Svar: Natteuro og pjævsede tvillinger II
Kære Kathrine
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres børn, især jeres dreng, forbinder tremmensengen med noget meget ubehageligt og bestemt ikke et sted, der er rart at være. Du fortæller at når de puttes, så kan de græde så meget, at de ender med at kaste op, du skriver også at når I putter jeres dreng, så "hygger han sig så længe han sidder op og hører historie osv, men så snart han bliver lagt laver han flitsbue".
Det lyder som om at I er nødt til at ændre søvn og rutiner helt. Og jeg vil foreslå at I kommer en stor madras eller to store madrasser på gulvet i børneværelset og putter børnene der. Sæt jer sammen med dem på madrassen, læs lidt i en bog, syng en sang, giv dem en klud at putte med, lad dem få flasken og lad dem mærke jer.
Jeg tænker at I skal væk fra tremmerne og fra hele situationen, for lige nu forbindes det at sove med noget som ikke er rart og I er nødt til at få det gjort dejligt. Det skal være en stund som de ser frem til, noget hyggeligt. Og når de er trygge ved at skulle sove og føler at det er rart, så kan I putte dem i tremmensengen og lære dem igen at sove der. Og her er det vigtigt at I ikke lægger dem ned, men at de selv lægger sig ved den lille kommando "læg dig ned skat, læg dig ned". De er for små til det lige nu og især jeres dreng bliver dybt frustreret, når I lægger ham.
Nogle gange, så bliver det at skulle sove til ...
... så stor en kamp, at man er nødt til at bryde ritualet helt op og skifte fuldstændig bane, og det fornemmer jeg er nødvendigt hos jer.
Og nej - jeres børn skal ikke græde så længe at de kaster op. De skal holdes om, trøstes, kærtegnes, puttes med, have masser af nærhed - og må ikke blive så ulykkelige, at de kaster op.
Og så skal I naturligvis også sikre jer at de ikke græder, fordi de har ondt. Hvis de er syge, har smerter eller på anden vis har det dårligt, så vil det naturligt påvirke søvnen. Kaster de generelt meget op? I givet fald kunne det være en idé at få en øre-næse-hals læge til lige at tjekke deres næse, ører og svælg.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En alternativ løsning i forhold til at få gjort dem trygge og samtidig vugge dem, men også minimere vugning, kunne være en gyngestol. Måske har nogen i familien en stående eller I kan finde en brugt i avisen eller på et loppemarked. Det at I ikke behøver gå med dem, men kan sætte jer med dem i en gyngestol, give dem masser af nærhed og fysisk kontakt og samtidig vugge dem - det kan give dem ekstra ro og hjælpe dem med at slappe af og forbinde søvnen med noget rart og I får ikke ondt i ryggen, men det bliver en hyggestund for alle.
Igen handler det om at få hele puttesituationen gjort rar og noget man ser frem til og ikke som nu, noget I alle fire lyder til at frygte.
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.