Annonce

Annonce

Svar: Træt lille pige, og trætte forældre


12. december 2012

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Odas trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er flere ting som spiller ind hos jer og der er også flere ting, du kan forsøge :)

For det første er der problemet med ørerne og dræn. Rigtig mange forældre tror, at når først drænene er lagt, så stopper søvnproblemerne. Men sådan fungerer det desværre ikke. Det er nemlig sådan at kroppen husker, så selvom jeres datter nu har fået lagt dræn, så har hun en erfaring med sig om at vågne op om natten og det bliver hun ved med et stykke tid endnu ...

Barnet kan sagtens være helt rask og således ikke have hverken feber, øreproblemer eller lignende mere, og alligevel græder de, har svært ved at overgive sig til søvnen eller vågner med gråd. De vil altså ofte vedblive med den samme søvnrytme, som før, selvom de er raske ... Det ændrer sig igen, men det tager tid at få indarbejdet en ny erfaring, en ny rytme, som lærer barnet at det atter er okay, man kan godt sove roligt igen.

Jeg sammenligner det ofte med stress, hvor folk som har oplevet rigtig stress, mærket deres krop kollapse, mærket udbrændtheden - ofte også vil mærke at kroppen husker. Der skal ikke ret meget til, hjertet skal ikke slå ret meget hurtigere, før kroppen siger: "det der har du mærket før, nu får du lige en advarsel til" og den stressramte mærker meget tydeligt signalerne, også selvom hun eller han faktisk ikke er stressede lige der.

Derudover spiller dagens rytme ind og da jeres datter står så tidligt op som hun gør, så bør hun naturligt stadig sove 2 lure dagligt. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at kunne nøjes med kun en lur midt på dagen og hos jer lyder det stadig nødvendigt med to lure.

Hvordan har I det med at hun vågner allerede kl 04.45? Passer det jer godt, fordi I alle er morgenmennesker og derfor nyder at hun går tidligt i seng og står tidligt op? Eller kunne I godt tænke jer at hun kunne sove bare en time længere om morgenen? Jeg spørger fordi den tidlige rytme, godt kan spille ind på hendes opvågninger først på natten og hvis man forsøgte at ændre lidt på hendes rytme, så kunne det faktisk godt få betydning for nattesøvnen generelt ...

Du har sat en negativ smiley efter 4.45 :-( Så derfor går jeg ud fra, at det vil være en god idé at arbejde på at skabe en lidt senere søvnrytme ...

For at opnå dette, så er det vigtigt at se på hele dagens rytme - altså se på hvornår hun spiser, sover, er aktiv osv. hele dagen igennem. Og så ændre det hele med små skridt - jeg anbefaler at man ændre med ca 15 minutter af gangen. Det tager tid, det kræver tålmodighed, men det kan lade sig gøre.

Gennemsnitligt vil børn i jeres datters alderen have brug for at sove ca. 13½ time i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan at barnet sover 11 timer om natten og 2½ time i løbet af dagen og jeg vil anbefale jer at arbejde hen imod en plan, der ser således ud:

Morgen 6-6.30: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, ...


Annonce

... frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover her 45-60 minutter

Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager - må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop

Banan og en kop med mælk og puttes herefter til middagslur ca kl 13.30, må her meget gerne sove 1 ½ - 2 timer. Men bør vækkes før kl 16

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Aftensmad sammen med jer, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også mos, som I hjælper hende med at spise. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad kl 18.30 som nu og gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød kl 19.30, som del af putteritualet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske med 200 ml og stille og roligt skrues mængden ned og flasken trappes ud og hun puttes med godnathistorie, kærtegn osv.

Vågner hun i løbet af aftenen, så hjælpes hun med stillingsskift, beroligende hænder, nærhed, tryghed osv. og lulles på den måde videre ind i søvnen. Hun skal nu lærer at det at sove ikke er forbundet med ubehag og smerter - kroppen husker det sådan, men nu skal den have en ny erfaring med sig.

Når man skal ændre på en søvnfase, så er det vigtigt at gøre det med små skridt og som sagt flytte tidspunkterne med 15 minutter af gangen. Det betyder at I skal servere morgengrøden 15 minutter senere dag for dag - ligesom I nu også skal indføre en godnatgrød om aftenen efter badet.

De tider, som passer, skal bibeholdes f.eks. tidspunktet for formiddagslur og frokost. Men det er nu vigtigt at I vækker hende om formiddagen, så hun ikke sover 2 timer der - netop for at kunne putte hende til en længere og bedre middagslur. Normalt skal man ikke vække børn, men lade dem sove, når de sover, men hvis man skal ændre på en søvnrytme, er man ofte nødt til det og det man hele tiden skal huske er, at barnet stadig får sit søvnbehov dækket, dog på mere hensigtsmæssige tider. Jeres datter vækkes altså af sin formiddagslur, men får så til gengæld en længere og bedre middagslur og får på sigt sandsynligvis også en langt bedre nattesøvn.

Som I kan se er der også lidt flere måltider i min dagsplan og det er vigtigt at hun stadig tilbydes mange små måltider dagen igennem. Ligesom natflasken skal skrues ned i mængde. Det er rigtig meget at få 300 ml og faktisk alt for meget og jeg er langt mere tilhænger af at øge hendes indtag af mad generelt og så skrue mængden af flasken ned stille og roligt - og ikke lave en kold tyrker.

Derudover handler det for mig meget om at sætte et nyt ritual i stedet, så hun fremover har noget der er ligeså dejligt, som flasken er nu. Netop at I sidder hos hende, læser godnathistorie, synger lidt, holder i hånden osv. Så hun stadig er helt tryg ved at skulle sove og forbinder det med noget hyggeligt og rart.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig glædelig jul til jer alle :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce