Annonce

Annonce

Svar: Snart 5 år og rasende


26. februar 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Rikke

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Du fortæller at hun forleden har sat lidt ord på, hvad der sker "jeg er sur på dig, fordi du altid har Felix" og "kan du ikke putte ham ind i maven igen". Og jeg tænker at det lyder rigtigt - det er ikke noget hun siger, fordi hun mangler ord til at beskrive, hvad der ellers kunne være galt - problemer i børnehaven eller lignende - hun synes faktisk det er rigtig svært at lillebror er kommet til. Og det er faktisk også sværere nu.

Tidligere lå han jo meget i barnevognen, sov, blev skiftet osv. Men nu er han langt mere aktiv, han er en rigtig baby, der kommunikerer og filmer til alt og alle, han klynger sig til dig og du tager ham naturligt op, han græder når mor går ud af rummet og han har rigtig meget behov for dig og du reagerer naturligt på det, hvor hun må vente lidt. Han skal stadig have hjælp til alt, hvor hun skal klare mange ting selv. Han er sjov, I griner af de ting han finder på, andre synes han er sød og charmerende. Han kravler, tager hendes ting, putter dem i munden eller rører ved dem osv. - og det vil hun naturligt ikke have, det er jo hendes ting. Han fylder altså meget mere nu, end han gjorde for bare 6 måneder siden ...

Og søskendesjalousi skal tages alvorligt. Der er tre store følelser på spil - det er sorg, vrede og angst. Sorgen handler om følelsen af at have mistet jer, og især at have mistet mor, ikke længere at have jer/dig for sig selv. Vreden handler om at I har bragt hende i denne situation, det er jeres skyld og især mors skyld, det er jo dig, der har haft lillebror i maven og derfor dig, der skal komme ham derind igen. Og angsten handler om følelsen af "elsker de mig mon stadig ligeså højt", "vil lillebror tage min plads eller er der stadig plads til mig ..."

Man sammenligner det ofte med at ens partner kom hjem med en ny kvinde. Forestil dig at din mand kom hjem med en kvinde, sad og kælede med hende, lod hende sove i soveværelset, kyssede og krammede og alle sagde "er hun ikke sød", "nej hvor er hun dejlig" osv. Hvilke følelser ville det give dig, hvordan ville du have det? Selvom din mand sagde til dig, at han stadig elskede dig, så villle du ofte tvivle på om det nu passede og du ville have ekstra meget behov for at han holdt om dig, bekræftede dig i at han ville dig igen og igen og igen. Og det er præcis det jeres datter har brug for.

Det er rigtig vigtigt at du fortæller hende igen og igen, hvor højt du elsker hende. Ikke kun, når der opstår konflikter, men også hvis hun sidder og tegner ved bordet og der er ro på, så gå hen til hende, hold om hende og fortæl hende direkte, hvor meget hun betyder for dig, at du slet ikke ville vide, hvad du skulle gøre, hvis ikke du havde hende. At hun er noget ganske særligt, fordi hun er den hun er, at hun ikke må tvivle på at hun altid vil være noget særligt for dig.

Det kan også være en god idé at vise hende billeder fra den gang hvor hun var lille og fortælle historier om den tid, så hun hører at du taler på samme måde om hende, som du taler om lillebror "se nogle tykke lår du havde, du var så lækker", "du var rigtig sjov, nogle gange så ..." osv.

Og så er det også ...


Annonce

... vigtigt at du fortæller hende, hvor dejlig hun er nu. Så hun også bliver bevidst om hvorfor det netop er godt og dejligt at have så stor en pige. De ting, hvor hun jo adskiller sig fra sin lillebror. Alt det hun kan og alt det hun gør, alt det gode der er ved hende, netop også fordi hun er det større, så hun direkte hører, hvor dejligt det også er at have en stor pige. At være snart 5 år er faktisk langt bedre end at være en baby.

Børn i jeres datters alder har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv.

Hun kan også forstå enkle regler nu, selvom regler naturligvis nogle gange brydes. Men regler er faktisk vigtige, fordi regler også er med til at give retfærdighed og det vil hun sætte pris på. Derfor skal hun f.eks. også føle sig prioriteret, så hvis du og hun laver noget sammen, jer to alene, f.eks. henter hende lidt tidligere, så I kan spille et spil sammen eller bage boller, gå en tur eller andet, så kan du godt begynde så småt at forklare hende, at når I har været sammen, så må du også bruge lidt tid på lillebror - det er retfærdigt, at I på den måde begge får mor.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Men det er også vigtigt at tale med hende om, hvad det er hun gerne vil, så hun selv føler at hun lyttes til og så hun oplever at hendes mening tæller. Og måske siger hun "du er altid så sur!" og så skal du anerkende dette, for det føler hun. Her hjælper det ikke at sige "det er jeg da ikke". I stedet skal du lytte og så spørge ind til, hvad hun forestiller sig, hvordan tingene kan være, så du ikke behøver blive sur og så hun ikke bliver ked af det - netop fordi du jo ikke ønsker at hun skal være ked af det og du faktisk gerne vil undgå at være sur. Og nogle gange vil hun måske godt kunne sige til dig at "vi kunne jo xx sammen" og så lave netop det, som hun gerne vil og som viser hende, at du vil hende :)

I skal prøve at have disse små snakke i de perioder, hvor der er ro og overskud til det og når hun bliver frustreret og ked af det, så skal du prøve at finde balancen mellem hvorvidt du skal blive der og kræve at være der, fordi du vil vise hende, at du netop vil hende og ikke går - og også give hende ro til at komme lidt ned på jorden, så I bagefter kan tale bedre sammen.

I kan også lave små aftaler og regler om at hun f.eks. hjælper til med visse ting. Det kan være at hvis hun hjælper til med at dække bord, så har du bedre tid til at læse godnathistorie senere eller lignende. Det vil samtidig give hende følelsen af at have en vigtig rolle i familien, der er brug for hendes hjælp og du skal naturligvis rose hende direkte "det er så dejligt når du hjælper mig med at dække bord". Det er vigtigt at sætte præcist ord på "dække bord" og ikke bare sige "dejligt at du hjælper mig". Og så er der jo igen lidt retfærdighed inde over, i den her familie hjælper alle hinanden, for vi vil gerne hinanden alle sammen:)

Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce