Svar: Kun far dur

---

Hej med dig

Det er rigtig rigtig svært at være den forældre, der ikke foretrækkes. Det kommer meget let til at føles personligt og naturligvis bliver du rigtigt ked af det. Det er meget hårdt, at føle sig afvist og naturligvis er det noget I skal arbejde på at ændre.

Der er dog ingen tvivl om at jeres drenge godt kan mærke, at det gør noget ved dig, når de afviser dig, når de direkte siger at far skal eller at de hellere kan lide deres far. Og netop din reaktion er også værd at udforske.

Jeres drenge er begge, på trods af deres aldersforskel, rigtig godt igang med at finde ud af hvem de selv er og hvordan de kan påvirke andre. De er igang med at udvikle social intelligens. Social intelligens har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære, hvordan man opfører sig sammen med andre mennesker. Hvordan man lytter, hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både i negativ og positiv retning osv. Man kan godt lære børn visse sociale færdigheder som at gå hen og spørge om nogen vil lege, eller at sige undskyld, når man kommer til at gøre noget som er forkert. Men social intelligens er mere end dette.

Jeres drenge er igang med at finde ud af og lære, hvordan de fungerer blandt andre, og det gør de netop ved at studere, hvordan du reagerer, når de afviser dig, når de løber væk, når du prøver at hente dem - og de undersøger også hvordan far reagerer og det spil der foregår imellem jer.

Det er meget vigtigt at I forældre fremstår som en enhed, det er meget vigtigt at de ikke mærker at de kan splitte jer eller spille jer ud mod hinanden. Og det er vigtigt at I bakker hinanden op. Derfor er det vigtigt at I forældre sætter ...

---

---

... jer ned og laver nogle aftaler om, hvordan det fungerer og at I så melder klart ud. Det er vigtigt at I f.eks. som I allerede har gjort - skiftes til at putte hver anden aften, så I begge pytter, for sådan er reglen. Men det er vigtigt at I når I gør dette og bakker op og især at far bakker op, så de hører at han synes du kan ligeså godt som dig. Det er ikke fordi han skal i stalden eller andet - det er fordi du er ligeså god til det og fordi du ligeså gerne vil. Far kan f.eks. godt sige "I dag er det mor der sørger for morgenmad og far der smører madpakkerne", ligesom du kan sige "jeg ved godt I hellere vil have far, men nu er det mig og jeg vil rigtig gerne". Så I melder klart ud.

Det er også vigtigt at drengene ser at I forældre er glade for hinanden og vil hinanden, så de på den måde tydeligt fornemmer at I holder sammen. De kan ikke splitte jer - der er et særligt bånd mellem mor og far. I skal derfor tillader jer selv at kysse, kramme, holde i hånd osv. når de er der, også selvom de måske ikke vil have det og protesterer - så kan de være med og I kan alle tage en stor krammer.

---

---

---

Det er vigtigt at du ikke lader dig afvise, men at du nogle gange gør det modsatte - hvis du afvises, de løber væk, så løb efter, tag fat i dem, kild dem "din bølle - skal du være fræk, jeg kiiiiiilder de frække børn" eller lignende, så de ikke mærker at de kan afvise dig. Hun trækker dig ikke, tværtimod. Du bliver faktisk mere intens i din kontakt :)

I kan lave regler om at I skifter plads hver dag, så ingen har faste pladser og nogle gange er det mor der skal sidde ved siden af far ...

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---