Svar: Finde den rigtige sengetid
Kære Mettemor
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil, når de er omkring halvandet år gamle have brug for at sove ca. 13½ time i døgnet. I fortæller at jeres datter vækkes om morgenen kl 06.30 og at hun sover 3-31/2 time til middag. Ud fra dette bør hendes søvn om natten altså vare ca 10 timer og hendes udregnede puttetidspunkt vil derfor være kl 20-20.30.
I putter ofte jeres datter mellem 18.30-19 og det lyder således naturligt at hun ofte først falder i søvn 1-1 ½ time efter hun er puttet - det passer med hendes udregnede tidspunkt ...
Det er naturligt at hun er rigtig træt om aftenen og har svært ved at finde overskud sidst på dagen. Især lige nu, hvor der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med hende, vil hun naturligt have svært ved at finde både motorisk og mental ro, når hun skal sove. Det hjælper her ofte at give et aftenbad, som I også fortæller at I gør, men I skal være opmærksomme på, at hun bør puttes 1-1 ½ time efter badet hvis det skal have effekt. Hvis hun puttes før, så vil badet ofte have en opkvikkende effekt.
Derudover tænker jeg at hendes flaske skal væk nu og at I i stedet skal tilbyde hende en godnatgrød og en kop mælk. Det vil sige en ny rytme, hvor hun får aftensmad, kommer i bad, får grød og mælk, får børstet tænder og derefter puttes.
Aftensmad kl 17.30-18, herefter bad kl 18.30, så en godnatgrød og så prøve at putte hende kl 19.30-20. Det er tidligere ...
... end hendes udregnede behov, men hun vil evt. godt kunne falde i søvn her - I takt med at hun begynder at kunne sove lidt tidligere om aftenen, så vil hendes dagslur ofte naturligt blive lidt kortere og samlet vil hun så stadig sove det hun har behov for.
I skal være opmærksomme på at I bør holde samme rytme i weekenden. Hvis I lader hende sove til hun vågner af sig selv kl 8, så vil hun naturligt ændre rytme resten af dagen og hendes indre ur vil have svært ved at finde sin rytme. Et fast stå op tidspunkt er vigtigt, det er med til at styre rytmen for resten af dagen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I putter jeres datter, så vil det være rigtig fint at sidde hos hende, læse en godnathistorie, tale lidt om dagen og alt det hun har oplevet og på den måde hjælpe hende til at koble fra mentalt. I kan holde hende lidt i hånden og på den måde berolige hende. Hvis hun er parat til at sove, så vil hun ofte kunne falde i søvn netop ved at I er der og i løbet af ca 15 minutter.
Hun må også gerne ligge og tumle lidt rundt i sengen, hun må gerne ligge og hygge sig, pludre osv. Det er helt okay. Det kan dog være en god idé at gå ind til hende, før hun bliver ked af det, for det er vigtigt at hun ikke forbinder det at sove med noget som ikke er rart. Det er vigtigt at hun hele tiden føler at det at skulle sove er hyggeligt og en stund på dagen, som hun kan se frem til :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder