Annonce

Annonce

Svar: Problemer med godnatputning


16. november 2012

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kristine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der sker rigtig meget med din datters søvn i øjeblikket og det er vigtigt at du ved, at det er heltnormalt at børn i denne alder går sent til ro for natten. Mange børn sover ofte ikke til natten før kl er måske 22 og det ændrer sig igen. Omkring 6 måneders alderen vil mange børn trives med en putning omkring kl 20. Der er således ikke noget unormalt, snarere tværtimod, i at jeres datter er meget vågen om aftenen.

Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børn ofte søvnvaner, de begynder ofte at powrnappe lidt mere dagen igennem og har svært ved at sove sammenhængende og længere lure om dagen. Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt og imellem disse stadier er der også perioder, hvor vi drømmer.

Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har, men skifter meget hurtigt mellem at sove drømmesøvn, det der også kaldes aktiv søvn og så at sove en mere stille søvn. Men netop i 3-4 måneders alderen begynder barnets søvn at indeholde lidt flere søvnstadier og begynder således at minde mere og mere om den søvn vi voksne sover. Jeres datter har altså en alder lige nu, hvor hun måske kun sover 20-45 minutter af gangen, vågner op og har svært ved at komme videre i søvnen - fordi hun nu begynder at skulle skifte mellem flere søvnstadier og skiftet er svært for hende.

Samtidig er hun også mere og mere opmærksom på verden, hvad der sker omkring hende. Hun bliver let forstyrret, når hun spiser hos dig og lader sig let aflede. Når du ammer, så tager hun fat, die lidt, slipper, smiler til dig, tager fat igen, far kommer måske ind i stuen, så kikker hun efter ham og pludselig er hun ikke interesseret i at spise, det er meget sjovere og hyggeligere at pludre. Hun er opmærksom på alt hvad der foregår omkring hende, hun kommunikerer mere og mere bevidst, bruger også sig selv mere og mere motorisk, flytter på sig under søvn osv. Og det gør alt sammen at hun meget let komme ind i en rytme, hvor hun slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem.

Det er en rigtig god idé at arbejde på en rytme med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Og det kan være en rigtig god idé at I f.eks. går med hende, når hun skal sove middagslur netop for på den måde at holde hende sovende, så hun tager en lidt længere lur - ligesom det faktisk nogle gange kan være en fordel at du lægger dig og ammer hende i dobbeltsengen og lader hende falde i søvn ved siden af dig i sengen og når hun så efter måske ½ times tid begynder at vågne, klynke og virker til at ville vågne op, så giver du hende brystet, lader hende die og dermed lulle hende videre ind i søvnen og sikre hende lidt ektra mælk, så hun kan sove en længere lur midt på dagen.

Hvis hun lige nu virker til at have ...


Annonce

... brug for 4 lure og dermed brug for en ekstra powernap om aftenen, så er det helt fint. Hun må gerne sove mellem kl 18-19 - det giver måske jer lidt ro til at få lidt aftensmad og det skal I også nyde :) Og så kan hun derefter vågne, få mælk, komme i bad, blive gjort klar til natten, pludre, putte, lege lidt osv, blive ammet igen og derefter puttet. Og det kan godt være at hun som sagt først er klar til at sove kl 21.30-22 - og at I lige nu putter hende for tidligt :)

Det kan være en rigtig god idé at du lige nu prøver at amme hende af to omgang mellem hver lur, så hun får mælk fra det ene bryst, når hun vågner og derefter leger I, pludrer I osv. så hun stimuleres rigtig godt både fysisk og mentalt, så bliver hun skiftet, bliver svøbt og derefter ammer du hende igen fra modsatte bryst, hvorefter hun så puttes. Ved at amme hende to gange mellem hver lur, så får du både stimuleret til ekstra mælk og du får også sikret hendes behov for mælk, så hun ikke behøver søge det ekstra om natten. Hun vil naturligt stadig have brug for mælk midt nat, men hun må godt sove 4 timer om natten uden at blive ammet:)

Det er helt naturligt at du ammer hende som en fast del af hendes putteritual og du skal her prøve at flytte hende lige der, hvor hun næsten sover, men ikke sover helt. Hun må ikke sove så dybt, at hun ikke ænser hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Se og lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover helt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Du kan prøve at svøbe hende - evt i dynen eller hun kan puttes i en voksipose eller lignende sovepose. Giv hende evt. en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser, så hun lulles i søvn, der hvor du gerne vil have at hun skal sove.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn", hvori jeg netop beskriver 3-4 måneders alderen og de udfordringer man ofte oplever her ... Ligesom du også kan læse om de næste måneder, som kan give søvnmæssige udfordringer og hvordan du/I skal forholde jer, hvad I kan forvente og hvordan I kan hjælpe jeres datter på en tryg og omsorgsfuld måde.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce