Svar: Søvn!

---

Kære C

Tak for dit brev :) Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig, så må du selv prøve at vælge til og fra i forhold til, hvad du tænker du kan bruge :)

Det er vigtigt at I taler med lægen. Når du er bekymret for om noget er galt og du ikke føler, at det er som det skal være, så bør du få lægen til at undersøge jeres datter og det er en god idé at tage en snak med ham/hende, om jeres situation. Der kan jo være rigtig mange grunde til at børn ikke kan sove, de kan f.eks. have ondt og smerter kan jo sidde mange steder ...

Det er rigtig godt at I har fået hendes set af en ørelæge, - de kan nogle gange se nogle andre ting end den praktiserende læge kan. En øre næse hals læge vil f.eks. også kunne undersøge om jeres datter har problemer med hævede polypper og derfor svært ved at sove ... Har I talt med lægen om dette?

Du fortæller at lillepigen sover hos din mor et døgn om ugen - hvordan sover hun der? Er mønsteret det samme eller kan hun sove mere sammenhængende om natten? Kan din mor trøste hende eller er det ligeså svært for hende, som det er for din mand? Hvordan oplever din mor hende - oplever hun at hun er bange, drømmer, har ondt eller andet? Det er en god idé at drøfte nogle af disse ting, fordi det kan være med til at give et billede af hvad der mon foregår hos jer. Og hvis I ved, hvad der sker, så vil I naturligt også bedre kunne behandle det / finde en løsning.

Nogle børn har natteskræk og det kan de godt have i den alder jeres datter har nu. Natteskræk er ikke det samme som mareridt og grunden til at jeg overveje om det kan være det, jeres datter har, er at du fortæller at hun vågner med skrig 1-2 timer efter hun er faldet i søvn.

Natteskræk vil nemlig opstå først på natten og barnet vil ofte vågne med skrig. Når man kommer ind til barnet, så sidder det måske op i sengen, det kan virke svedende, det virker konfus og taler usammenhængende. Og når man prøver at berolige barnet, lægge det ned, trøste det - så stritter det imod og skubber en væk. Man kan ikke få lov til at give barnet fysisk kontakt og nærhed. Et barn der har mareridt, vil f.eks. gerne trøstes og holdes om ...

Natteskræk opstår under den dybeste søvn og derfor er barnet ikke vågen, når det sker, selvom barnet ser vågen ud - og derfor er udgangspunktet normalt at man ikke vækker barnet, men prøver at få det videre i søvnen. Bliver ...

---

---

... barnet vækket skal man være opmærksom på at bruge tid på at barnet igen bliver træt nok og parat nok til at sove. Nogle børn har så voldsomme anfald af natteskræk at de gør skade på sig selv og hvis det sker gentagende gange og næsten kommer som et fast mønster dagligt eller flere gange om ugen, så kan det være nødvendigt at handle - og det betyder at man skal vække barnet lige før man erfaringsmæssigt ved at anfaldet af natteskræk opstår. Det kan være ved at tage barnet op, give det lidt at drikke, snakke lidt beroligende med det og så prøve at få barnet til at sove videre igen derefter.

Det kan også spille ind hos jer, at hvis jeres datter falder i søvn i jeres favn eller tæt med jer - så vil hun naturligt søge jer og den fysiske kontakt hele natten igennem. Du skriver "Hun falder altid i søvn i sin egen seng - med mig ved siden af" - betyder det at du sover sammen med hende hele natten, eller går du fra hende, når hun sover og kommer så tilbage, når hun vågner? Det er vigtigt at hun lærer at sove uden dig, hvis hun også skal kunne sove uden dig om natten.

Det svarer til at din mand og du falder i søvn ved siden af hinanden og du så vågner om natten og mærker at han er væk. Hvad vil du gøre? Først vil du lytte, forsøge at høre om du kan høre ham. Hvis du ikke kan det, så vil du kalde på ham. Og tilsidst vil du stige ud af din seng og lede efter ham - fordi du forventer at han skal være der, og du kan ikke sove uden ham ved din side. Og det samme føler jeres datter, hvis hun oplever at falde i søvn sammen med dig og du i løbet af natten så forsvinder. Derfor er måden I putter hende på også vigtig at tage hensyn til.

---

---

---

En fast rytme om dagen er vigtig. Det vil sige fast puttetidspunkt og fast stå op tidspunkt hver dag og en middagslur midt på dagen f.eks. mellem 12.30-14.30. Mad hun indtager i løbet af dagen har betydning for søvnen. Rutiner, ritualer, aktivitet, oplevelser osv. har alt sammem betydning og spiller ind på hendes nattesøvn.

Et bad 1-1 ½ time før hun skal sove kan være en god idé. En godnatgrød lige inden sengetid kan også være godt.

Godnathistorie, snak om dagen og derigennem bearbejdelse af dagens oplevelser kan være godt, så hun får hjælp til at få bearbejde noget af sit tankemylder og dermed sover bedre efterfølgende.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej - fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---