Svar: Problemer med søvnen - 11 mdr.
Kære C
Tak for dit brev - dejligt med en måneds juleferie i Danmark, det tror jeg både I og familien har nydt :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter og det har været en stor oplevelse for hende at være i Danmark hos familien. Der har været rigtig meget nyt at forholde sig til og en masse stimuli at bearbejde og det har naturligt betydet at hun har sovet mere uroligt. Alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes om natten i drømme og ekstra mange drømme giver ekstra meget uro - hun kan græde i søvne, ligge og virre med hovedet, kaste sig fra side til side, måske rejse sig op osv. om natten netop i søvne.
Tandfrembrud, måske forkølelse, ondt i ørerne osv. kan naturligt også spille ind og give dårlig søvn og hvis I oplever at hun kan have ondt, så er det en god idé at få hende set af en læge :) Øreproblemer kan nogle gange godt vise sig om natten, uden at give symptomer om dagen ...
Det kan naturligvis også spille ind at hun i en periode, selvom den har været kort, har oplevet at sove sammen med mor. Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat. Vi skifter side, sparker dynen af, trækker dyne op om os osv. og vi registrerer med vores underbevidsthed at alt er som da vi faldt i søvn - hvis det ikke er det, så kan vi ikke sove videre, så vågner vi naturligt op, fordi noget er galt, det er utrygt. Derfor kan jeres datter godt have fået fornemmelsen af at når hun er vågnet om natten, så har mor været der, tæt på hende. Hun har kunne mærke dig, dufte dig, fornemme dig og dette kan hun naturligvis godt mangle nu, hvor I så ønsker at hun igen skal sove alene. Det betyder dog ikke at det er forkert, at du har haft hende hos dig, det er jo netop vigtigt at give hende tryghed og nærhed og fornemmelsen af at du er der. Og især, når hverdagen har været ny for hende og hun har skulle forholde sig til meget nyt, ja så har det været ekstra dejligt for hende at have dig så tæt på om natten.
Og det samme gælder så også nu, hvor hun skal starte i vuggestue. Hun er stadig så lille at hun ikke forstår hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun kan ikke forholde sig til, at du er i køkkenet og hun er i stuen, ligesom hun ikke kan forstå at du er i soveværelset, når hun er på sit eget værelse. Hun ved ikke at hun kan kalde på dig. Hun mærker bare at du ikke er der og når hun ikke kan se dig, så føler hun sig naturligt alene og forladt. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, hun ved ikke når du går fra hende, om du så kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer og derfor er det ...
... naturligt utrygt for hende, når du ikke er der.
Og derfor vil hun blive ekstra tryghedssøgende, klyngende, søge ekstra meget fysisk kontakt og nærhed, når hun nu skal være adskilt fra dig i løbet af dagen. Og det er vigtigt at du giver hende den nærhed hun søger. Jeg plejer at sige at hendes "mor-depot skal fyldes op", så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen. Derfor har hun ekstra meget brug for dig netop nu, fordi I skal være adskilt i løbet af dagen. Og derfor skal du være forberedt på at hun kan søge dig ekstra om natten.
Det kan være en god idé at holde fast i at hun stadig puttes i egen seng om aftenen og holde fast i at sengen er stedet, hvor hun sover. Netop fordi hun så registrerer stadig at være i sin seng, når hun vågner om natten og dermed er sengen ekstra tryg.
Det kan også være en god idé at introducere en puttebamse eller putteklud, men give det tid, for hun er lige lille nok. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de bevidst tager en sådan substitut til sig og det er netop en substitut for dig. Det kan give hende den ro og tryghed hun har behov for, når hun skal sove for sig selv på sit værelse igen, men også når hun skal passes ude og du ikke er der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når og hvis hun vågner om natten, så kan det være en god idé at du forsøger at trøste og berolige og hjælpe hende videre i søvnen, hvor hun er. Nogle gange kan det også være en idé at far forsøger sig, da hun måske ikke forbinder ham med søvnen på samme måde som hun gør med dig. Og det vil naturligt kræve et vist overskud, netop fordi I selv er rigtigt trætte på det tidspunkt.
Nogle forældre gør det, at de tager en madras ind i børneværelset og lægger sig der. På den måde kan jeres datter blive beroliget med ord, kærtegn osv. meget hurtigt og blive hjulpet videre i søvnen, uden at vænne sig til at komme op og komme ud af værelset. Og ja - nogle gange så ender det med at løsningen er at hun kommer ind til jer om natten, fordi det er sådan det fungerer bedst for alle. Og så må nye rutiner skabes, når hun bliver ældre og er mere parat til det ...
Jeg tænker således at tiden arbejder for jer, dog vil tiden fremover også gøre at der naturligt vil komme mere natlig uro og det skal I være forberedt på. Det der er vigtigt er at I søger for at jeres datter er så tryg som muligt. Det er vigtigt at hun forbinder det at sove med noget dejligt og rart, hvis hun gør det, så har I en god basis for at ændre rutiner omkring søvnen senere hen.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...