Brev:
Store søvnproblemer med gråd
Til Helen.
Jeg skriver fordi vi(min kæreste og jeg), længe har været meget frustreret over vores drengs sovevaner og gråd. Vi har ikke anet hvad vi skulle gøre, da vi mener vi har prøvet alt...
Lidt baggrundsviden: Vi har en søn på 6 mdr (fra 10.7.12), Han er født på terminsdatoen, han vejede 3780 gr og var 52 cm lang. Han vejer nu ca 8,5 kg og er 73-74 lang. Han er mere eller mindre blevet ammet fuldt ud (Vi har dog i perioder suppleret med en flaske mme om aftenen, da jeg ind i mellem ikke har haft så meget mælk). Da han var 4 mdr begyndte vi stille og roligt på skemad, han fik bare smagsprøver, så ammede stadig efter. Han fik nr 2 måltid (mos til aften), ca da han var 5 måneder( og med samme fremgangsmåde som v. første målid). Nu her da han blev 6 mdr, er vi startet på lidt morgenmad (havregrød).
Han har altid grædt meget, og været ekstrem urolig - Han cykler (hurtigt) med benene og samtidig rammer fødderne hinanden, så man skulle tænke det gør ondt (han græder dog ikke af det)....Hans arme kører i takt med benene frem og tilbage. Det virker næsten til at han har fået noget meget opkvikkende. Vi har aldrig fået ham til rigtig at bruge sut, trods vi stadig prøver. Han tager den nogle gange når han er i godt humør, men mest for at bide i den og lege med den, men når han er sur spytter han den ud og bliver gal hvis man prøver at give ham den igen.
Da han var helt lille, mistænkte vi kolik, men fik det aldrig konstateret trods talrige lægebesøg. Vi startede derfor til kiropraktor, og var der ca 11 gange (fordi han kiggede ind i mit lår, da han var på vej ud, så jordemoderen måtte vende ham, så han har måske fået vred i ryggen). Holdt dog pauser fra kiropraktor ind i mellem, da det kun havde lidt effekt. Vi var så til zoneterapeut, og kranio-sakral terapeut i mellem også.. Uden effekt også. Der har været korte periode i løbet af de 6 mdr, hvor det har gået rigtig godt (dog aldrig med at sove, men han grad ik så meget).
Han havde en periode da han var 5-9 uger, hvor han sov som en drøm, altså ca 5-7 timer i træk om natten. Det er dog for længst pasé. Han vågner ca hver 1½- 2 time, vi er heldige hvis der går 3 timer. Ydermere er han afsindig svær at få til at sove om dagen, hvis han ikke er i bevægelse eller udenfor. Vi måtte for 2 mdr siden investere i en slyngevugge, da det gør det nemmere at få ham til at sove. Den er nu ved at være for lille, så vi øver tremmesengen, men det er et rent mareridt. Det tager over en time at få ham til at sove. Han skriger som et pint dyr, og han kan slet ikke koble fra. Jeg måtte i dag, holde hans hænder med den ene hånd og hans ben med den anden hånd( føles virkelig som et overgreb;(), ellers faldt han aldrig til ro. Hovedet kørte dog stadig fra side til side. Til sidst kunne hans lille krop ikke mere og han faldt i søvn, lå musestille, så tænkte han tog en god lur, men han vågnede efter 40 min, og virkede total frisk, cyklede forfra med arme og ben.
Han har altid været dygtig motorisk, han er absolut ikke doven, Han lyder altid forpustet fordi der er så meget knald på. Han kan sidde, men ikke selv rejse sig fra vandret, medmindre man holder igen på hans ben. Han bliver stiktosset fordi han kun når halvvejs op. Det eneste han ikke er glad for, er at ligge på maven, han vender sig lynhurtigt om på ryggen. Det undrer os, nu hvor han elsker at bruge sin krop?
Vi ...
... har læst side op og side ned, og taget mange råd til os, har skabt rutiner (sover og spiser nogenlunde på samme tidspunkter på dagen, synger samme sang når han skal sove, prøver at give ham en sovebamse - han er dog ligeglad med den), vi har fra han blev født af, sørget for at få ro i hans hverdag, så han ikke forvirres af for mange mennesker og steder... Men ingenting hjælper. Det virker lidt modsat, som om vi har gjort det FOR autistisk. Vi kan ikke rigtig følge nogens råd, for vores dreng er modsat. Han sover heller ikke godt om natten, fordi dagen har været god eller omvendt. Jeg har meldt mig ud af min mødregr, både fordi det var for hårdt at se de andre 5 mødre "klare det så let", deres børn, faldt bare i søvn når de var trætte. Jeg måtte forlade gruppen når vi havde været sammen et par timer, for han kunnne ikke sove indenfor. Og så mødtes vi på tidspunkter hvor min søn han sov... Og det er jo fordi jeg har fulgt rådet om at lave rutiner (men tænker, at de andre kan da ikke have været så heldige, at deres barn er vågnet lige inden vi skulle mødes??) Men synes det er meget firkantet, for min kæreste og jeg planlægger ALT. Mange andre jeg kender med børn, har børn der bare sover når de lyster, og hvor de lyster, der er ikke den store planlægning, og alligevel kører det bare.
Jeg ved godt man ikke skal sammenligne, men tænker altid: HVAD GØR VI GALT? Vi har prøvet alt: babymassage for at få ham til at falde til ro, givet ham bad inden sengetid, jeg lavede i lange perioder min kost om fordi jeg tænkte min mælk måske kunne være grund til, at han var så ked af det (drak soyamælk, i stedet for komælk. Spiste ikke for meget løg. Drak ikke for meget kaffe etc etc), Vi har sat senge himmel op på hans tremmseng, for at skærme ham af. Ingenting hjlælper, og det er rigtig ærgeligt, at vi tit tænker OVERLEVELSE. F.eks hvis man ligger ham på sit legetæppe, går der ca 5-10 min, nogle gange kortere, så stikker han i hyl. Han skal underholdes hele tiden, og det er jo umuligt når man samtidig er i mega underskud af søvn. Man har ikke 5 minutters ro. Så aftenen går mest med man tænker, om det ikke snart kan blive sengetid, for det er ikke hyggeligt når man har en sur baby..
Vi har hørt begrebet high need babies... Og har i sidste desperate forsøg prøvet en ny zoneterapeut, men da hun havde været hos os i 10 min, sagde hun, at han lå udover hendes formåen. Hun mente ikke hun kunne hjælpe os, da han var for urolig (og stærk). Hun henviste dog til en der havde med ADHD børn og børn med særlige behov at gøre (Det var ret provokerende at en der havde set på ham i 10 min, melder sådan ud (men det er hvad det er )..... Men er der ikke noget man kan gøre??. Vi vil gerne have en roligere baby, der sover bedre og er lidt gladere:)
Det skal lige siges, at han fik sin første tand d. 3 januar, og var(mere) ked af det i dagene op til, og også efter.
Yderligere mistænker vi måske, at han har ondt i ørerne (da han tager sig i og omkring ørerne), han har dog altid hue på udenfor, så vi ved ikke rigtig......
Det var en ordenlig smøre med en masse oplysninger, men vi håber der er et eller andet vi har overset? Er der et sted vi kan henvende os (Egen læge er ikke en option, han siger hver gang: Han er sund og rask)
Mange hilsner
os alle tre
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.