Annonce

Annonce

Svar: Søvnen driller igen


23. januar 2013

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Alma

Tak for dit brev :)

Rigtig mange forældre oplever søvnproblemer med deres børn i 13-14 måneders alderen. man kan sammenligne det lidt med den periode, som ofte også opleves meget uroligt i 8-10 måneders alderen - det sker igen nu.

Tidligere hang det sammen med øget udvikling, at jeres datter begyndte at kravle, rejse sig ved tingene, opfatte verden på en ny måde - og det gør det stadig. Nu handler det dog om at hun begynder at gå og øver sig i at være mere og mere adskilt fra jer. Og hun er stadig så lille at hun ikke ved, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun forstår ikke hvor I går hen, når I går ud af værelset. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer - hun mærker "bare" at I går og så føler hun sig forladt og alene.

Nogle gange kan det være en idé at øve lidt adskillelse i løbet af dagen, f.eks. lege gemmeleg, hvor I skiftes til at gemme jer og finde hinanden sammen med hende. På den måde kan hun stille og roligt lære, at I ikke er forsvundet selvom I er ude af syne, hun kan også lære at lytte, lægge mærke til lyde og på den måde få en fornemmelse for at hun ikke er alene.

I skal dog være opmærksomme på at hvis hun samtidig er i dagpleje eller i vuggestue, så oplever hun jo at være væk fra jer i løbet af dagen og vil naturligt derfor have ekstra meget behov for jer, når I er sammen. Den øgede adskillelse om dagen gør altså at hun naturligt søger jer ekstra meget om aftenen og natten. Jeg plejer at sige at hun skal have sit mor eller far depot fyldt godt op, så hun har noget at tære af, når hun om dagen skal være uden jer ...

Det kan være en god idé at se lidt på dagens rytme - altså tidspunkter for hvornår hun vågner, er aktiv, spiser, leger, sover. Jo mere ensartet rytme I har jo lettere vil det være at finde det rigtige puttetidspunkt om aftenen og dermed sikre at putningen ikke trækker ud.

Måske skal hun puttes lidt senere end hun bliver lige nu. Det kan f.eks. være en god idé at indføre et aftenbad og en godnatgrød inden putning, derefter amning og så i seng. Badet bør ligge 1-1½ time før hun puttes, ellers vil det have modsatte effekt og i stedet kvikke hende op. Det kan være svært at ramme det rigtige tidspunkt, for både aftensmad, bad, godnatgrød og putning - jeg ved det godt ... Men I kan f.eks. spise aftensmad kl 18, komme hende i bad kl 18.30, tilbyde hende godnatgrød kl 19.30, putte hende med en amning ca. kl 20 og se om hun så falder lettere til ro.

Det vil også vær en idé at indføre en puttebamse, putteklud eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder bevidst at tage en sådan til sig, så det er tidspunktet nu. Fordelen er at hun selv kan styre behovet for bamse og klud, det kan hun ikke på samme måde med jer og bamsen følger hene hele tiden, også når hun skal sove ude. Hun kan trøste sig med den, nulre og nusse næsen, holde den osv. når hun har brug for det og den vil være en god substitut for jer - både om aftenen og også om dagen.

Sutterne skal hun lære at finde selv, så det ikke er jer, der giver hende sutten i munden om natten. Hvis I vil give hende den, så giv hende den i ...


Annonce

... hånden og lad hende selv tage den i munden. I kan ev.t koble sutten til bamsen eller kluden, så kan den være lettere at finde og bamse/klud bliver naturligt en del af hendes ritual.

I kan begynde at læse lidt godnathistorie for hende nu. Det vil være rigtig fint at læse lidt op af en bog, sidde hos hende, holde hende i hånden og hjælpe hende til fysisk ro og på den måde hjælpe hende til at finde ud af at det er sovetid nu - og det er her rigtig godt, hvis hun kan lære at falde i søvn i sin seng. Hos jer ligger der naturligt en ekstra udfordring i at hun falder i søvn et sted, flyttes til egen seng, vågner op og registrerer at hun ligger et andet sted end hun faldt i søvn - det gør hende utryg og kan gøre at hun søger jer ekstra meget.

Hvis hun hopper rundt i sin seng, leger og har en fest, - og i øvrigt er træt og parat til at sove og ikke puttet for tidligt eller for sent, så kan det være en mulighed at gå kortvarigt fra hende. Ikke for at hun skal græde og blive ked af det, hun skal ikke opleve det at komme i seng som noget ubehageligt og der skal ikke være tale om at hun græder sig i søvn. Men for at signalere til hende, at det er sovetid og ikke legetid nu. Ved at gå kortvarigt fra hende, kan I vise hende at I ikke vil lege.

Og ja, det er her, at man kun går i 3 minutter af gangen og tiden skal ikke forlænges. Det er vigtigt at gå tilbage selvom hun ikke græder eller protesterer, for det er vigtigt netop at vise hende, at hun ikke er ladt alene. Det handler således ikke om at hun skal græde, men om at vise hende at hun trygt og roligt kan sove, fordi I er der hele tiden og kommer ind til hende hele tiden. Hun ved som sagt ikke, hvor I er, når hun ikke kan se jer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis hun græder ulykkeligt, rejse sig, strækker armene op mod jer og tydeligt signalerer "tag mig op", "gå ikke fra mig", så skal I naturligvis være der og ikke forlade hende. Så kan det være nødvendigt at sidde med hende lidt og når der atter er ro på, så putte hende tilbage i seng, betrygge og berolige. Det kan også være en idé at holde hænderne på hende og hjælpe hende til fysisk ro i sengen, hvis hun er overtræt og lige mangler fornemmelsen af fysisk tryghed for at overgive sig til søvnen.

Ofte vil det være sådan at I måske skal gå frem og tilbage et par gange, så hun forstår at det er sovetid og derefter vil hun så have brug for jeres hjælp til at finde ro og falde i søvn. Her skal I så være hos hende og give hende den nærhed hun har behov for, for at kunne overgive sig til søvnen.

Du må også meget gerne amme hende til hun næsten sover - aftenbad, godnatgrød og derefter amning giver en god ro og det er helt okay at amme inden putning. Prøv dog at få hende over i egen seng lige før hun sover helt, så hun registrerer at hun ligger i sin seng og ved at det er der hun skal sove. Amme, slippe brystet, hun smiler til dig, du putter hende nænsomt og kærligt i seng, holder dine hænder hos hende, giver hende kluden, bamsen osv. og hun falder i søvn netop fordi du er der og hun mærker at du er der.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej og giver lidt idé om, hvad der sker med jeres datter lige nu :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce