Svar: Græder ved farvel i vuggestue
Kære Helene
Tak for dit brev :)
Mange børn vil i periode have svært ved at blive afleveret og de kan også i perioder have svært ved at blive hentet. De har svært ved at skifte situation.
Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.
Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet - og hos jer, er det altså lige nu svært at møde ind i institutionen.
Det bedste du kan gøre er at tage det så roligt som muligt. Din datter spejler sig i dig og hun fornemmer tydeligt hvis du har svært ved at aflevere hende. Jo mere roligt og naturligt du tager det, jo mere du signalerer at det er super og hun får en skøn da, jo lettere vil hun have ved at lade sig overgive til institutionen. Det er vigtigt at du kan rumme hendes følelser, hendes gråd og frustration. Det betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det, at du ikke forsøger at lave det om og at du ikke tager det personligt. Det er vigtigt at du viser hende, at du forstår det - men altså i en balance mellem at anerkende hendes følelser og også give hende det skub, der er nødvendigt, for at hun kan komme ...
... videre og igang med dagen. Det er altså vigtigt at du signalerer "det kommer til at gå super fint" og ikke signalerer "det er også svært". Håber du forstår hvad jeg mener.
Du skal prøve at vurdere, hvor hurtigt du skal gå. Nogle gange hjælper det at aflevere meget hurtigt, nærmest i favnen på en pædagog, der så tager over. Andre gange hjælper det at blive lidt i institutionen, være der imens overtøjet hænges på knagen, hjemmeskoene kommer på, madpakken lægges i køleskab og hun kommer igang med en leg. Nogle gange kan løsningen være at aflevere hende så tidligt, at hun spiser morgenmad i institutionen, fordi hun så har noget at tage sig til, når hun kommer. Hun kan sætte sig ved bordet, pædagogen hælder havregrynene op og hun er med det samme igang - hvis hun kommer sent, og flere børn er igang med at lege, så kan det nogle gange være sværere at finde ud af hvad man skal og det kan gøre at afleveringen og det at sige farvel til dig bliver sværere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange hjælper det også at dele "farvel" op i to omgange, så du ret hurtigt siger farvel inde i institutionen, men hvor hun så stiller sig i et vindue og du går så udenfor og om til ruden og vinker farvel, hvorefter du så går.
Du kan overveje om du skal aflevere hende eller lillesøster først. Det lyder som om at de dage, hvor samme pædagog, som begge piger er glade for, er der, fungerer det godt at aflevere dem samtidig hos hende - og du skal naturligvis benytte dig af dette. Men de dage, hvor det ikke kan lade sig gøre, må du prøve at vurdere, hvordan rytmen vil være bedst.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...