Svar: Søvnrytme
Kære S
Tak for dit brev :)
Lad mig starte med at sige, at det lyder som om at du gør det rigtig godt. med den alder din dreng har, er du stadig nødt til at være meget fleksibel og det er helt normalt at hans rytme ændrer sig lidt dag for dag, så han nogle gange sover længere, andre dage kortere og også variere de tidspunkter han sover på.
Det kan være rart at det lange søvnstræk på 5 timer ligger om natten i stedet for om aftenen. Det kan således være rart, hvis han sover sin lange lur mellem f.eks. kl 23 og 04 i stedet for mellem kl 20 og 01 - fordi det naturligt er ekstra hårdt at blive vækket kort tid efter du selv er gået i seng. Nogle gange lykkes det at flytte på rytmen netop ved at amme eller give en flaske sen aften, - det der kaldes et drømmemåltid, som han spiser mere eller mindre i søvne ... og nogle gange så lykkes det ikke og du er her nødt til at forsøge dig lidt frem.
Det lyder ikke som om at din dreng mangler søvn og du skal ikke være urolig for om han får nok sammenhængende søvn. han sover formiddagslur på 1-2 timer, sover middagslur på 2 timer og han sover en god lang nattesøvn. Det er rigtig fint.
Du har ret i at det kan være en fordel, hvis han kan sove 3 lure, og hvor den 3 lur er en kortere ...
... lur - og hvis du fornemmer at det virker at vække ham efter 30-40 minutter, så må du gerne gøre det. Så længe han i øvrigt får den søvn han har behov for og det er for at hjælpe både dig og ham til en bedre rytme, så er det okay. De to andre lure i løbet af dagen, skal han dog have lov til at sove så længe han vil og kan. Du skal ikke vække ham af alle hans lure - kun den 3. lur, som lige nu nogle gange
Han lyder til at trives, I lyder til at trives jer to og lyder til så småt at finde en rytme og stille og roligt finde ud af det hele - det er rigtig dejligt :) I takt med at han bliver ældre, så vil hans søvn også ændre sig og når han begynder med skemad vil der naturligt også ske noget med rytmen - så på den måde arbejder tiden også for jer:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At han efter at have sovet 5 timer, får flaske og amning og derefter har svært ved at sove igen er normalt og det gør ikke noget at han ligger og pludrer lidt om natten. Du må forsøge at holde fast i at der er ro og dæmpet belysning og at natten ikke er til underholdning, putte med ham osv. og hjælpe ham til ro - og så naturligvis sikre at I får pludret godt om dagen i stedet :)
Det lyder som om at du gør en masse godt og at du "bare" skal blive ved :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.