Svar: Udfordringer med skemad
Kære mor til en meget nysgerrig datter
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du har holdt en pause med skemaden, for det lyder som om at jeres datter er rigtig fint parat lige nu - og det er rigtig dejligt at hun gerne vil prøve at spise selv. Det er vigtigt for lysten til at spise fremover og det er vigtigt at udnytte.
Derfor vil jeg anbefale dig at du prøver at starte hvert måltid med at give hende lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde med og gumle på. Det kan være lidt bløde frugbåde som en appelsinbåd, - den kan hun sutte saften ud af. Æble bør hun derimod ikke få, da det kan knække og sætte sig fast i halsen. Det kan også være ristede rugbrødsbjælker eller agurk, som hun kan øve sig mundmotorisk på og som samtidig kan give hende en oplevelse af at styre måltidet lidt selv :) Hun må meget gerne beholde lidt mad i hånden imens du så giver hende skemad.
Det vil også være rigtig fint at du giver hende en ske i hånden, så hun har sin egen ske, imens du mader hende med den anden ske. Nogle gange vil hun naturligvis prøve at gøre de samme bevægelser som dig og det er vigtigt, det er netop måden hun stiller og roligt lærer at spise selv på. Og derfor skal der naturligvis være plads til at hun en gang imellem taager din ske og gerne vil prøve selv og det får hun så lov til. Imens kan du så komme lidt på den anden ske og se om du igen kan få lov til at give hende lidt.
I takt med at hun bliver ældre, så vil hun kunne begynde at spise mere med fingrene og vil også kunne spise med en gaffel. Også her kan det være en god idé at have to gafler, så du kommer maden på den ene, giver hende den i hånden og hun putter den i munden, imens kommer du maden på den anden og I bytter gaffel og hun kommer så den med mad på i munden. Hun vil naturligt lære at spise med gaffel, før hun lærer at spise med en ske.
Stille og roligt vil hun naturligt skulle øges i måltider og det ...
... er her vigtigt at du giver hende lidt og tit. Det er således bedre at hun spiser 1/2 dl skemad 3 gange dagligt end at hun spiser 1.5 dl. en gang dagligt. Og det er rigtig fint med to måltider skemad nu, - jeg tænker at du i løbet af de næste 1-2 uger kan begynde at øge hende, så hun tilbydes morgengrød også og stille og roligt også mellemmåltider i form af frugt.
Mit forslag til en dagsplan, som du kan arbejde hen imod ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt frugtbåde i hånden og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Tilbydes igen lidt frugtbåde i hånden eller måske en rugbrødsbjælke og du giver her lidt frugtmos som mellemmåltid og hendes jerntilskud gives sammen med frugtmosen. Vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes agurk eller ristede rugbrødsbjælker i hånden og du følger efter med grøntsagsmos. Stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen. En gang imellem kan hun også få øllebrød. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes igen lidt frugtbåde, agurk eller lignende og måske lidt frugtmos, vand af kop. Kan også ammes om eftermiddagen.
Powernapper måske og måske springes den over.
Aften 18: Tilbydes igen lidt rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos og der begyndes hen af vejen med lidt kød eller fisk i mosen og stille og roligt bliver det mere og mere jeres mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og begynder herefter at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Jeg håber du kan bruge dette videre og vil derudover anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du finder opskrifter, dagsplaner og guides igennem de næste mange måneder :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.