Svar: Har jeg en fødselsdepression eller er jeg normal?
Kære du
Tak for dit brev og din ærlighed og åbenhed. Det er rigtig godt du skriver.
Det lyder for mig som om at du måske har fået en efterfødselsreaktion eller at den måske er ved at udvikle sig ... Dette kan vise sig på mange forskellige måder - det kan f.eks. give angst, det kan også give en depression og så kan det give fysiske symptomer.
Det er en meget stor omvæltning at blive forældre og det er helt naturligt at reagere med bekymring og uro, når man pludselig står med ansvaret for så lille et menneske. Det er helt normalt at du kan få mareridt, hvor du skal "redde dit barn", det er helt normalt at du føler det nødvendigt lige at tjekket hende en ekstra gang, for at sikre at hun stadig trækker vejret, det er også helt normalt at du får tanken "bare jeg nu ikke taber hende", når du går ned af en trappe med hende i favnen. Men, når det er sagt, så er der dog også en grænse for hvor mange negative, urolige, bekymrede tanker man bør have, ligesom det er begrænset, hvor mange fysiske symptomer man skal have efter en fødsel. Og det er rigtig svært at definere præcist, hvor denne grænse går.
Hos dig lyder det som om at dine tanker fylder en del. Du har svært ved at lægge dig til at sove og sover ofte først et par timer efter du er gået i seng, - fordi du for dit indre blik ser ting ske, ting som kan skade din datter. Du fortæller også at du ikke er i stand til at glemme tankerne, selvom din mor siger at du skal skubbe det fra dig så er det ikke muligt - tankerne bliver ved med at være der.
Tankemæssige forstyrrelser handler ikke nødvendigvis om at du vil gøre din datter skade, det kan også sagtens være tanker om at hun på anden måde skal blive udsat for noget. Du kan også være bange for at gå ud med hende, føle at I er mest sikre ved at blive hjemme og holder jer derfor indendøre. Du kan også føle at du er nødt til at tjekke bestemte ting omkring hende flere gange, for hele tiden at være sikker på at alt er godt nok og at hun ikke mangler noget, ikke tager skade osv.
Du kan også have følelsesmæssige forstyrrelser. Det kan være at du går rundt og er ked af det. Du kan ikke rigtig sætte ord på hvorfor, du føler at du egentlig burde være glad, nu hvor du er blevet mor, men alligevel går du rundt og er trist. Du vil måske føle at du ikke er god nok, at du ikke er en god nok mor, du er i tvivl om, hvorvidt du kan tage dig godt nok af din datter, nogle gange vil du måske føle at du hellere ville være uden barn ...
Du kan også have skyldfølelse, du kan have en følelse af at alt virker håbløst. Du glemmer måske ting og ...
... føler at du ikke rigtigt har kontrol, du er forvirret og mangler det overblik, som du normalt har. Det kan føles som om at verden passerer forbi dig uden at du rigtigt deltager i det der foregår ...
Og så kan du også have fysiske forstyrrelser. Her vil du f.eks. kunne have ondt i hovedet eller i maven. Nogle beskriver at de føler at der sidder en jernring omkring hovedet og presser, andre fortæller at de hele tiden har en knugende fornemmelse i maven og atter andre fortæller at de føler at have en klump i halsen. Nogle oplever også at hjertet slår hurtigere, de lægger mærke til deres hjerteslag, de synes også det kan være svært at trække vejret og lignende.
Man behøver ikke have alle disse symptomer for at have en efterfødselsreaktion og for mange vil reaktionen komme hen af vejen. En efterfødselsreaktion kan og vil ofte starte i det små og så udvikle sig lidt efter lidt. Derfor er det rigtig vigtigt at du selv forsøger at mærke efter, hvordan du har det og hvor vedvarende dine tanker og følelser er.
Man kan forebygge at det udvikler sig ved f.eks. samtaler og derfor er det rigtig vigtigt at du er åben omkring hvordan du har det. Det er rigtig godt at du allerede har talt med din mor, men tal også med din mand/kæreste om, hvordan du har det. Og så synes jeg også at du skal tale med din læge. Det er rigtig synd at du ikke føler at du kan bruge din sundhedsplejerske, men du kan bruge din læge. Hvis du synes det er for svært at forklare lægen - så tag det brev med, som du har sendt til mig og lad lægen læse det :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man ved ikke præcist, hvor mange der får en efterfødselsreaktion. Men man skønner at det er ca. hver 3. - hver 4. kvinde der får en reaktion, som varer ud over de første 14 dage efter fødslen. En fødselsreaktion eller depression kan begynde når som helst efter fødslen, men hos mange starter det, når barnet er mellem 3-6 måneder gammel. Dette ofte fordi ressourcerne her er ved at slippe op, måske har barnet grædt meget, sovet dårligt osv.
Det bedste man kan høre er nogle gange at "det stopper igen". Det er ikke sådan at man vil have reaktionen altid - men det er dog sådan, at jo før man får behandling, jo får vil man også få det bedre og hos nogle kvinder kan reaktionen vare 2 år eller mere og derfor er det vigtigt at være opmærksom og åben omkring hvordan man har det, så behandling kan blive sat igang. Netop derfor er det så godt at du skriver og rigtig godt, hvis du kan tale med din læge.
Se også gerne hjemmesiden gaia-instituttet.dk.
Håber du kan bruge dette lidt videre - og sender dig et stort knus :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.