Svar: Overdrevet kræsen - hjælp!
Kære Charlotte
Tak for dit brev :)
Rigtig mange børn vil i jeres datters alder spise meget selektivt og vælge mange madvarer fra. Det er rigtig vigtigt at I stadig sørger for en hyggelig stemning ved bordet, så det at spise forbindes med noget rart og at I derfor ikke tvinger hende til at smage eller spise op.
I skal naturligvis være opmærksomme på om det at hun ikke spiser har en særlig årsag. Nogle børn spiser ikke, hvis de er stressede, er bekymrede eller kede af det, hvis de af en eller anden grund har det svært. Det at barnet ikke spiser kan godt være udtryk for, at der er noget andet galt ...
I kan godt med den alder hun har tale med hende om vigtigheden i at spise. Hvorfor vi skal indtage mad, hvad der er sund og ikke sundt, hvordan kroppen trives bedst og hvordan man får energi til at lege hele dagen. Du kan læse bøger for hende om disse emner.
Det vil også være en rigtig god idé at hun bliver inddraget i madlavningen og at hun er med til at bestemme hvad I skal have at spise og hvad I laver. Hun kan sagtens være med til at lave mad og det at være med i processen giver hende både en idé om hvad mad er og hvordan det bliver til, hun får en fornemmelse for, hvad det betyder at andre spiser den mad man laver og samtidig giver det også ofte større appetit, hvis man er med undervejs i tilberedningen. Jo mere du kan inddrage hende, jo bedre er det.
Det er vigtigt at anerkende, når hun er sulten. Hvis hun giver udtryk for at være sulten, så skal hun tilbydes mad. I skal derfor ikke sige "du må lige vente lidt, vi skal spise om 20 minutter" for når der så er gået 20 minutter, ja så er hun ikke længere sulten. Derfor er det vigtigt at du lytter til hende og giver hende mad, når hun beder om mad.
Det er vigtigt at du ikke lyver for hende. Du skal ikke sige at maden er noget andet end det er "det er ikke fisk, det er ...
... kylling". Det vil gøre at hun næste gang tvivler på det du siger og ikke har tillid til dig.
Det er vigtigt at hun ikke tilbydes saft, kager og andre usunde sager. Det tager pladsen op for den sunde og mere sufficiente mad, hæver blodsukkeret og fjerner sultfornemmelsen. Det er vigtigt at hun drikker vand og at hun tilbydes sunde mellemmåltider. Du kan f.eks. lave en råkost med revet gulerod, æble og lidt rosiner, hvis hun trænger til lidt sødt om eftermiddagen. Og har hun spist gulerødder der, så
Du kan også lave smoothies, hvor du mixer grøntsager og frugt, så du på den måde får lidt ekstra grønt i hende. En slags "drik dine grøntsager". Det der er vigtigt med smoothies er at hun ikke drikker det over længere tid, da det ikke er godt for tænderne, men at hun tilbydes et lille glas, som mellemmåltid.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun må godt få mad inden hun skal i seng og tilbuddet skal her være sundt. Det kan være rester fra aftensmaden, en frikadelle der gnaves med et stykke rugbrød eller lidt kold pasta. Det kan også være en portion havregryn eller en grovbolle eller en banan.
Med hensyn til når hun er nogen steder, så må hun spise den mad de serverer og hvis ikke hun vil det, så må hun sidde ikke og spise noget - det lærer hun jo også noget af .. Men I skal være meget opmærksomme på ikke at kalde hende kræsen og ikke omtale hende som kræsen overfor de andre forældre. Det kan hurtigt blive en undskyldning "C er lidt kræsen, så det er svært med maden" eller lignende. Hvis du gør det, så bliver hun hurtigt sat i en rolle som hende der ikke spiser, hende der er kræsen og som har det svært med maden - og så bliver hun holdt fast i den rolle. Så vil der netop være risiko for at hun spiser mindre, når hun er ude, for det er jo sådan hun er, eller forventes at være "jeg er den der er kræsen" ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.