Svar: Bange for bad
Kære mor og far
Tak for jeres brev :) Dejligt at høre fra jer igen:)
Det er rigtigt at børn i forskellige aldre kan blive bange for forskellige ting og at der ofte er tale om en fase, de skal igennem, så hvis man tager det stille og roligt og ikke gør for stort et nummer ud af det, så går det ofte i sig selv igen.
Særlig problematisk er det dog med badet for det er jo trods alt begrænset, hvor længe han kan gå rundt uden at komme i bad og derfor er det en god idé at I prøver at finde ud af, hvorfor han pludselig ikke kan lide det.
Hos nogle børn opstår det, fordi de kommer til at tisse eller lave afføring i badet og det bliver de så kede af, at de ikke vil i bad mere. Her kan løsningen nogle gange være at lade barnet bade med badebukser på, så barnet på den måde føler sig mere sikker.
Nogle børn bliver kede af badet, fordi vi som forældre overskrider deres grænser. De skal f.eks. have vasket hår, oplever at få vand og sæbe i håret, måske i øjnene og de er ofte ikke medbestemmende om hvornår og hvordan det foregår. De bryder sig ikke om dette og vil derfor ikke i bad. Her kan løsningen være at man ikke vasker hår i badet de første mange gange, - og heller ikke gør håret vådt.
Nogle børn oplever at glide i badekarret og bliver bange, for at falde og er bange for at de skal slå sig, at det skal gøre ondt. Her kan en skridsikker måtte eller klistermærker der kan sættes i bunden af badekarret være en idé.
Generelt er det en god idé at forsøge at finde ud af, hvad barnet er bange for og så prøve at fjerne dette, så barnet igen bliver tryg. Og generelt må det også siges, at det er en rigtig god idé at introducere ham til badet i små etaper. Det kan f.eks. være at badekarret ...
... ikke fyldes med vand, men at der kun kommes få cm. vand i til at begynde med. Det kan være at han selv skal være med til at fylde vand i, det kan også være at I skal gøre det før han kommer ud på badeværelset, hvis han er f.eks. er bange for lyden af bruseren.
Det kan være en idé at lade ham selv vaske sig og selv styre hvor meget og hvor lidt. I kan bede ham vaske sig i ansigtet, på kroppen, vaske ørerne, tæerne osv. så han på den måde guides igennem sin krop men selv styrer processen og ikke føler at grænserne overskrides. En lille kop, kande eller lignende, som han kan hælde sig over med, kan også være en god idé.
Legeting, der kan hænges på på væggen, som et møllehjul eller lignende, der drejer rundt, når der kommer vand igennem kan være en god idé. Det kan være et krav at han kravler på i sit badekar, for at kunne lege med dette ...
Nogle gange kan et oppusteligt baby-bassin være lykken og erstatte badekarret i en periode ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange er skumbad, det der gør badet sjov. Masser af skum skjuler vandet, hvis det er vandet han ikke bryder sig om og skum kan formes og se sjovt ud.
Nogle gange er løsningen en tur i svømmehallen, hvor man skal bade før man kan gå i bassinet og hvor han kan se alle de andre børn og voksne gå i bad ... og andre gange kan det næsten gøre det værre - det må I prøve at vurdere.
Det kan være en god idé at gå i bad sammen med ham og især, hvis bedsteforældre eller andre har et stor badekar, som I kan være i sammen med ham og som I derfor kunne låne ...
Og ellers er det rigtig godt det I allerede gør, med at læse bøger om bad og forsøge at skabe en hyggelig og rar stemning :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.