Svar: 2 mdr.s baby søvn og amme
Kære Mia
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :)
Børn i 2 måneders alderen sover i gennemsnit 15-16 timer i døgnet, ofte fordelt så de samlet sover 5-6 timer om dagen og 10 timer om natten (afbrudt af mælk). Der er i denne alder stadig ikke ret meget rytme og dagene kan variere meget - og den fleksibilitet er nødt til at være der. Nogle børn sover måske to lange lure i løbet af dagen, andre børn sover 3-4 kortere lure - og det er okay. Det vigtigste er at barnet trives,- sover godt når det sover, udvikler sig, har overskud til at pludre, spiser, tager på osv.
Når jeres datter bliver 3-4 måneder, så vil I kunne arbejde på en mere fast rytme. Det vil her være en rigtig god idé at arbejde på at hun sover 3 lure om dagen - formiddagslur, middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen.
Så længe jeres datter ikke er ældre end hun er nu, kan jeg desværre kke lave en fast dagsplan for jer, som I kan følge ... Du kan dog godt begynde at skabe nogle faste rutiner omkring putning, som kan give hende genkendelighed og dermed tryghed fremover. Det vil f.eks. være en rigtig god idé at du giver hende mælk som en del af hendes putteritual. Det vil sige at hun skal ammes lige inden hun sover. Det vil naturligt gøre at hun sover lidt længere lure og sover en lidt dybere søvn.
Derudover er et putteritual at du skifter hende, ammer hende, svøber hende - det kan være i et svøb, i dynen, i en voksipose eller lignende. At du kærtegner hende, vugger hende lidt, synger lidt for hende, putter med en klud der dufter lidt af dig, putter hende med en sut eller lignende. Jo mere ens du kan gøre disse ting, jo bedre er det og jo mere vil du kunne bruge netop dette, når hun skal sove i tiden fremover.
Du skriver at hun er begyndt at sove 6 timer samlet og efter dette er hun ...
... sværere at få til at sove længere om dagen .. Hun må godt sove 6 timer om natten, hvis hun trives og tager godt på, men det betyder naturligt at hvis hun om natten springer et brystmåltid over, så er hun nødt til at indtage det ekstra mælk om dagen, hvorfor hun her så sover lidt kortere. Hvis de 6 timer ligger om natten, hvor du selv sover godt, så er det naturligvis dejligt, men hvis de 6 timer f.eks. ligger mellem kl 20 og 02, så kan du med fordel tage hende op og amme hende mere eller mindre i søvne inden du selv går i seng. På den måde kan du sikre hende lidt ekstra mælk sen aften.
Med hensyn til aktivitetstæppet, så må hun gerne ligge der. Det er dejligt at hun nu begynder at kunne se lidt længere, kan se farver og former, strukturer og det er naturligt dejligt for hende, at ligge og kigge. Det er dog stadig jeres ansigt, jeres mimik, det at I pludrer med hende, tumler lidt med hende osv. som er bedst for jer og derfor må det at ligge på aktivitetstæppet ikke erstatte dette, men skal bruges som et supplement. Det er svært at sætte tid på, hvad der er passende, men jeg synes umiddelbart ikke at hun skal ligge mere end 20-30 minutter uden jeres kontakt. Brug det hvis du skal have lavet noget praktisk, lige skal i bad og gerne vil have hende aktiveret lidt imens eller lignende - men lad hende ligge i nærheden, så du hele tiden kan holde øje med, hvordan hun har det, hvad hun laver og om hun er okay med at ligge og kikke. Snak lidt med hende imens, kik til hende, smil og pludre med hende, så hun hører og ser at du er der og ikke føler sig alene.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvor jeg uge for uge, måned for måned beskriver den udvikling jeres datter gennemgår og hvad hun ville fortælle jer, hvis hun kunne ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.