Svar: Vil ikke ammes
Kære Louise
Der kan være flere årsager til at børn pludselig virker afvisende eller frustrerede overfor brystet og jeg vil gerne give dig lidt muligheder, som du kan overveje:
- Barnet kan forbinde brystet med noget ubehageligt, hvis barnet f.eks. er blevet forskrækket over et eller andet imens det lå ved brystet og spiste. Eller hvis barnet føler sig presset til at spise. Det kan blandt andet ske, hvis du holder dine hænder på din drengs baghoved, når han lægges til ... Her vil det være en god idé at ligge ned og amme ham eller at bruge ammepuden og ikke dine hænder som støtte.
- Børn kan afvise brystet i forbindelse med en forkølelse. Når næsen klotter til og slimhinderne hæver, så har barnet svært ved at trække vejret og det gør det ekstra svært at die. Han skal jo kunne trække vejret gennem næsen, når han har fat med munden om brystet. Her kan det være en god idé at skylle og rense næsen med lidt saltvand lige før amning - saltvand kan købes på apoteket.
- Nogle gange handler det om at barnet er ved at få tænder og at det gør ondt inde i munden. Børn kan også få infektioner i munden som gør det ubehageligt at die - f.eks. svampeinfektion / trøske.
- Nogle gange kan det være fordi du som mor er ved at få din første menstruation efter fødslen. Det kan ændre på mælkens smag, så barnet ikke bryder sig om den. Dette ændrer sig normalt igen i løbet af nogle dage til en uge ...
- Børn kan også reagerer negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken. Prøv derfor at overveje, om du har lavet nogle ændringer i forhold til hvad du plejer.
- Og så kan irritation ved brystet naturligvis også skyldes at mælken ikke løber hurtigt nok og barnet derfor bliver irriteret eller mister tålmodigheden, eller det modsatte, at barnet bliver sur over at mælken løber for hurtigt, så barnet ikke kan følge med ...
Det er vigtigt at du tager det så roligt som muligt, jo mere du ...
... slapper af, jo mere signalerer du også ro til din dreng og jo lettere går det for jer alle. Hvis du allerede inden du lægger til bliver i tvivl om, hvorvidt han vil die og derfor sidder og spænder i kroppen, så løber mælken langsommere og han bliver mere irriteret. Så jo mere ro og tro på at det nok skal gå fint, jo bedre er det.
Hvis du oplever at han bliver irriteret fordi mælken ikke løber hurtigt nok, så kan du forsøge at stimulere brystet og nedløbsrefleksen før du lægger til, så mælken løber lettere til ham. Det kan du gøre ved at malke lidt ud. Du kan også gøre det at du tager en 2ml sprøjte, som du fylder med mælk (modermælk eller modermælkserstatning) og drypper lidt mælk i mundvigene på ham, når han ligger ved brystet, så han kan smage at der er mælk at komme efter.
Det er en god idé at lægge dig i sengen med ham, lade ham få fri adgang til brystet og selv søge brystet, når han er parat - at ligge hud mod hud, kan sagtens i denne alder have god effekt :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sørg også for at passe på dig selv. Du skal have hvile og du skal have mad. Det er vigtigt at du får noget at spise dagen igennem og der sker tit det at hele morgenen og formiddagen går med pasning af din dreng, så skal han ammes, skiftes, have skemad, ammes igen, så skal han skiftes, måske atter ammes og pludselig er det meste af dagen gået uden at du rigtigt har fået noget at spise eller drikke. Det går ikke. Det er vigtigt at du husker at spise og drikke - der skal lidt populært sagt, være noget at lave mælk af ... :)
Og så er det ganske rigtigt at mængden af skemad skal holdes nede, så han ikke fyldes med dette og af den grund afviser brystet. Det vil være okay at I giver ham 5 skefulde til ½ dl grød eller mos to gange dagligt. Skemaden bør gives, når han vågner af en lur og sammen med skemaden bør han få vand af kop. Og så bør der gå 1-1½ time før han så ammes og derefter puttes til lur. På den måde sikrer I plads i maven til begge dele ...
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder