Brev:
11 måneder vil ikke sove alene
Hej Helen.
Så blev det min tur.
Det handler om vores lille dreng Otto på 11 ½ måned. Han er en glad og aktiv dreng som altid har været hurtig til at holde hovedet, sidde, krybe og kravle. Han går med os i hånden, men endnu ikke selv. Han spiser fint, han er ikke blevet ammet siden han var 8-9 måneder, da han selv sagde brystet fra. Han spiser vores mad med velbehag. Da han ikke har fået vuggestueplads endnu går jeg stadig hjemme med ham og skal det indtil midten af februar. Vi har faste planer i løbet af ugen med legestue, svømning og mødregruppe så han kan lege med andre børn.
Han plejer at vågne (i vores seng) ved 6.30 tiden og sover ½ times formiddagslur ved 9 tiden og middagslur i barnevognen fra kl. ca 13.30-15. Jeg har dog overvejet om formiddagsluren snart skal fjernes da det efterhånden også tager laaaaang tid at få ham til at sove her.
Vi har fast aftenritual hvor han sidder i sofaen med en bog og får en portion yoghurt inden han bliver lagt ind i seng kl. ca. 19.30. Vi er helt sikre på han ikke er sulten når han bliver lagt i seng. I lang tid har vi siddet ved siden af hans seng med en hånd på hans bryst indtil han faldt i søvn. Det har taget ca 10 minutter og været helt fint. Men gennem den sidste måneds tid er det begyndt at tage længere og længere tid for ham at sove og han vil holde os i hånden og han ligger og nulrer vores hånd frem og tilbage. Det kan tage op til 1 ½ time og han vågner så snart vi tager vores hånd til os. Nogle gange kan vi slet ikke komme ud fra soveværelset og har måtte tage ham med over i vores seng og så gået i seng.
Han sover stadig i vores soveværelse da vi kun har ekstra værelse på 1. sal og lige nu virker det lidt uoverskueligt at sove på hver vores etage. Han vågner flere gange om natten og rejser ...
... sig op. Så skal han have hjælp til at blive lagt ned og så må vi igen sidde og holde ham i hånden til han sover (hvilket kan tage lang tid). Oftest orker vi ikke at sidde oppe flere gange ved ca. 3 tiden og der kommer han over i vores seng. Vi sover desværre ikke meget når han er kommet over i vores seng da han skal nulre vores hænder hele tiden og ligger meget uroligt.
Vi er efterhånden meget trætte og frustrerede og føler at det er nødvendigt at prøve at ændre på aften/nattesituationen.
Den sidste uges tid har vi prøvet at gå ud af soveværelset mens han stadig er vågen og sige godnat og putte ham med sin bamse. Men han græder og rejser sig op inden vi overhovet når ud af soveværelset. Vi prøvet at blive inde i stuen, men max 30 sekunder da jeg ikke kan bære at han skal græde sig i søvn. Men han græder og græder bare mere og mere ulykkeligt. Han stopper med at græde når vi kommer ind til ham og når vi ligger ham ned griber han straks fat i vores hånd som han så vil nulre. Når vi så går igen græder han og rejser sig igen. Her til aften gik vi frem og tilbage i 3 kvarter (hvor han max er grædende alene i 30-45 sekunder) hvorefter han til sidst havde grædt sig så træt så han til sidst bare faldt i søvn da jeg lagde ham ned.
Men mit hjerte bløder når han græder og jeg kan ikke holde ud hvis han græder fordi han er utryg. Men jeg har svært ved at vurdere om det er fordi han er utryg eller mere fordi det er en ny situation og han jo lige synes det var så hyggeligt at nulre min hånd hele aftenen. Vi har prøvet bare at sidde ved siden af hans seng og sige schyy, men her græder han lige så ulykkeligt, som når vi prøver at gå ud af værelset.
Har du mon nogle gode forslag til hvordan vi ændrer situationen?
På forhånd tak.
Bedste hilsner fra en træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder