Svar: Amning og mad
Kære Malene
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er en rigtig fin plan for dagen du har lavet og umiddelbart ser det fint ud med den afstand der er mellem skemad og mælk. Der går ofte 1-1.5 time imellem at hun tilbydes det ene og det andet, og lyder meget passende.
Det er også rigtig fint at du prøver at holde mængde af skemad nede, hun må gerne få mere end 1/2 dl. hvis hun virker til at kunne spise det - prøv med 3/4-1 dl og se om det går lidt bedre. Jeg tror ikke det er skemaden, der hos jer påvirker behovet for bryst - i hvert fald ikke lige nu:)
Derudover vil jeg anbefale at du indføre lidt mellemmåltider. Jeg tænker at du skal prøve at give hende lidt frugtmos og lidt frisk frugt i hånden før du putter hende til formiddagslur, så hun får lidt at spise lige inden, og derefter naturligt måske har brug for en trøstslukker og derfor gerne tager imod brystet. Ikke store mængder, bare lidt at spise og gumle på selv.
Det kan også nogle gange være en idé at du lægger dig med hende og ammer hende i din seng. Ligesom du om natten har let ved at amme hende og hun der tager godt fra, så kan det nogle gange være en god idé at amme hende liggende inden middagsluren. På den måde får du også selv mulighed for at slappe lidt af i løbet af dagen og det er helt okay at gøre dette :) Nogle børn er så opmærksomme på verden og alt hvad der sker omkring dem, at de ikke kan koncentrere sig om amningen og derfor vælger amningen fra - men hvor de rent faktisk har behovet for mælken. Og så hjælper det at amme dem liggende i sengen, for nedrullede gardiner i et køligt rum osv. Stille og mørkt, ro på og så kan lillepigen koncentrere sig om at spise.
Det kan også være forklaringen på at hun nogle gange har lettere ved at spise, når hun har sovet 20-30 minutter og det er også okay. Det vigtigste er at du forsøger at sikre hendes behov, så hun ikke behøver søge brystet ekstra om natten, for at blive dækket ind - vi vil jo ...
... helst at hun sover om natten og dækker sit behov om dagen og aftenen ...:)
Nogle børn vil faktisk også i 6 måneders alderen trives med at springe formiddagsamningen over og i stedet nøjes med et mellemmåltid og vand af kop. Til gengæld så er de så langt mere parate og tager meget bedre fra, når de så ammes til middagsluren og du kan derfor også forsøge denne model. Hvis hun er ammet tidlig morgen kl 06, så kan du godt prøve at springe formiddagsamningen over og så amme hende igen kl 12.30 som nu.
Stille og roligt skal natamningen kl 02.30 springes over, men det er naturligt en forudsætning at hun får mælk nok i løbet af dagen :) Prøv om du dog ikke kan skære ned i denne amning, så den bliver kortere og kortere, så hun tilsidst kan undvære at få den og i stedet komme ind i en rytme, hvor hun får sit behov dækket resten af døgnet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder som om at du har masser af mælk og det løber let til hende. Det er rigtig dejligt og der er således ikke noget der tyder på, at hun ikke får hvad hun har behov for fra dig. Det er fint at du nogle gange prøver at lade mælken komme lidt ud, og lægger til igen, så der ikke er for stort et pres på. Det kan nogle gange også hjælpe at skifte ammestilling, så hun stimulerer brystet lidt på en anden måde. Du kan prøve at lægge hende til i tvillingestillingen, hvor hun ligger med kroppen ud under din arm. Det kan nogle gange gøre at hun spiser mere roligt. Du kan også prøve at amme hende, hvor du ligger på ryggen og hun hen over din mave, krop. Når du ammer på denne måde, så løber mælken ofte ikke helt så hurtigt og hun skal også arbejde lidt anderledes med brystet ...
Det lyder som om at din datter er igang med et udviklingsspring, hvor hun let lader sig forstyrre, når hun skal ammes, har svært ved helt at koncentrere sig og måske også har lidt temperament - og det er helt okay. Hun lyder ikke til at mangle noget.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.