Annonce

Annonce

Svar: 4 måneder, mad og søvn


7. januar 2013

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Det lyder som om at du har fulgt lidt med på sidelinjen og det er rigtig dejligt, at du nu har fået lyst til selv at skrive til mig:)

Jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål og vil forsøge at besvare dem i den rækkefølge de kommer.

Det er helt naturligt at din dreng ændrer spisevaner netop nu. Når børn er omkring 4 måneder gamle, så begynder deres søvn at ændre sammensætning og de begynder ofte at sove kortere tid af gangen. Samtidig så er din dreng nu så bevidst og opmærksom på verden, at han kan have svært ved at koncentrere sig om at spise. Han følger rigtig meget med i hvad der sker omkring ham, han bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting og lyd, skelner mere og mere tydelig mellem om han er hjemme eller ude, om han er i hos mor eller hos en anden og hele denne udvikling påvirker hans spisemåde. Han lader sig let forstyrre, når han spiser - drikker lidt, slippe, kikker på dig, spiser lidt igen, slipper igen, far kommer ind i stuen og han kikker efter far og pludselig er det sjovere at kikke end at spise.

Det betyder at bør i denne alder godt kan få en rutine eller vane, hvor de mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og det kune godt lyde som om at det måske sker hos jer - at det er derfor han lige nu får langt flere flaske, men med mindre mængde i hver.

Det vil være en rigtig god idé at du arbejder på at han nu sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og det vil være rigtig godt, hvis du kunne give ham flaske som en fast del af hans putteritual. Det er vigtigt at han får mælk lige inden han puttes, fordi han sover længere på fyldt mave og lettere overgiver sig til søvnen, hvis han får flaske. Det at få lun mælk og også sutte, virker beroligende og hjælper til en bedre søvn.

Det kan nogle gange være en god idé at dele måltidet i to, så han får lidt mælk, bliver leget lidt med, tumlet, skiftet og så får mælk igen lige inden ha så puttes. Det er okay at gøre sådan lige nu - det hører alderen til.

I takt med at han skal begynde med skemad, så vil det være en rigtig god idé at du stille og roligt forsøger at komme ind i en rytme, hvor han får skemad, når han vågner sammen med vand af kop og stadig får sin flaske inden han skal sove.

Der er ikke dårlige erstatninger i Danmark. Kravene til modermælkserstatning er meget høje og du kan med god samvittighed købe alle modermælkserstatning. De største producenter på det danske marked er Nestle (som laver NAN), Semper (som laver Allomin), Hipp (som laver Baby Combiotik) og Arla (som laver Baby & Me Organic). De kan være forskelligt sammensat, nogle har et lidt højere indhold af jern, nogle er tilsat Omega 3 og 6, nogle anbefales mod træge mave, nogle er mere mættende osv. Produkterne varierer på den måde og smager også forskelligt - men alle erstatninger er gode og du kan roligt købe dem.

Hvilken type erstatning din dreng vil trives bedst med er forskelligt. Måske trænger han til ny smag, måske har han brug for ikke kun at få en slags, men vil trives med at du skifter mellem 2 forskellige - netop fordi de smager forskellig. Måske har han problemer med forstoppelse og vil have glæde af et syrnet produkt eller et produkt med spaltede proteiner ...

NAN pro 2 er som du skriver en tilskudsblanding og anbefales fra 6 måneder. At det er en tilskudsblanding betyder at barnet får det som supplement til skemaden og at barnet ikke kan lave udelukkende af denne type erstatning. Et barn under 6 måneder skal have modermælkserstatning og ikke tilskudsblanding.

Hvornår du skal starte på grød afhænger helt af hvad signaler din dreng sender. I første omgang er det en god idé at forsøge at øge hans indtag af mælk. Og hvis dette så ikke viser sig til strækkeligt, hvis han stadig virker mere sulten, så kan du begynde med skemad.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, ...


