Svar: At spise ved bordet
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå at man som forældre vil gøre næsten hvad som helst, for at få sit barn til at spise - når man har en lille pige, der har svært ved at tage på og som spiser sparsomt. Jeg tænker dog, at I nu er nødt til at indføre lidt faste regler omkring spisning, så jeres datter lærer at det forventes at sidde ved bordet, når man spiser - og at det således nu er slut med mad i hånden og snaks i sofaen ...
Det er vigtigt, for at hun spiser, når I sidder ved bordet, at hun ligesom lærer at det er der man spiser. Lige nu ved hun jo godt, at det ikke gør noget at hun ikke spiser sammen med jer andre, hun får bare noget i hånden eller kan løbe rundt og lege og få en mundfuld her og der. Og for at ændre på denne rutine, så er I nødt til at indføre nye regler.
Kan hun selv kravle op og ned af sin høje stol? Det kan være en god idé, fordi det kan gøre at hun føler sig mere selvstændig og til at have mere styr på hvad der sker, altså at hun ikke føler sig presset til at sidde ved bordet.
I må gerne holde fast i at det er spisetid og f.eks. bede hende spise lidt mere, inden hun rejser sig. I kan naturligvis ikke forvente at hun kan blive siddende i længere tid, når hun er færdig med at spise, må hun gerne gå fra bordet. Men I må gerne lære hene og dermed også stille lidt krav om at hun skal sætte sig på sin stol ved bordet, når hun spiser.
Det betyder at hvis hun ikke vil have mere at spise, går fra bordet og kommer tilbage imens I stadig spiser og beder om at få lidt mere, så siger I "vil du have mere mad, det må du gerne, men du skal sætte dig på din stol" - og så kan hun klatre op, sætte sig og spise. Hvis hun kommer efter I har spist og maden er taget af bordet og hun beder om at få noget at spise, så imødekommer I dette "er du sulten, det er fint, sæt du dig på din stol, så får du lidt mad". Og her må hun gerne sidde i køkkenet og spise og I kan være i stuen. I er jo færdige med at spise og hun har fået tilbudt at I spiser sammen. Og måske vil hun netop spise mere, når der ikke er fokus på hende.
Det samme, når I kommer hjem efter instituinen om eftermiddagen, så er hun træt efter en lang dag, blodsukkeret er lavt og hun har naturligt brug for noget at spise. Igen kan I bede hende om at sætte sig ved bordet, hvor hun så får mad.
Om det vil ændre noget at skifte fra køkkenet til spisestuen ... tja, umiddelbart tror jeg det ikke, for det er ikke spisestedet, der skal ændres, men derimod rutinen ...
... omkring maden - at hun forventes at sætte sig ved bordet, sidde på sin stol, hver gang hun tilbydes mad. Det skal være noget helt naturligt at hun skal sidde der og det står ikke til diskussion. Det er vigtigt at hun forbinder det at sidde ved bordet, med at det nu er spisetid.
Derudover er det rigtig vigtigt at I forsøger at holde jer til en fast plan i løbet af dagen, hvor hun tilbydes små hyppige måltider (ved bordet). Det at mad ikke tilbydes løbende, men til faste tidspunkter vil påvirke hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for mæthed og sult. Det er således med til at gøre at hun rent faktisk føler sult og behov for at spise, når I sætter jer til bords.
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød eller havregryn med lidt sukker og mælk. Mælk af kop. Det kan være letmælk eller sødmælk er også okay, når hun er så spinkel.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost. Frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Hun må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
En banan og en kop mælk inden putning til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, mysli eller lignende. Vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grøntsager som rød peberfrugt, ærter, gulerod, majs, avokado eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Letmælk eller sødmælk af kop.
Inden sengetid kan hun tilbydes en godnatgrød, eller rester fra aftensmaden f.eks. en frikadelle og ½ stykke rugbrød eller lignende, hvis hun virker sulten og så I sikrer at hun ikke går sulten i seng. Vand af kop.
Puttes til natten 19.30-20
Hvis hun vågner om natten kan hun tilbydes små slurke vand, hvis hun er tørstig.
At have rutiner omkring måltiderne er ligeså vigtigt som at have ritualer omkring søvnen. Det at man bliver sat ved bordet, giver på samme måde genkendelighed og hun ved, at det nu er spisetid. Den faste rytme hele dagen igennem giver som sagt også følelsen af sult og mæthed og vil gøre at hun får mere lyst til at spise. I skal lige nu ikke fokusere så meget på mængden, men derimod netop på ritualer og rutiner omkring måltiderne, så der samtidig med at der stilles lidt krav, naturligt også er hyggeligt og dejligt at skulle spise :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet