Svar: Natte og dagssøvn
Kære Linda
Tak for dit brev :)
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at forsøge med lure i barnevognen - også når jeres datter er i vuggestue. Det må kunne lade sig gøre, så de kan få hende til at sove når hun er der. Det er synd for hende, hvis hun næsten ikke sover i vuggestuen og falder omkuld efter kl 15 - den lille trætte pige ...
Jeg vil formode at rigtig mange af de andre børn sover formiddagslur omkring kl 9 og middagslur omkring kl 12.30 - og det passer umiddelbart fint med at jeres datter også kan blive puttet der, de kunne evt. starte med at putte hende og lade hende sidde og kikke på at de andre børn puttes. På den måde kan hun spejle sig i dem og hun vil få muligheden for at sove på det tidspunkt, hvor hun normalt sover hjemme. Hvis de skønner at hun ikke er parat til at sove kl 8.30-9, så må de putte hende til en lidt længere lur, når hun puttes til middag. Det kan godt være at hun vågner lidt op, men hvis hun ikke vækker de andre, så må hun godt ligge og kikke og få muligheden for at falde i søvn igen.
Det er vigtigt at I hjemme forsøger at holde fast i så ens en rytme som muligt, så hun kommer op til samme tid, sover til fast tid, puttes om aftenen til fast tid. Jo mere ens rytme hun har hjemme, jo mere ens rytme, vil hun naturligt også have i vuggestuen og jo mere hverdagen ligner hinanden og jo mere ens rytmen er, jo lettere vil hun have ved at sove og overgive sig til søvnen, når hun puttes.
Nu ved jeg ikke hvordan I arbejder, men måske har en af jer mulighed for at aflevere hende senere, så hun får sin første lur på vej til vuggestue, kommer op kl 9 og så er mere parat til at blive puttet af dem kl 12.30. Lige nu lyder det nemlig som om at hun har brug for at få begge lure og at formiddagsluren faktisk hjælper hende til bedre også at sove middagslur ....
Det er en god idé at se på klokken og ikke kun se på hende, når hun skal puttes. Det er altså vigtigt at give hende chancen for at sove, selvom hun måske ikke viser træthedstegn - måske viser hun først træthedstegn, når hun er blevet overtræt og er derfor ekstra svær at få til at ...
... sove ... bare en tanke. Og igen fordi jeg synes det er vigtigt at hun får mulighed for at få en morgenlur/formiddagslur i vuggestuen.
Så vidt jeg kan se af tidligere breve du har sendt, så har hun tidligere sovet længere lur i vuggestuen. I starten sov hun op til 2 timer om formiddagen. Det kunne være interessant at tænke tilbage og vurdere, om der er sket nogle ændringer i hverdagen, puttetidspunkter, aktiviteter, rutiner eller andet, som har gjort, at hun pludselig ikke kunne sove, men ændrede søvnvaner ...? Prøv at tale med pædagogerne om, hvorvidt de har gjort noget andet, eller har oplevet ændringen. Det kan også være at I har ændret på nogle ting derhjemme. Det lyder som om at I har brug for at sætte jer ned og få lavet nogle aftaler med pædagogerne om, hvordan jeres datter kan komme til at sove godt igen og det går bedst med dialog og samarbejde ..:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Måske er hun blevet vækket af sin formiddagslur, - fået afkortet for meget af luren på en gang og er derfor kommet ind i en rytme, hvor hendes søvn afbrydes og hun vågner op, når hun skal skifte søvnstadie - og derfor ikke sover så længe, som hun har behov for. Hvis det er tilfældet, så er det vigtigt at hun lige nu får lov til at sove, det hun viser behov for. Det vil sige at hun lige nu gerne må sove en længere formiddagslur, hvis det viser sig at det er der, hun sover bedst og længst. Igen er det vigtigt at I samarbejder med vuggestuen omkring hendes søvn og rytme, så hun får den søvn hun samlet har behov for :)
Sutten om natten er det rigtig godt at komme væk fra og det lyder som om at I er på vej nu. Prøv at vænne hende til selv at finde sutten og selv komme den i munden, så det ikke er jer der yder denne service om natten ... Øv det også om dagen, for når hun kan om dagen, er det lettere at lære hende det om natten. Sæt evt. sutten på en klud, så kan den være lettere at finde. Kom lidt ekstra sutter i sengen og hjælp hende med at føre hånden rundt og lede efter den, når hun har brug for den, så hun om natten bliver mere og mere selvhjulpen :)
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.