Annonce

Annonce

Svar: Tandbørstning og skæren tænder


24. januar 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Malene

Tak for dit brev :)

Mange børn skærer tænder - de gør det ofte både når de sover og når de er vågne. Det kan lyde helt forfærdeligt - men det generer mere jer, end det generer jeres datter.

For de fleste børn går det over af sig selv og er en dårlig vane, de har fået i en periode. Ofte i forbindelse med at de får flere tænder og finder ud af at de kan bruge deres tænder og lave lyd med tænderne.

Det er dog en rigtig god idé at aflede hende. For hvis hun gør det rigtig meget, så kan hun naturligt slide unødigt på sine tænder og det er der jo ikke grund til. I kan aflede hende ved at give hende noget at drikke eller ved at give hende noget at gumle på og bide i. Det kan være en gulerod, et stykke agurk, peberfrugt, en rugbrødsbjælke, et stykke knækbrød eller lignende. Det må godt være noget, som kræver at hun bruger sin tænder og tyggemuskler lidt, så hun kommer væk fra at skære tænder. Hvis hun bruger sut, kan I også give hende sutten og hun kan gumle lidt i den. Det er således en god idé at aflede i stedet for at sige nej, ryste på hovedet eller andet, som kan gøre at det bliver ekstra interessant - hun skal helt glemme det og ikke blive ekstra fokuseret på det ...:)

Med hensyn til tandbørstning, så er det vigtigt at hun får børstet tænder to gange dagligt og I bør bruge tandpasta. Og om man skal tvinge barnet eller ej - jeg tror der er ligeså mange svar på dette, som der er fagpersoner og forældre. Nogle mener at tænderne er vigtigere end alt andet og hvis det kræver at man holder barnet og tvinger tandbørstningen igennem, så må det være sådan for barnet bliver jo glad bagefter. Andre mener at tænderne må børstes sporadisk, så barnet ikke får en dårlig oplevelse med tandbørstning og tilsidst fuldstændig nægter og det ...


Annonce

... ender med at man så yder et overgreb på barnet hver gang ...

Mit udgangspunkt er egentlig at sætte mig ind i barnets situation og jeg tænker "hvordan kan vi gøre det her, så det bliver okay for barnet?" For tænderne skal jo børstes, det ved vi alle, men så vidt muligt via et samarbejde og ikke en magtkamp.

Ofte kan man bryde situationen ved at børste tænderne et andet sted. I stedet for at det foregår på badeværelset, så kan det foregå imens barnet ligger på puslepuden, i sofaen, sidder på køkkenbordet eller hvad I nu synes.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg synes det er vigtigt at hun bliver så tryg og fortrolig med tandbørstningen som muligt og derfor er det ofte vigtigt at gøre det så kort som muligt til at starte med. Lige nu er hun så lille at hun naturligt ikke ved at tænderne skal børstes og når hun lukker munden og bider sammen om tandbørsten så sker det både som refleks og også som leg og derfor får I ikke noget ud af at presse tandbørsten ind i munden på hende. I stedet må I prøve at få hende til at åbne munden og lade hende spejle sig i jer og hele tiden sørge for at hun er tryg ved situationen. Det at få børstet tænder skal ikke forbindes med noget ubehageligt, det skal være hyggeligt.

At bruge tandpasta er godt for tænderne men har også den effekt, at det smager af noget og det vil hun måske kunne lide. Man kan normalt bruge almindelige voksentandpasta til børn, men man kan også købe en speciel børnetandpasta og nogle børn kan bedre lide smagen af disse og synes også det er sjovere, hvis der er figurer på tuben eller hvis de kan holde tuben med tandpasta i hånden imens. Vælg en tandpasta med et fluorindhold på mellem 1000-1500 ppm og brug kun en mængde der svarer til hendes lillefingernegl.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce