anden form for sovepose.
Nogle børn har også brug for en kugledyne. Det er et hjælpemiddel og nogle sundhedsplejersker eller fysioterapeuten i kommunen kan have dem til udlån. Man kan også nogle gange leje en kugle dyne, det kan være billigere, for de er ret kostbare. En kugledyne bliver nogle gange anbefalet til børn med sanseintegrationsproblemer og den virker ved at stimulere sanserne og give barnet en øget kropsbevidsthed. Den er fyldt med plastikkugler, som kan være i forskellige størrelser og når barnet bevæger sig under dynen, så vil kuglerne flytte på sig og dermed trykke et nyt sted på barnets krop og det giver barnet en ro at mærke dette. Det at kunne mærke kroppens grænser, hjælper barnet med at finde ro og dermed at sove bedre ...
Nogle børn har glæde af en slyngevugge, hængekøje eller lignende, hvor de får fornemmelsen af at "ligge i en hule" og hvor de bevæges, når de sparker, bruger deres krop. Andre har glæde af at ligge på en sansegynge, hvor de også bevæges, men kan se ud i verden og netop falder til ro, fordi de kan kikke ... børn er forskellige og det der virker i den ene familie virker måske ikke i den anden og modsat ...
Jeg håber lidt at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.