Brev:
Kæmper med lure om dagen
Hej Helen,
Tusind tak for dine råd:-) Stor hjælp, så tak!
Det har hjulpet rigtig meget at gå om dagen. Og nattesøvnen er også bedre..
Vi kæmper dog rigtig meget med hendes lure om dagen nu.
Hun falder om på et øjeblik i hendes vogn nu. De dage, hvor jeg virkelig har brug for lidt "alene-mor-tid", kan jeg tage hende i bæreselen og hun falder i søvn dér. Herefter kan jeg så liste hende ud og lægge hende herhjemme i sin seng..
Nu er det sådan, at jeg har et brændende ønske om, at jeg ikke behøver at gå med hende om dagen.. hverken vogn eller bæresele, for det er hårdt og uholdbart i længden, synes jeg.
Hun falder ok i søvn om aften. Hun får sin flaske og er stadig vågen, men jeg kan lægge hende i sin seng og så med lidt aeen eller blidt vuggen på ryggen/lænden, falder hun selv i søvn. Det går også ok om natten, hvis hun vågner. Nogle dage tager det op til 1,5 time, men det lykkes uden de større protester. Hun får stadig sin flaske ml. 00.00-01.00 om natten.
Jeg han nu forsøgt i en mdr, at gøre det samme om dagen, som om aftenen og natten - men uden held!
Flaske om formiddagen og samme forløb, som om aftenen, men uden held. Eftermiddag er uden flaske og endnu mere kaos...hun nægter simpelthen at sove i sin seng eller med mig, eller hvad jeg end har prøvet. Efter lange og mange forsøg, ender det med, at jeg må ud med vognen eller bæreselen.. Ellers er resten af dagen - og natten ødelagt! Men det er jo ikke holdbart, synes jeg.
Da vi bor i Malmö, skal hun først i institution, når hun er et år, så vi har stadig tid, men for mig, har jeg snart behov for at det ændre sig, kan jeg mærke...
Har du nogle ideer ...
... til hvad jeg kan gøre eller nogle værktøjer?
Jeg troede, at dét at man ikke lod hende falde i søvn med flasken, ville gøre, at jeg kunne gøre det samme om dagen, men efter 1 mdr, er der stadig ingen ændring? Aftenen er fin, skal det igen siges.
Jeg ved, at der sker meget med udviklingen nu, og hun vågner og græder og spjætter rundt om natten i sin seng. Hun famler efter mig og jeg har nu haft hende ved siden af vores seng, så jeg kan ae hende lidt, når hun behøver det. Hun har engang imellem også lange opvågninger om natten (1,5-2 timer), men det er meget normalt, kan jeg læse mig til.
Jeg forstår at der er tale om alder, udvikling og seperationsfase, men forstår bare ikke, at hun har så svært ved det om dagen...
Hun har altid ild i rumpen og meget meget nysgerrig. Humøret fejler ikke noget og hun spiser og er meget motorisk. Mind mand kalder hende "radioaktiv", fordi der er så meget gang i hende...
Jeg kan sagtens læse hendes træthedstegn om dagen og om natten, men har brug for ideer eller input, så jeg ikke skal ud med hende 2 gange om dagen...
Jeg har lige et andet spørgsmål mht. mad. Hun får de 3 flasker, som du skrev. Spiser ellers godt, men vil allerhelst selv og det får hun også lov til. Det tager tid, men det går godt. Dét, at hun smider maden på gulvet og ligessom "fejer" den frem og tilbage på bordet - betyder det noget? Og er det noget man skal reagere på eller med tiden "opdrage" på, når hun forstår lidt mere, eller er det bare en periode?
Håber du har nogle råd mht. hendes lure om dagen, for er ved at være lidt træt i benene og ryggen;-/
Tak for en rigtig god brevkasse!
Hilsen
Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.