Svar: Rytme hvordan?
Kære Sara
Tak for dit brev og velkommen til - og hvor dejligt at høre at du har flere af mine bøger - tak :)
Ja - det kan være en rigtig god idé at du vækker din datter om morgenen, så dagen starter til nogenlunde samme tid hver dag. Når man har et fast stå op tidspunkt så bliver det ofte lettere at få skabt en nogenlunde ens rutine dag for dag, så formiddagslur, middagslur og eftermiddagshvil også kommer til at ligge på samme tid hver dag. Og du kan godt, nu hvor hun er 5 måneder gammel begynde at vække hende om morgenen, de dage, hvor hun ikke vågner af sig selv.
Du skriver at hun ofte vågner mellem 6.30-8.30 og jeg forestiller mig at det kunne passe fint hvis hun kommer op ca 7.30. Du skal naturligvis vække hende stille og roligt, trække gardinerne fra så der kommer lys ind i værelset, kærtegne hende blidt osv. så hun ikke bliver forskrækket.
Det gør ikke noget at hun kun sover 45 minutter om formiddagen. Det er okay. Du skal så blot arbejde på at hun sover en længere middagslur. Her må hun meget gerne sove et par timer eller mere. Det kan være en god idé at du vælger at gå med hende i barnevognen, når hun skal sove til middag, fordi hun på den måde måske holder sig sovende. At vænne hende til at sove en længere lur ved at gå med hende er således okay.
Du kan også nogle gange vælge at lægge dig sammen med hende i dobbeltsengen, gerne give hende flaske imens hun får tæt kontakt af dig. Vågner hun op, virker urolig og søgende, så kan du kærtegne hende, lade hende mærke at du er der, evt. give lidt mere flaske og på den måde prøve at lulle hende videre i søvnen igen. Lige nu skal du fokusere mest på at middagsluren bliver den længste i løbet af dagen og at hun således får en lang lur dagligt.
En plan kunne se ...
... således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 8: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9 (det passer med 1.5 time, hvis hun er kommet op kl 7.30) og sover her måske 45-60 minutter
Frokost 11: Tilbydes lidt grød eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 12.30 - altså ca. 2.5 time efter hun er vågnet af sin formiddagslur. Trilles en lang tur i barnevogn eller du kan putte dig med hende og sove sammen med hende. Må her meget gerne sove et par timer eller mere.
Eftermiddag 15.30-16: Flaske og I leger, hygger osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover 3 lur i løbet af eftermiddagen eller først på aftenen. Det er lidt forskelligt hvornår hun har brug for denne lur - hos jer måske kl 17 - det afhænger af hvor lang en middagslur hun tager. Nogle gange har hun måske brug for en ekstra lille flaske at falde i søvn på. Hun må gerne putte sammen med dig i din seng, hvis det hjælper hende til at koble fra.
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20 - igen kan tidspunktet dog variere efter hvor sent den 3. lur ligger. Hvis hun først sover mellem 18-19, så vil hun sandsynligvis ikke være klar til putning før 21.30 og det er også okay ...
Sen aften 23-24: Flaske - tidspunktet for denne flaske afhænger igen af hvornår hun puttes til natten, måske vil hun først have brug for en flaske først på natten.
Midt nat - evt brug for en flaske ...
Jeg tænker at denne plan med tidspunkter måske vil hjælpe dig lidt videre. Nogle gange kan det være en god idé også at se lidt på klokken, samtidig med de signaler din datter sender og jeg håber at du hermed er hjulpet lidt videre på vej :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.