Svar: Opdragelse - 20 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og tillykke med at I har fået en lillesøster - det lyder dejligt! Det lyder dog også som om at der er liv og glade dage hjemme hos jer :)
Der er sandsynligvis flere ting der gør, at især jeres dreng har svært ved at gøre som I siger, stoppe, når I siger nej, eller løbe væk, når I vil have fat i ham .. Og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.
For det første så har han en alder, hvor han naturligt afprøver grænser og forsøger at finde ud af, hvordan han kan påvirke jer og påvirke sin søster. Han er rigtig godt igang med at lære hvem han selv er og udvikle sin selvstændighed, sin spirende personlighed. Og han afprøver her hypoteser - han afprøver igen og igen, for at finde ud af, hvordan verden fungerer. Det er helt naturligt. Og jeg vil anbefale jer at læse den artikel jeg sendte ud med nyhedsbrevet 23. januar "Sådan lærer dit barn at høre efter". Du finder den i min artikel samling.
Han er også stadig så lille at han mangler ord til at beskriver hvad han tænker og føler og det gør at han naturligt reagerer fysisk - f.eks. ved at skubbe til sin søster, hive hende i håret osv. Og nogle gange går det rigtig godt med at lege sammen og nogle gange bliver grænserne overskredet og ingen af dem er gamle nok til at kunne sige fra - kun ved at "ryge i totterne" på hinaden. Derfor skal du være der, observere hvordan det går og nogle gange forsøge at fornemme, når det er ved at gå galt. Det er her vigtigt at du ikke skælder ud eller hiver dem fra hinanden på en voldsom måde. Det er langt bedre, hvis du kan forsøge at aflede dem, så ingen af dem når at forløbe sig. Så du får fjernet fokus og så det ikke kommer dertil, hvor han f.eks. gør sin søster ondt. Hvis han først når dertil, så bliver det sværere at bryde, så jo mere du kan aflede, jo bedre er det ofte.
Hvis han slår dig, når han sidder på dit skød, så skal du sætte dig fra ham og give ham en melding om at du ikke vil have ham siddende, når han slår. Det er vigtigt at sige fra og dette gør du ved at lade en handling følge med "sætte ham fra dig". Det samme hvis han f.eks. lege med maden, vælter glasset osv. så fjerner du enten ham fra bordet og han er færdig med at ...
... spise eller du fjerner tallerkenen. Han vil naturligt ofte protestere og så forklarer du hvordan det skal foregå, når han spiser og han får en ny chance og hvis det så igen ikke lykkes, ja så er måltidet slut. Stille og roligt "nu er der ikke mere mad til dig" og så ned og væk fra bordet. Og ja så bliver han naturligt frustreret og ked af det og den frustration skal du så kunne rumme.
Og når det så er sagt, så er det også rigtig vigtigt at du er meget opmærksom på, hvorfor han reagerer som han gør - og jeg tænker at han nogle gange gør det, fordi han er usikker på sin rolle i jeres familie. Det er ikke let at dele mor og far med en tvillingesøster og det er bestemt ikke let nu også at dele jer med en ny lillesøster. Han er og bliver naturligt i tvivl om, hvorvidt I elsker ham ligeså meget som før og om han stadig vil have en ligeså stor plads i jeres hjerte. Han er usikker og derfor reagerer han som han gør.
I skal derfor holde øje med, hvordan han virker når du f.eks. sidder med søster eller lillesøster. Når du har tæt fysisk kontakt og nærhed med dem - hvor er han og hvordan reagerer han? Han ser det og han bliver usikker og derfor laver han ballade. Ofte er det, når børn opfører sig værst at de har allermest brug for os og derfor er det rigtig vigtigt at du ser ham og inviterer ham med. Han har ekstra meget brug for fysisk kontakt, nærhed, kærtegn, kys og kram :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange skal du indgå kompromis. Puslebordet behøver han f.eks. kun at ligge på, når han har afføring, en tisseble kan skiftes på toilettet imens han står op. Du kan inddrage ham, måske han selv kan kravle op og lægge sig på puslebordet af en lille trappestige .. Han kan også selv løfte numsen, når du giver ham ble på. Han kan smøre med lidt creme, når du har vasket ham. Ved at inddrage ham i puslingen, så vil han føle sig mere set og mødt og det hele kan gå lettere på denne måde.
Jeg vil anbefale dig med at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling". Den vil give jer en idé om, hvad der sker i jeres dreng lige nu og samtidig vil I kunne følge lillesøster og hendes udvikling de næste mange uger og måneder frem :)
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.