Annonce

... da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Det er et godt tegn, hvis han begynder at åbne munden bevidst for skeen, når du f.eks. giver d-dråber på en ske. Han kigger på skeen, følger den med øjnene og åbner munder og former sine læber, for at få sine vitamindråber.

For at være parat er det også en forudsætning at han kan holde hovedet selv, dreje hovedet bevidst og du vil også opleve at han næsten 'sluger din mad med øjnene'. Han skal virke bevidst interesseret i hvad det er du spiser og drikker.

Og så er det også en forudsætning at hans mave fungerer. At han har godt gang i maven. Og ja - nogle gange vil børn få tendens til forstoppelse, når man begynder med skemad. Det handler ofte om at man starter ud med alt for meget skemad og for lidt væske/mælk. Det er rigtig vigtigt at starte op med smagsprøver, ligesom jeg også altid anbefaler at man starter om dagen og ikke om aftenen. Det er vigtigt at skemaden kommer ud over det vanlige indtag af mælk - skemaden må ikke erstatte barnets mælkeindtag. Din dreng skal altså have ligeså meget mælk/væske som han plejer og så lidt smagsprøver på grød ved siden af.

At adskille mad og søvn betyder at I skal øve at han falder i søvn med sin flaske. Han skal dog stadig have mælk som en fast del af sit putteritual. Hvis han får flaske i sengen, så er det en god idé at elvere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude ind under madrassen, så madrassen løftes lidt op. Han er for lille til hovedpude.

Når du giver ham flasken, så skal du prøve at få ham til at slippe den inden han sover helt. Det vil sige lige der, hvor han slipper, smiler til dig, måske pludrer lidt, triller om på siden og falder i søvn ... Så han altså lærer at falde i søvn uden at have flasken i munden. Og nej - han behøver ikke nødvendigvis bøvse. Behovet for at bøvse nedsættes i takt med at han bliver ældre og med den alder han har nu, bliver det mindre og mindre nødvendigt.

At du har lettere ved at putte end far hænger netop sammen med den udvikling han går igennem lige nu, hvor han skelner mere og mere tydeligt mellem, hvor han er, hvem der holder ham, om I er hjemme eller ude osv. Far kan naturligvis stadig putte ham, men det er vigtigt at far også gør alt andet. Jo mere far giver ham bad, giver ham mælk, skifter ham, leger med ham osv. Jo lettere vil far naturligt også have ved at putte ham.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeres dreng kan naturligvis godt lære at sove i egen seng og det er her en god idé at han puttes i sengen, før han falder helt i søvn. Det er vigtigt at han lige når at registrere at han lægges i sengen.

Det kan være en idé at svøbe ham. Det kan være i dynen eller I kan evt. også bruge en voksipose eller anden form for sovepose - sleebee, drømmepose, duniduo og hvad de nu alle sammen hedder :)

Start med at sidde med ham, berolige ham, betrygge og lulle ham til ro - han er svøbt imens han får sin flaske og ligger hos dig. Han skal ikke lægges vågen i sin seng, for så vil han naturligt ikke sove der - med mindre du f.eks. giver ham flasken direkte i sengen ... men han skal lægges lige der, hvor han misser med øjnene og registrerer at han lægges der, men stadig kan sove videre med dine hænder og beroligende ord.

Når du vil lægge ham fra dig, så se på ham, se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning. Læg ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt, han misser med øjnene, de kører rundt i hovedet, han har tydeligt svært ved at fokusere og ligger mellem at være vågen og lige ved at overgive sig til søvnen. Lige præcis her, hvor han er vågne nok til at registrere at du flytter ham og træt nok til at sove videre, lige her putter du ham stille og roligt fra din favn ned i egen seng.

Bliv lidt hos ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hold ham i hånden, hold hans hænder ind til kroppen, så du hjælper ham med at finde fysisk ro - hvad du nu fornemmer at han har det bedst med.

Jeg vil anbefale at I læser to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad" :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce