Brev:
Ingen interesse i skemad
Kære Helen
Jeg har tidligere skrevet om forskellige ting omkring min søn, der nu er 3 år gammel, og jeg har altid haft stor glæde af dine svar :-)
Nu har vi fået en lille pige for 6 mdr siden, og hun er en glad lille pige der trives godt og udvikler sig rigtig fint :-)
Ligesom min søn har hun været flaskebarn siden hun var ca. 1,5 måned gammel - og præcis som han også gjorde, begyndte hun for noget tid siden at afvise flasken. I hendes tilfælde var hun ca. 4 mdr gammel. Det har dog ikke stået på konstant, det er i perioder - og det har hjulpet at vi har skiftet mellem forskellige typer erstatning. Da hun var lidt over 4 mdr begyndte vi så småt at tilbyde hende smagsprøver på grød og mos. Hun bliver tilbudt grød eller mos 1-2 gange om dagen. Enkelte gange har hun spist, men for det meste har det ingen interesse og vi har også holdt nogle dages pause ind imellem for ikke at presse hende når det ingen interesse havde.
Når hun ikke vil flasken i vågen tilstand kan jeg som regel få hende til at spise når hun sover. Det har jeg efterhånden affundet mig med (selv om det kan være noget så frustrerende at hun ikke vil spise), da jeg kan huske at det var ok med min søn og jeg kan også se at andre herinde har samme problem, og for en tid "får grønt lys" til at give mad når barnet sover.
Jeg har taget det meget stille og roligt med skemaden, hvilket er nemmere i de perioder hvor hun gerne vil sin flaske. Lige nu vil hun dog hverken flaske eller skemad. Flasken afvises med skrig og skrål, men skemaden har hun som sådan ikke noget imod. Hun ...
... klukker og klasker i det med fingrene hvis hun kan komme til det - men det er som om hun på ingen måde opfatter det som noget man skal spise. Hun er i dag 6 mdr, og jeg har lidt svært ved at se hvordan hun nu skal begynde på blendet/findelt kød i mosen når hun ikke engang vil spise helt fin, blød grød uden nogen former for klumper i. At drikke af kop har heller ingen interesse overhovedet.
Hun sidder med ved bordet når vi andre spiser, og har altid gjort det med undtagelse af de relativt få gange hvor hun har sovet lur lige ved spisetid. Og siden hun var der omkring 4 mdr, har hun kigget og fulgt vores bevægelser når vi har puttet mad i munden og tygget den osv. Så jeg synes hun har virket interesseret.
Hun er en lille pige på 6,3 kg og 65 cm, men hun har været lille fra fødslen (2700 gram og 48 cm) og har hele tiden fulgt sin kurve fint. Hverken min egen SP eller lægen har været bekymret da hun tager det på hun skal og er meget, meget glad og livlig, og udvikler sig præcis som hun skal.
Jeg er ikke som sådan bekymret for at hun skal blive underernæret, men jeg kunne godt bruge nogle råd til hvordan jeg får skabt en interesse for skemaden, og også meget gerne en vurdering af om det er ok at hun ikke rigtig vil skemaden selv om hun nu er 6 mdr gammel og jo gerne skulle spise andet mad end mælken. Og - skal jeg slå koldt vand i blodet i forhold til den efterhånden meget upopulære flaske og lade hende spise i søvne, eller lade der gå helt op til 6 timer imellem flaskerne som hun selv foretrækker at der skal gå..?
Hjælp :-)
Mange hilsner
Anja
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.