Annonce

Annonce

Svar: 8 mdr. og vågner hveranden time


2. januar 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mie

Tak for dit brev :) Og velkommen til - jeg kan godt se at du har fulgt med på sidelinjen og læst hvad jeg skriver og også at du har forsøgt en hel del ...

Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig og det første jeg tænker er, som du selv er inde på, at jeres dreng lige nu er i separationsfasen. Dette bliver naturligt ekstra svært, da du nu skal begynde på arbejde og far overtage barselen - jeres dreng er jo stadig så lille at han ikke forstår, hvor du pludselig er og han kan ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, hvornår du kommer hjem igen. Det er naturligt i sig selv en udfordring hos jer.

Men når det er sagt, så er jeres største udfordring at jeres dreng har et søvnassociationsproblem - både at han er afhængig af at være i favn, men også at han er afhængig af brystet for at kunne sove. Han sover på eget værelse, men har lært at det at sove betyder at falde i søvn med brystet og at blive vugget i armene, når man vågner om natten .. og det er dette han nu skal lære skal være anderledes.

Det kan godt være at en godnatgrød vil give ham en vis mæthed og gøre at han sover lidt tungere og bedre, men det vil ikke ændre på hans søvnassociationer (bryst og favn). Du kan dog godt prøve at introducere en godnatgrød, gerne efter et aftenbad, fordi de to ting kan give en ro i kroppen og gøre at han måske sover lidt længere, før han får behov for jeres hjælp. En godnatgrød kan være havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Han kan således få grøntsagsmos/kød/fisk og mere og mere af jeres mad kl 18. Komme i bad kl 18.30, få godnatgrød kl 19.30 og blive puttet derefter ca. kl 20. Så passer det med jeres nuværende plan :)

Jeg kan se at jeres dreng bliver puttet til middagslur uden brystet - hvad sker der i stedet? Bliver han vugget, trillet i barnevognen eller ... Det har betydning, fordi det viser at han godt kan sove uden brystet, men måske er han stadig afhængig af at være i bevægelse, blive vugget?

Hos jer kan det give god mening at I i første omgang lærer ham at sove uden at være i bevægelse, uden at blive vugget og dermed uden at være i favn. Hvor hurtigt I kan gå frem afhænger af jeres fornemmelse. Nogle gange vil det være nødvendigt at give ham bevægelse ved f.eks. at lade ham sidde i barnevognen og trille en tur - så han starter med at lære at sove uden at blive vugget i favn. Andre gange kan det være løsningen at du lægger dig med ham i din seng og ammer ham der - så han lærer at falde i søvn med nærhed, men uden at være i bevægelse. Og derefter så lærer ham at sove uden at han falder i søvn med brystet. for så tilsidst at lære ham at sove i egen seng, uden bryst eller favn, men ved at I er der, holder ham i hånden, giver ham nærheden, men hvor han ligger for sig selv.

Og så tænker jeg faktisk også at det kunne være en god idé med en flaske. Jeg ved godt du skriver at han hverken vil flaske eller sut og sutten skal I ikke give ham. Men netop nu hvor du skal på arbejde og far tage over, så vil det være oplagt, at far introducerer en flaske. Man kan diskutere behovet for den, rent mælkemæssigt, med den alder jeres dreng har og ofte vil jeg anbefale at du ammer i stedet. Du kan sagtens sikre hans behov for mælk via brystet og han er jo netop glad for at amme. Men hos jer, er det ikke kun et spørgsmål om at sikre ham ...


Annonce

... mælk, det er også et spørgsmål om at give ham en ny rutine, som kan fungere for jer alle tre.

Og ja - så kan han naturligvis blive lige så uhensigtsmæssig afhængig af flasken. Den har dog den fordel at den kan gives i sengen, hvor I ønsker han skal sove. På den måde oplever han ikke at skulle flyttes i forbindelse med sit putteritual, han får lov til at falde i søvn, der hvor I ønsker han skal sove om natten - og det er vigtigt for at han kan sove videre, når han har sine natlige opvågninger. Han skal stadig have flasken til han næsten sover helt, slipper, triller om på siden og falder i søvn - præcis som du har forsøgt med brystet uden held.

Det at skulle sove vil altid være forbundet med adskillelse fra forældrene. Det betyder at hvis man f.eks. vælger at amme i stuen eller i soveværelset og derefter putter barnet på eget værelse, så oplever barnet det at komme i seng, som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation. Derfor vil det være en rigtig god idé at I nu forsøger at putte ham i egen seng med det samme og lærer ham at sove der - og her kan flasken være en stor hjælp ...

Også netop fordi du jo har prøvet alt andet og samtidig er far jo på barsel og gerne må give ham en flaske i løbet af dagen og få indført netop dette ritual i dagtimerne og så derefter få det overført til aftenen.

Det vil være passede med 3 flasker eller amninger i døgnet, med den alder jeres dreng har nu. Og du må naturligvis stadig gerne amme ham f.eks. sen aften, inden du selv går i seng i håb om at han så kan sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig ...

Du kan prøve med udmalket mælk i flasken, du kan også prøve med forskellige typer af modermælkserstatning for at se om han bedre kan lide noget end noget andet. Prøv med mme på brik ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv med en flaske med en NUK sut - en sut i naturgummi med ventil og anatomisk formet (bred og flad) - det sælger de ofte i Super Best eller lignende steder. Prøv med en Pigeon elastisk flaskesut i silikone, den er der også nogle ammebørn, der gerne vil acceptere ...

Prøv med kogt vand i flasken, prøv evt. med lidt sukker - 1 tsk sukker i 100 ml kogt afkølet vand og se om han vil acceptere dette og lære sig teknikken på denne måde. Giv ikke flaske hele tiden, for at lære ham det - men prøv netop når han skal sove - først om dagen og så inden putning om aftenen.

Alternativet til flasken er at du tilbyder ham brystet og trækker brystet til dig, så han får bryst/mælk men lærer at falde i søvn uden at have brystet i munden. Igen kan det være nødvendigt at gøre det i meget små etaper, så I f.eks. starter med at sove sammen. væk fra tremmesengen og putte sig sammen med dig. På den måde får han masser af nærhed, fysisk kontakt osv. men brystet styrer du. Han skal ikke kunne søge brystet hele natten og skal ikke ligge med brystet i munden. Du og brystet er to forskellige ting.

Når han kan sove ved siden af dig uden at behøve brystet, men netop sover godt med din nærhed, så kan du arbejde på at flytte ham til egen seng og lære ham at sove der, stadig med din nærhed.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Og rigtig godt nytår! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce